Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Anmeldelse: Nine Inch Nails – “The Slip”

7/11
Nettet er ikke ligefrem flydt over med anmeldelser af Nine Inch Nails’ seneste opus, men hvis man tænker på hvilken retning pladebranchen går i disse dage, er dette faktisk lidt af et mysterium. “The Slip” blev, som de fleste nok ved, udgivet ganske gratis på nettet, uden nogen form for reklamer, promotion eller forvarsel. En spændende idé, især hvis musikken også holder niveau. Men gør den det?

Nine Inch Nails mainman Trent Reznor har på det sidste været helt uhørt produktiv; efter det kun blev til 4 reelle albums i bandets første 16 leveår, er der nu kommet 4 albums inden for de sidste 3 år. Til gengæld virker det som om Reznor har lagt sig fast på en bestemt stil, frem for de første 3 udspils varierede udtryk. The Slips første halvdel lægger sig således stilistisk et sted i mellem “With Teeth” og “Year Zero”, mens den anden halvdel bærer mere præg af den ligeledes internet-distribuerede “Ghosts”, som også kom på gaden i år.

Reznor har altid yndet at udgive konceptuelle albums, dog hovedsageligt ud fra et lyrisk synspunkt – mest åbenlyst i dystopien Year Zero. Lydkollagerne fra den anden halvdel er heller ikke noget nyt tiltag, det er dog første gang at opdelingen har været så konsekvent. Det er logisk nok også denne skarpe opdeling som gør “The Slip” til en noget skizofren oplevelse, hvoraf den første del for undertegnede er lettest tilgængelig.

Numre som Disciplin og Echoplex lægger sig umiddelbart tæt op af tidligere singler som Survivalism (fra “Year Zero”) og Only (fra “With Teeth”), og vil nok uden videre kunne snige sig ind i setlisten til en NIN koncert. Der er klart hit- og klassiker potentiale. Den klaver bårede Lights in the Sky er som sådan et smukt og dystert nummer, dog uden helt at ramme niveauet fra tidligere udgivelser, mens den efterfølgende 7.33 minutter lange Corona Radiata minder mest om baggrundslyde fra en science fiction film, med dens langtrukne ambience lyde. Der er en klar sonisk udvikling at spore igennem de to numre, men det er dog svært at blive revet med af det.

Alt i alt er “The Slip” en blandet landhandel, med både fremragende og lettere ligegyldige øjeblikke. Til prisen er den noget af det bedste man kan skaffe inden for lovens rammer, men jeg kan ikke lade være at spørge mig selv om ikke den kunne have blevet mere helstøbt, hvis de havde brugt mere tid på den. Og så er vi tilbage ved det med pladeselskaberne: Måske et nødvendigt onde, men måske også et filter der sikrer en højere kvalitet af udgivelser?

Når det er sagt, så gør “The Slip” ikke noget for at pille ved Reznors status som geni og musikalsk ener, og den er så absolut værd at downloade, selv om det næppe er noget oplagt sted at starte, hvis man er nykommende til NINs univers.

(Download The Slip på Nine Inch Nails’ hjemmeside.)

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...
14/10-2020:
Hello world
15/10-2020:
Hello world
14/10-2020:
Hello world
14/10-2020:
Hello world
14/10-2020:
Hello world

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS