Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Januar-udgivelser (danske)

Lettere forsinket fortsætter vi nu opsamlingsheatet med et kig på fem danske januar-udgivelser. Det drejer sig om de seneste albums fra Next To Beluga, Cartridge, Barra Head, The Tremolo Beer Gut og Spleen United.

Next To Beluga: “Out of Place”
Anmelderne er ikke helt enige mht. Next To Beluga. Refereres der til hvalen eller størens rogn? Musikken er de til gengæld enige om og vurderer den som over middel.

Gaffa (3/6): “Der er simpelthen for lidt bid i melodierne og for lidt ambition i teksterne”

Soundvenue (4/6): “[Der er] mange fine, enkle detaljer i musikken, der med sine elektroniske elementer og stemningsskabende bas formår at give Lunds fine vokal plads til sine betragtninger.”

Diskant (7/10): “Albummet kræver langt mere opmærksomhed, end det drømmende udtryk umiddelbart tillader.”

Cartridge: “Fractures”
Frekvens så Cartridge live sidste år og sporede en vis udvikling i bandets repertoire. Det har vist sig at holde stik alt at dømme efter disse anmeldelser.

Gaffa (4/6): “Cartridge eksperimenterer med større armbevægelser – og det er både godt og skidt.”

Soundvenue (4/6): “Evnen til at spinde små variationer over gammelkendte temaer gør, at “Fractures” bliver en fin plade med gods i.”

Berlingske (4/6): “Melodierne er rigtig fine, ikke deciderede radiohits, men lettilgængelige og på niveau albummet igennem.”

Barra Head: “Go Get Beat Up”
Frekvens’ anmeldelse af den københavnske rocktrios tredje album er lige på trapperne, så vi må vente lidt endnu med at se, om de fremragende anmeldelser fortsætter.

Gaffa (5/6): “”Go Get Beat Up” strutter af spændstigt pågående konstruktioner, uforudsigelige kompositioner og en helt særlig kontrast mellem lyst rindende guitarfigurer og knastørt dunkende basgange.”

Soundvenue (5/6): “De tre herrer er efterhånden så sammenspillede, at de må have svært ved at kende forskel på hinandens lemmer.”

Undertoner (5/6): “Der er masser af finesser at lægge mærke til, samtidig med at effekten af trioens kraftudladninger ikke falmer efter hverken 8, 10 eller 12 gennemlytninger. Tværtimod lyder “Go Get Beat Up” allerede nu som et rigtig godt bud på en af årets bedste danske plader.”

The Tremolo Beer Gut: “Nous Sommes The Tremolo Beer Gut … Qui Le Fuck Êtes Vous”
Anmelderne kan godt lide den danske surfrock/rockabilly, der skyller ind over os i form af Tremolo Beer Guts seneste opus. Dog ikke Frekvens.

Frekvens (5/11): “Lavpunktet Opium Svengali er måske nok det mest ligegyldige nummer, der er indspillet i mange år, og jeg føler mig snydt for 1 minut og 13 sekunder af mit liv, som jeg aldrig får igen.”

Gaffa (4/6): “De danske spaghettidrenge sidder solidt i sadlen.”

Berlingske (4/6): “Man skal være en januarkold skid eller decideret guitarhader for ikke at elske The Tremolo Beer Gut.”

Spleen United: “Neanderthal”
Vi har tidligere skrevet om modtagelsen af vinterens måske mest imødesete danske album, der dog må siges at have splittet anmelderne.

Gaffa (4/6): “I jagten på the missing link mellem lys og mørk keyboardrock.”

Soundvenue (3/6): “For lidt risikovillighed og for meget sikkerhedssele, kort sagt.”

Berlingske (5/6): “Århusianske Spleen United tager et syvmileskridt i den rigtige retning på et skønt, helstøbt album spækket med store, forløste ambitioner.”

Det var det. Næste uge kigger vi bl.a. på den (i hvert fald af Frekvens) overhypede Nada Surf-skive.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS