Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Anmeldelse: Barra Head – ”Go Get Beat Up”

6/11
Danske Barra Head har begået et album, som både er konsekvent og kompromisløst, men desværre også en smule kedeligt.

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Barra Head i 2005, på Spot festivalen i Århus. Der stod tre relativt anonymt udseende unge herrer, uden nogen form for falsk image eller påtaget attitude, og bragede deres sange langt udover scenekanten. Suveræne teknikere, en dynamisk lyd, tydelig spilleglæde, og med lethed den største positive overraskelse for undertegnede det år. Man kunne nærmest ikke undgå at tænke på hedengangne Helmet.

Siden da er der blevet skruet en del ned for de voldsomme udladninger, og fokus er i stedet på distortionfri guitar og tight svingende vellyd. Det er tydeligt, at der er blevet fokuseret på kompositionerne, og bandet får især i på sangen Common Ground imponerende meget ud af trioformatet, hvor der tilsyneladende kun er ét lag guitar, bas og trommer. – den baslinie er med sikkerhed aldrig hørt før.

Det er lige i det moment, at Barra Head har fat i den lange ende; når de kan skabe noget, som er helt deres eget, men alligevel medrivende nok til at man fanger det ved første gennemlytning. Dertil kommer, at bandet lyrisk set befinder sig i den klart bedre ende, af hvad danskere normalt kan præstere på engelsk.

Meningen er dog tilsyneladende ikke, at man skal fange sangene i første omgang, men at de derimod skal åbne sig op efter flere gennemlytninger. Og jeg vedkender da også hjertens gerne, at trioen har fat i noget, som er helt uden sidestykke i Danmark, når det kommer til sangenes struktur og opbygning.

Der er bare desværre langt i mellem disse førnævnte momenter, da monotonien snart slår igennem, hvilket både skyldes materiale og produktion. De fleste af sangene går i samme tempo, og der er forbavsende langt i mellem de memorable vokallinier. I stedet er fokus på instrumenteringen, hvilket er en interessant tanke, men for undertegnede er der blot for mange af sangene, som aldrig letter for alvor.

Produktionen på pladen er helt sindssygt stram, til et punkt hvor guitaren ofte nærmest klinger ud i samme nanosekund, som den bliver slået an. Det giver en lyd, som nok er tight, men også kold, helt igennem uorganisk og ikke specielt dynamisk. Det er afgjort et spørgsmål om temperament, men jeg sidder hele tiden og håber på, bandet løser lidt op, og lyder som om det hele ikke er hårdt arbejde.

Den gode nyhed er, at Barra Head nok er fuldstændig ligeglade med, hvad jeg håber på, for pladen er så gennemført kompromisløst udført, at de allerede i deres tilgang til musikken har deres eksistensberetigelse. ”Go Get Beat Up” er ikke det umiddelbare slag i fjæset, som titlen lægger op til, men derimod en anderledes størrelse, som balancerer mellem det fascinerende og ensformige.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

alfaiztech.com: Its not my first time to visit this site, i am...
solitaire: Hi to all, it’s actually a fastidious for me to...
20 cy Dumpster: Hey there, You’ve done a fantastic job....
impossible quiz: Thank you, I’ve just been looking for info...
Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS