Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Frekvens favoritter: Blur

…og tilbage til Blur. inspireret af en diskussion i vores kommentarer, omhandler denne uges Frekvens favoritter Blur. Jeg skal være ærlig; da jeg sendte mail rundt og bad om Frekvensholdets favorit Blur albums, havde jeg forventet at få et klokkeklart “Parklife” tilbage. Det var så på ingen måder tilfældet, og hvad der er næsten mere overraskende er, at meget få af Frekvens skribenterne faktisk er Blur-fans.

Så her følger Frekvensholdets Blur favoritter, album og sang:

Anders: Blur har aldrig været min helt store passion, men jeg anerkender bestemt, at de har lavet et par fede sange, hvoraf Beetlebum nok er min favorit – ikke mindst pga. den åndssvage tekst. “13″ er dog det bedste album i min bog.

John: Jeg er faktisk ikke den store Blur-fan, men på grund af sange som The
Universal
og ikke mindst Stereotypes har jeg lyttet en del til “The Great Escape“. There’s No Other Way er et fremragende nummer som jeg ikke havde nogen interesse i, da den var ude som single, hvor jeg mente Blur var nogle nisser med kikset hår. Efterfølgende fik jeg øjnene op for denne sangs kvaliteter.

Kristian: Jeg mener klart “Parklife” er det bedst Blur album. Det var med til at kickstarte min interesse for britpop, og jeg kan stadig huske, hvordan jeg hørte albummet første gang, på en Discman i et frikvarter. Pladen holder fra start til slut, og spænder fra This Is A Low og To The End til Girls & Boys og Park Life. Et klassisk helstøbt album. Det er næsten umuligt for mig at vælge en sang. Jeg har allerede nævnt et par af mine “Park Life” favoritter, men vil hoppe et album frem efter min favorit lige i dette øjeblik. Guitar-fuzz og Graham Coxon-vokal er ikke ligefrem Blur-trademarks, men You’re So Great fra albummet “Blur” er mit favorit nummer lige i dag.

Peter: Jeg har ikke det helt store forhold til de første Blur plader, så min yndlings Blur plade må blive “Think Tank”. Yndlingssangen må blive den superfunky, Fatboy Slim producerede Crazy Beat fra førnævnte plade.
Var det i øvrigt ikke noget med at nogle danskere vandt en konkurrence om retten til at lave videoen til et nummer fra “Think Tank”?

Roy: Bedste Blur album er “Parklife”. Fact: Blur var det bedste britpopband, og “Parklife” er deres bedste plade. Bevis: Deres koncert på Roskilde ‘95. Mens Oasis lignede et forvokset efterskoleband, og prætentiøse Suede’s Brett Anderson så ud som var han blevet udstoppet bagfra med selveste Jesu kors, så spillede Blur en fremragende koncert, baseret på materialet fra Parklife. Boys and Girls, End of a Century, This is a Low etc etc. Der er ikke et svagt nummer på det album.
Så kan det godt være, at musikpolitiet med deres hang til salgstal, historie og andre såkaldte “facts” ikke mener, at de vandt britpop krigen. Men det FØLER jeg de gjorde, og det må sgu være godt nok.
Coffee & TV har måske det bedste groove i en popsang, og er måske endda den bedste popsang nogensinde. Den kandiderer ihvertfald i min bog. En fantastisk video skader ikke, men sangen og dens gyngende rytme er alligvel det, jeg husker bedst – kombineret med Graham Coxons ugidelige stemme. Ikke klassisk Blur lyd, men stadig fremragende.

Søren: Jeg har en fornemmelse af, at jeg kommer til at stå alene med det her valg. Jeg har måske aldrig helt givet Blur den opmærksomhed, de fortjener. “The Great Escape” er det album jeg har lyttet klart mest til. There’s No Other Way var det første nummer, jeg nogensinde hørte med Blur, og det har stadig en speciel plads i mit hjerte. Hvor jeg ikke har lyttet til så mange hele albums med Blur, er der til gengæld et væld af supergode numre, så det her var et svært valg.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Stytzer
February 15, 2008 kl. 13:57

Hmmm. Jeg sneg mig egentlig uden om, idet jeg forventede at stå helt mutters med min manglende interesse for Blur. Det viste sig så, at være en noget fejlagtig opfattelse af virkeligheden. Vil derfor alligevel tillade mig at byde ind og udpege Coffee & TV som min personlige Blur favorit (primært på grund af videoen).

Nicki
February 15, 2008 kl. 14:08

Uanset hvor meget, jeg respekterer Blur bl.a for deres evne til at udvikle sig kreativt, så har jeg ikke hørt noget andet nummer med dem, som når There’s No Other Way til sokkeholderne. Jeg har forsøgt mig med et par albums engang imellem, og Parklife ligger da vist også og roder i skammekrogen af min cd samling hjemme ved mine forældre, men Blur og jeg er bare aldrig rigtig blevet forelsket i hinanden.

Jeg glemte vist at nævne Blur i jeres glimrende one-hit wonder diskussion herinde ( til ære for Kristian overlod de pladsen til Suede ;) ).

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS