Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Lyt til Majors

Der har været høje forventninger til Majors’ selvbetitlede debutalbum, som ramte butikkerne i dag. Og med god grund, for Majors tæller noget af det ypperste, dansk hiphop har at byde på lige pt.: DJ Noize, DJ Static, J-Spliff, Nat Ill og så den unge århusianer, Negash Ali, der vel ret beset har lydt som en rutineret New York-rapper, siden han var 15.

Desværre har modtagelsen ikke været den, man kunne forvente, og musikpressen har smidt jævne anmeldelser efter Majors.

Gaffa kaldet albummet “solidt håndværk”, men konstaterer samtidig, at det “mangler sjæl” (3 stjerner.) Soundvenue skriver, at Majors er “stærkere på papiret end på plade” (4 stjerner), og Ekstra Bladet kvitterer (med vanlig tæft for omfattende anmeldelser) med et “æv” (3 stjerner.)

Du kan selv bedømme hele skiven på Majors’ MySpace, hvor albummet lige pt. er tilgængeligt.

Majors kan opleves mange steder i landet dette forår og sommer. Tjek også MySpace for datoer.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Daniel
May 4, 2008 kl. 20:15

Det er egentligt en ret underlig artikel, den her Majors artikel. Den fokuserer fuldstændigt på 2 dårlige anmeldelser (Gaffa og Ekstra Bladet), og piller en sætning ud fra Soundvenue, som jo ellers giver pladen 4 flotte stjerner og skriver mange gode ting.
Den neglicerer dog fuldstændigt de 5 stjerner i Politiken, de 5 stjerner fra DR’s musikanmelder på http://www.dr.dk, 5 stjerner i Fyens Stiftstidende, og en del 4 stjerner rundt omkring, bla i gratis avisen Urban.

Faktisk har Majors fået mere ros end ris, og alligevel fokuserer denne artikel fuldstændigt ensidet på et par dårlige anmeldelser.

Mærkeligt!

Anders O
May 4, 2008 kl. 21:33

Jeg skal gerne indrømme, at jeg havde overset anmeldelserne i Politiken og Fyens Stiftstidene (!) – DR fik vist først anmeldelsen på, efter denne “artikel” var skrevet.

Jeg er på ingen måde ude efter Majors (synes faktisk, at projektet er fedt – og ikke mindst tiltrængt), og jeg ønskede bare at viderebringe linket til albummet ledsaget af et par dugfriske anmeldelser fra de to førende musikblade i DK.

Ekstra Bladet kom kun med, fordi man aldrig skal lade en mulighed for at gøre opmærksom på deres dybt latterlige anmeldelser passere.

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS