
Man kan sige meget om Rivers Cuomo fra Weezer, men han sætter ikke sit lys under en skæppe. Én ting er, at han, efter de sidste par Weezer plader, stadig tror folk gider købe deres aflagte demoer. Andet er, at han ifølge Gigwise er ved at skrive en biografi om sig selv – i otte bind!
Cuomo udtaler: “The first book to be released will [focus on] 92-94, which is the first few years of the band but I’m also working on an earlier volume dealing with my childhood and also my parents childhood.”
Det lyder umiddelbart som en kæmpe røverhistorie, men hvis der er en som kunne finde på det, så er det jo Hr. Cuomo. Så må tiden jo vise, om han er den nye Leo Tolstoj eller Tommy Lee.




