Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Frekvens Favoritter: Bedste Rolling Stones sang

I anledningen af premieren på Shine A Light, fik undertegnede den fantastiske idé at lave en Frekvens Favoritter om Rolling Stones – “Det må naturligvis skabe grundlag for heftig diskusion, da ingen dog kan blive enige om blot ét enkelt favoritnummer fra et band, som har eksisteret så længe”, tænkte jeg. Men nej, det viste sig at majoriteten af gruppen var rørende enig, og endnu mere overraskende var det, at det alt sammen grundede i en specifik serie, fra henholdsvis Ålborg, Århus og Fyns lokal-tv.

John: “Sympathy for the Devil”
Jeg har mødt dem, set dem live og hørt deres musik, og alligevel har jeg faktisk ikke rigtig noget forhold til dem. Jeg kender kun klassikerne og selv af dem, kender jeg faktisk ofte coverversionerne bedre end originalerne. Så jeg må ikke særlig originalt ende på Sympathy For The Devil, der er et fantastisk nummer ikke mindst på grund af uh-uh koret til sidst.

Roy: “Dead Flowers”
Jeg er ikke den helt store fan, men der er alligevel pokkers mange gode sange at vælge imellem. She’s A Rainbow fik for eksempel lidt af en revival forleden. Jeg har dog valgt at sætte mine penge på Dead Flowers, som jeg vist først stiftede bekendtskab med, da Guns N Roses spillede den på en bootleg for mange år siden. Det er “a little bit country and a little bit rock n’ roll”, med en god tekst, og et dejligt skrantende kor i omkvædet. Klassiker!

Peter: “Paint it Black”
Havde egentlig altid forbundet nummeret med Kubricks fantastiske Vietnam film, Full Metal Jacket, hvor nummeret da også bliver brugt under rulleteksterne, men i mine tanker var der lissom også billeder på, imens nummeret spillede, så efter lidt søgen fandt jeg ud af at min fascination af nummeret og koblingen til Vietnam krigen naturligvis stammer fra serien “Tour of Duty”, som jeg ivrigt fulgte med i, da den løb over TV Aalborgs skærm under navnet “Platoon B”. Da vi blev stillet over for opgaven at finde vores yndlings Stones nummer, var det første nummer, jeg tænkte på, Paint It Black, og efter at have lyttet til det kan jeg kun konstatere, at det stadig holder.

Kristian: “Paint it Black”
Jeg er ikke stor fan, eller kender, af Rolling Stones, men Paint It Black kan jeg huske som temasangen til TV-serien Tour Of Duty, som kørte på lokal-tv da jeg var barn. Jeg husker det som en ret fed serie, og sangen er jo helt sikkert glimrende.

Anders OB: “Paint it Black”
Bedste Rolling Stones-nummer? Klart Paint It Black. Der blev spillet Kinks i mit barndomshjem, så mit forhold til Stones er nærmest ikke eksisterende. Derimod fik jeg set en del “Tour of Duty” (som gik under navnet “Platoon B” på TV Danmark Aalborg), og der blev Paint It, Black brugt i introen i de sidste sæsoner…and I loved it

Søren: “Paint it Black”
Jeg har ikke det store forhold til Rolling Stones. Efter at have tænkt lidt over det, og efter at have været forbi Sympathy For The Devil og You Can’t Always Get What You Want, endte jeg på Paint It Black, mest fordi jeg kan spille den på Guitar Hero.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Rasmus
April 25, 2008 kl. 3:34

“Paint it Black” og “Sympathy for the Devil” er to kanongode Stones numre og de rangerer nok højt på de flestes liste. Jeg synes nu lige, jeg ville nævne “Gimme Shelter” som en anden favorit. Den er spændstig og ligger godt i rockefoden.

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS