Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Interview: Alter Me

Du har muligvis hørt den meget iørefaldende You Can”t på P3, og med albumdebuten lige om hjørnet er Alter Me klar til at indtage de danske hitlister. Vi fangede forsanger Hans Mortensen til en snak om karriere, inspirationskilder og Grønland.

Frekvens: Du har levet en stor del af dit liv på Grønland. Har det på nogen måde påvirket din musik og dine tekster?
Hans Mortensen: Jeg tror egentlig mere, at skiftet fra Grønland til Danmark har været den egentlige påvirkning. Det var en ret hård tid for mig, mine forældre blev skilt samme år, og jeg skulle flytte hjemmefra, så familiekernen var ret meget i ruiner på det tidspunkt, og jeg var i et for mig helt nyt land. Det første halve år (sommeren og efteråret 2002) gik jeg helt i stå og boede hos min far i en lille by ved Vesterhavet og prøvede at samle stumperne…men efter det halve år begyndte en masse sange at dukke op, en masse af dem er med på den plade, der kommer nu til foråret. Selvfølgelig har tiden i Grønland været der, hvor jeg blev formet som menneske, så det har på den måde påvirket helheden.. men teksterne i sig selv er næsten kun inspireret af den tid, jeg havde i Danmark efterfølgende.

Frekvens: Hvilke bands lyttede man til i din omgangskreds i det grønlandske, og har disse bands inspireret jeres stil?
Hans Mortensen: Da jeg først virkelig kom i gang med musikken, lyttede alle mine venner og jeg selv til grunge, og allermest til Nirvana. Nirvana fyldte helt enormt meget casino online i min første tid med guitaren, og det er klart et af de bands, der har været mest med til at forme min musik. Senere hen kom Radiohead, og jeg har altid lyttet meget til 60er og 70er musik (Beatles, Rolling Stones, Doors, Pink Floyd osv)…og nogle grønlandske ting som Sume og Rasmus Lyberth. Musikalsk har Grønland altid stået for mig som en blanding af at være helt med på noderne og så lige pludselig gå meget i stå omkring et enkelt band (som det skete med Nirvana). Jeg tror nu ikke, det er nogen dårlig ting, jeg er glad for, at jeg vokset op med en anden musikkultur end de mennesker, jeg møder i Danmark. Jeg tror det gør, at jeg ikke behøver at kæmpe så meget for at skille mig ud, det kommer, naturligt nok, af sig selv.

Frekvens: I er et forholdsvis ukendt band, hvis første egentlige møde med musikbranchen har resulteret i en “Ugens Uundgåelige” på P3 og en pladekontrakt med EMI. Kan du prøve at beskrive det forholdsvis usædvanlige forløb fra undergrund til signing med et stort pladeselskab?
Hans Mortensen: Vi nåede aldrig at være undergrund i virkeligheden. Vi dannede først bandet efter “The Fall” var indspillet (musikerne på pladen var hyrede studiemusikere). Så vi gik fra at være komplet nystartede til pludselig at sidde med alle muligheder. Det var ret turbulent, og jeg ved i hvert fald at jeg personligt havde en lang periode, hvor jeg skulle vænne mig til den nye situation. Ikke at jeg ikke var glad og stolt, men når man står midt i sådan et spring i ens liv, så er der pludselig mange nye og uforudsete ting, man skal tage stilling til.

Frekvens: Bliver 2008 et travlt år for Alter Me? Kan vi forvente tour og festivaloptrædener?
Hans Mortensen: Ja! Vi tager på vores første tour herhjemme i midten af april. Og så håber vi på at lave en masse festivaljobs over sommeren, vi har dog ikke noget konkret der endnu.

Frekvens: Her til sidst. Hvem skal gå ud og investere i “The Fall”, når albummet udkommer d. 17. marts?
Hans Mortensen: Jeg tror alle mennesker ville kunne finde noget for dem i den plade, den er meget varieret, og handler om nogle ting, som jeg tror de fleste kan genkende…så svaret er: ALLE! GO AND BUY IT, YOUNG AND OLD!

Vi siger tak til Hans Mortensen og ønsker Alter Me held og lykke i deres videre karriereforløb. Lyt til et par numre på bandets MySpace-side og se videoen til The Fall nedenfor:


 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS