Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


5/11
Vi er The Tremolo Beer Gut, hvem fanden er du? Efter flere års pause vender Sune Wagners gamle surf band tilbage.


The Tremolo Beer Gut er jo nok mest kendt for at være det band, hvor Sune Wagner slog sine folder efter Psyched Up Janis og før The Raveonettes, men da sidstnævnte band tiltrak sig mere og mere opmærksomhed droppede Sune Wagner The Tremolo Beer Gut og aktivitetsniveauet faldt herefter. Men nu er bandet tilbage med deres tidligere lydman og producer The Great Nalna som guitarist i Sune Wagners sted.

The Tremolo Beer Gut har alle dage stået for en god gammeldags surfrock, og allerede fra første skæring får man stemningen fra en gammel 70er film. Nummeret emmer af en stemning som man f.eks. ville kunne finde i gamle westerns eller i Kill Bill. Herefter fortsætter albummet videre med numrene 9 Times The Pain og Shoreditch Capone, som begge bygger videre på den tilbagelænede stil fra første nummer, men engang imellem slår de over i en mere direkte surfrocket stil.

De første 3 numre på pladen virker sådan set rigtigt godt, men jeg må alligevel nok komme med en lille indrømmelse. Man skal synes at instrumental guitar rock er meget federe, end jeg gør, hvis ikke man skal begynde at kede sig lidt ved indgangen til fjerde nummer.

De fleste af guitarfladerne fremstår ret ensformige, og jeg skulle høre pladen igennem mange gange, før jeg var i stand til at adskille numrene bare en lille smule. Lavpunktet Opium Svengali er måske nok det mest ligegyldige nummer, der er indspillet i mange år, og jeg føler mig snydt for 1 minut og 13 sekunder af mit liv, som jeg aldrig får igen.
Der findes dog også højdepunkter i numre som Zoo Bizarre, hvor brødrene Jeppesen fra Powersolo gæster med bizarre dyrelyde, eller 29 Palms Grind som bryder med den ensformighed, som præger resten af pladen, desværre er nummeret kun 1:11 langt.

Albummets suverænt bedste nummer findes i singlen Nosy Parker, som byder på noget af det udfordrende guitarspil og vildskab, som man i den grad savner på en plade, som jeg ikke ville tøve med at sætte på som hyggemusik under et middagsselskab, eller måske ligefrem som baggrunds musik til en lur på sofaen, og det kan vel ikke være meningen med et udspil fra et band som The Tremolo Beer Gut.

Jeg tror, og håber, at bandet kan meget mere live, og det kan de heldigvis få lov til at bevise den 21/2 (Loppen) 22/2 (Studenterhuset – Aalborg) og 23/2 (Musikcaféen – Århus).

Download som Mp3: Nosy Parker

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Phentermine-Stopped-: Today?s Special Offer Phentermine Stopped...
Phentermine-2008: Today?s Special Offer Phentermine 2008 or...
click here now: hello!,I love your writing very so much! share we...
finn: er der nogen der kan hjelpe mig med at finde en film med...
duckset: generic cialis online no prescription As we comprise...
Assautshary: Unitedhealth Care Medicare Drug Progam ,...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS