Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


7/11
“Den Sidste Hvide Perker” udkom allerede i sidste uge, så det er med lidt forsinkelse at Frekvens kaster deres dom over Silkeborg gruppens seneste udspil. Jeg har før udtalt min begejstring for DTFZs evne til at skrue en single sammen og den opfattelse er der ingen grund til at lave om på efter at have hørt “Den Sidste Hvide Perker”.


Allerede fra introen står det klart at frontmand og altoverskyggende kreative kraft Frank Ziyanak er begyndt at finde frem til et mere elektronisk udtryk, som han også dyrker i The Wong Boys, men derudover virker introen også som en lille smule stilhed før stormen for alvor går igang. For det er virkeligt svært ikke rocke med på de efterfølgende 2 numre, Yo Mama Huh og Put That Cat On a Leash, de 2 sange er simpelthen skruet eminent godt sammen.

Det er jo for så vidt gode nyheder, men det er altså ikke kun lutter lagkage på DSHP, man skal bl.a. være usædvanligt tolerant hvis ikke de, mildest talt, simple tekster skal begynde at gå en lidt på nerverne; specielt nummeret Cold Blooded med omkvædet I think you’re hot, sexy, sexy, sexy / cold, cold blooded / girl I think you’re so, sexy, sexy, sexy efterlader en tilbage med meget at ønske på den front. Cold Blooded er det værste eksempel, men den er altså også så slem, at man sidder tilbage med indtrykket af, at den kunne bruges som det værste torturinstrument i Abu Ghraib.

Underground viser endnu engang Frank Ziyanaks elektroniske flirten frem, og faktisk på en ret vellykket måde. Nummeret fremstår både råt og mørkt, og samtidig dansabelt og ikke utænkeligt som single.
På albummet er der masser af fyld, men nummeret Dirty Secret bør også fremhæves som rigtigt fedt – DTFZs første album havde ikke færre en 6 singler i rotation hos P3, og der er for så vidt ingen grund til at dette album ikke kan gøre det samme.

Albummet sluttes af med titelnummeret Den Sidste Hvide Perker hvor DTFZ for første og eneste gang synger på dansk, og desuden får bandet hjælp af ingen ringere end Henrik Hall og Jens Unmack, og det er der kommet om ikke godt så ihverfaldt interresant nummer ud af. Henrik Hall er som altid uber-cool når han spytter linjer ud som jeg må lette røv, du må æde støv eller Jeg må kysse katten, du må købe sækken og så bliver omkvædet med de tre herrer simpelthen leveret i et tempo så man sidder helt forpustet tilbage.

Der er mange fine takter og rigtigt gode numre på “Den Sidste Hvide Perker” – desværre er der også en del unødvendigt fyld og teksterne er på ingen måde stor kunst på nogle af sangene, men alt i alt sidder man dog tilbage med indtrykket af et kompromisløst band, der går deres egne veje og slipper godt fra det.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS