
Ifølge rygterne var “In The Aeroplane Over The Sea” en af hovedårsagerne til, at Arcade Fire i sin tid skrev med Merge (pladeselskabet bag Neutral Milk Hotels 1998-udgivelse), og der er da ingen tvivl om, at albummet har spillet en prominent rolle indenfor indie folkrocken og som sådan har haft en vis indflydelse på bands som Bright Eyes og The Decemberists.
Om “In The Aeroplane Over The Sea” fortjener decideret klassikerstatus skal vi lade være usagt, men ikke desto mindre lovpriser Mike McGonigal albummet i denne Pitchfork feature, som også inkluderer bidrag fra blandt andre Caribou, of Montreal og David Vandervelde, hvor de hver især fortæller om deres første møde med Neutral Milk Hotel. Det er ret sjov læsning.





March 1, 2008 kl. 13:31