Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


8/11
Der var ikke et overvældende fremmøde tirsdag aften på Train, da Misk Mask præsenterede ”the next big thing” fra England. Det lod Foals sig dog ikke gå på af, så dem der rent faktisk var mødt op fik sig en rigtig god koncert oplevelse med hjem.

Allerede fra aftenens første nummer The French Open var det klart at Foals live lyd er noget mere hårdtslående end den man finder på pladen, og forsanger Yannis Philippakis’ vokal fremstod hele tiden meget insisterende, til tider nærmest råbende. Foals kan umiddelbart minde om meget af den dansable-guitarrock som i, efterhånden, nogle år har skyllet ind over os fra England, men specielt i deres guitar flader formår bandet alligevel at vise et mere varieret udtryk end mange af deres kollegaer. Når det så er sagt skal det nok også nævnes at Foals live vælger at ofre meget af den variation man finder på pladen til fordel for virkelig at rocke igennem helt ned på bagerste række, for så vidt ikke noget dårligt bytte og energien strømmede da også ud over scene kanten, sammenholdt med de kniv skarpe og meget markante trommer burde det ha’ været svært ikke at danse med, men det lidt tirsdags trætte publikum lod dog til at kunne modstå fristelsen fint.

Bandets nok bedste nummer Balloons kom relativt tidligt i sættet, og det nummer satte ligesom lidt mere skub i tingene og Philippakis tog sin første blandt et par ture ud i salen til publikum. Herefter fulgte 2. singlen Cassius, som var det nummer langt de fleste blandt publikum kendte til i forvejen, hvilket faktisk udløste små jubelscener rundt omkring i salen. De to meget energiske sange må siges at være højdepunktet i koncerten. De blev fulgt op at Heavy Water, som dejligt forfriskende brød med den ensformighed der under hele koncerten lå på lur og var klar til at tage over. Koncerten igennem var der masser af kontakt fra forsanger Philippakis ud imod publikum, blandt andet nåede forsangeren at dedikere en sang til en pige blandt publikum, der havde billet til en aflyst Foals koncert i København, hvilket gjorde tirsdagens koncert på Train til bandets første optræden på dansk grund.

Foals spillede supertight aftenen igennem og en spilletid lige under en time må siges at være passende til et band med et album i rykken, på den måde formåede Foals lige akkurat at holde ensformigheden væk, ikke mindst pga. den energi bandet gik til sangene med, som f.eks. under hovedsættets sidste nummer, hvor Philippakis dropper guitaren til fordel for en tromme, og sammen med trommeslageren bevæger sig ud i en dobbelt trommesolo, der er fyldt med så meget energi at man troede den stakkels trommes sidste time var kommet.

Alt i alt må Foals siges at være et spændende bekendtskab, som med et par udspil mere under bæltet formentlig vil være i stand til at variere deres udtryk lidt mere end tilfældet var på Train, indtil da er der dog ingen grund til ikke at stifte bekendtskab med Foals.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS