Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Ugens udgivelser (uge 7)

I denne uge kigger vi på modtagelsen af de nye albums fra The Mae Shi, The National Bank, Teitur, The Storm og A Kid Hereafter In The Grinding Light.

The Mae Shi: “HLLLYH”
Indrømmet, jeg kender intet til The Mae Shi, men de højst positive anmeldelser virker dragende.

Soundvenue (6/6): “Sjældent har et band lydt som en flok lallende idioter på speed uden det har været ekstremt enerverende.”

Drowned in Sound (8/10): “Rules are there for breaking, and The Mae Shi aren’t quitting their rioting any time soon.”

Rock Sound (8/10): “No band who boldly claim about 50 influences and have a song titled, Pwnd, should be as likeable as The Mae Shi.”

The National Bank: “Come On Over To The Other Side”
Thomas Dybdahls sideprojekt har ikke fået alle anmelderne helt op af stolene i denne omgang, men der er vist enighed om, at der er tale om et ok album.

Gaffa (3/6): “Der er en tør og funky tone i de bedste sange, men albummet som helhed har lidt svært ved at følge op på den flotte åbning, og flere sange taber decideret pusten.”

DR (4/6): “En usædvanlig smittende spilleglæde og nogle overvejende fantastisk stærke popmelodier.”

JP (5/6): “The National Bank hører til blandt nutidens største norske bands.”

Teitur: “The Singer”
Den færøske trubadur smelter hjerter som aldrig før med sin seneste udgivelse. Det er stadig muligt at lytte til albummet på Teiturs MySpace.

Gaffa (6/6): “Et sjældent ambitiøst og i dansk sammenhæng helt unikt pop-album.”

Soundvenue (5/6): “De simpelt lydende sange åbenbarer detaljerige arrangementer og en atmosfære og stemning, der viser en grænseløs kærlighed til musikken.”

Diskant (9/10): “Teitur har fundet den helt rette balance, og “The Singer” er et imponerende værk, der løfter den generte færing fra sin status som folkekær singer/songwriter til at være en excentrisk kunstner, der kan udføre ting, som de færreste før har haft succes med, og som tør være helt sin egen – og vel at mærke stadig bevare intimitet og genkendelighed.”

The Storm: “Where The Storm Meets The Ground”
Flere anmeldere er faldet for den åbenlyse fristelse og brugt talemåden “en storm i et glas vand” til at beskrive The Storms storladne hommage til rocklegender som Evanescence og Nightwish. Og med god grund. Kun Politiken finder guldkorn (og ABBA og Roxette) i materialet.

Gaffa (2/6): “Efter utallige gennemlytninger kan der hist og pist spottes et par småt fængende omkvæd, der redder pladen fra at være en komplet katastrofe, men kløften mellem det bombastiske udtryk og det letbenede indhold er simpelthen for stor.”

Soundvenue (2/6): “Albummet domineres af skabelonskårne sange iklædt patetisk storladne klæder – røvballerock med eyeliner og sort neglelak.”

Politiken (4/6): “The Storm er ikke så meget et frisk pust som et glitrende vulgært vindstød fejende ind mellem horderne af introverte gymnasiebands, følsomme guitarpiger, pudseløjerlige fuldskæg og ironiske TV-2-kopier.”

A Kid Hereafter In The Grinding Light: “A Kid Hereafter In The Grinding Light”
Fra indiepop til grindcore. A Kid Hereafter er i legehumør, og anmelderne kan lide det.

Gaffa (4/6): “Skønt jeg langtfra er fan af grindcoregenren og foretrækker min metal med bare en smule mere groove og melodi, er der noget sælsomt fascinerende over dette monstrum.”

Soundvenue (5/6): “Det er blændende udført og i momenter mestrer kvintetten faktisk denne type charmerende musikalske masturbation et godt stykke bedre end Mike Patton selv har gjort det i de senere år.”

Fyens Stiftstidende (4/6): “Det er bizart hårdtslående, og selv om skrigene går gennem lydisolerede mure, ligger der en melodiøsitet skjult under den soniske støj.”

Det var det. I næste uge står den bl.a. på de seneste albums fra Henrik Hall og Kaizers Orchestra.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Kristian: Fair nuff, jeg kan samtidig garantere at indlægget ikke...
Nicki: Sådan var det egentlig ikke ment. Jeg ved godt, at jeg...
Kristian: Og så kan man vist heller ikke kommentere på meget mere...
Nicki: Og så kan man vist heller ikke omtale Gang Of Four med...
T->H: Skal det være smagløst, skal det være skamløst smagløst:...
Roy: Den er virkelig SKRÆMMENDE catchy!

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS