Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Frekvens på Last.fm (uge 26)

I den forgangne uge har Frekvens-holdet samt venner på Last.fm lyttet mest til følgende 10 albums:

01. Radiohead: “In Rainbows”
02. Radiohead: “OK Computer”
03. Band of Horses: “Cease To Begin”
04. Fleet Foxes: “Fleet Foxes”
05. Kings of Leon: “Because of the Times”
06. MGMT: “Oracular Spectacular”
07. Kashmir: “Zitilites”
08. My Bloody Valentine: “Loveless”
09. Yeasayer: “All Hour Cymbals”
10. Radiohead: “The Bends”

Vær selv med til at præge listen ved at tilmelde dig Frekvens-gruppen på Last.fm.

Du kan også blive vores ven på MySpace og Facebook.

Nyt Bach/Slash projekt på vej

For en måneds tid skrev vi om Velvet Revolvers jagt på en ny forsanger, og i den forbindelse blev Skid Row frontmand Sebastian Bach også nævnt, dog mest i forbindelse med at han tidligere var blevet kasseret som VR-sanger.

Nu brygger Slash og Sebastian Bach dog ifølge sidstnævnte, og NME, på noget nyt, som ikke er Velvet Revolver. Sebastian Bach beskriver det som “mindblowing” men vil/tør ikke løfte sløret for yderligere detaljer, da han har lovet Slash at holde tæt, og man bryder ikke et løfte til Slash!

Hvordan det nye projekt spiller ind på Slash’ jagt på en ny Velvet Revolver sanger er uvist, men Frekvens anbefaler stadig Scott Stapp!

Og imens vi er ved det; den første anmeldelse af Chinese Democracy, hentet direkte på nettet, er at finde hos Politiken.

Girl Talk gennemgår “Feed The Animals”

Stereogum har en feature med videoklip fra MTV, hvor Greg Gillis, manden bag Girl Talk, gennemgår “Feed The Animals” track for track. Det er ganske underholdende at se, og er en god kompagnon til detaljerne på wikipedia. Hele seancen foregår hjemme i Greg Gillis’ lejlighed i Pittsburgh, men der er ikke meget bling-bling-MTV-crips over det.

Hvis du ikke allerede har downloadet “Feed The Animals”, er det bare med at komme igang.

Promo-video fra Beck

Amazon.com kunne for ganske nylig præsentere en video, der fungerer som en lille forsmag på Becks kommende album “Modern Guilt”. Videoen har naturligvis også fundet vej til YouTube, og du kan se den ovenfor.

I det 2 minutter lange sort/hvide klip hører du uddrag af numrene Walls, Youthless og Modern Guilt, og har du lyst til mere, kan du besøge Play.com, som tilbyder små, korte bidder af hvert enkelt nummer på albummet. Derudover kan du streame tre numre, Orphans, Gamma Ray og Chemtrails, i deres fulde længde hos iLike.

[via Consequence of Sound]

Frekvens Favoritter: Roskilde

Seks Frekvens-skribenter giver her deres bud på seks bands, som vi hver især vil anbefale at tjekke ud på dette års Roskilde Festival. Det er en alsidig liste, som kommer godt rundt i genrerne, og ganske overraskende er der ingen, der glæder sig mest til Bob Hund, som ellers ligner noget af en favorit rundt omkring på diverse debatfora.

Læs mere…

DK4 genudsender SPOT-udsendelser

Vi nåede desværre ikke at omtale DK4s SPOT-udsendelser, før det næsten var for sent, så det er glædeligt, at vi nu kan se, at de bliver genudsendt.

Det sker følgende dage:

Afsnit 1: torsdag d. 3. juli kl. 22:00

Afsnit 2: torsdag d. 10. juli kl. 22:00

Afsnit 3: torsdag d. 17. juli kl. 22:00

Afsnit 4: torsdag d. 24. juli kl. 22:00

DK4 har gennem den seneste tid opgraderet sin musikalske profil via deres liveDK-produktioner, hvilket vi kun kan påskønne i en tid, hvor danskproducerede musikprogrammer er en mangelvare.

Ny video fra First Floor Power

I den forgangne uge kom der en ny video med svenske First Floor Power, hvis seneste album, “Don’t Back Down!”, fik karakteren 7/11 af vores anmelder.

Videoen er til den første single, The Jacket, den er instrueret af Marcus Söderlund, og omdrejningspunktet er en forvokset såkaldt krostol.

First Floor Power spiller d. 23. august på den københavnske Trailerpark Festival, hvor du bl.a. også kan opleve Djuna Barnes, Purple Crush, Choir Of Young Believers og DJ’en med det fantastiske navn AC Slater, men indtil da kan du lytte til flere numre med den eksperimenterende poptrio på deres MySpace-side.

Lyt til Dirty Pretty Things

Carl Barat måtte for nylig lade sig indlægge pga. en slem omgang bugspytkirtelbetændelse, men han skulle eftersigende være klar til at genoptage karrieren og spille på både Sun Jam-festivalen i Schweiz og Glastonbury i weekenden.

Her skal publikum bl.a. lægge øre til nyt materiale, eftersom Dirty Pretty Things’ andet album, “Romance At Short Notice”, udkommer d. 30. juni. Hør, hvad der er i vente, på NME’s hjemmeside, hvor hele albummet nu kan streames (du skal scrolle lidt ned.)

Lyt til Kiss Kiss Kiss

De unge århusianere i Kiss Kiss Kiss (eller KissKissKiss), som vi tidligere har omtalt i en omgang Støj på Frekvensen, spiller mandag d. 30/6 på Pavilion Junior på Roskilde Festivalen.

I den anledning har de smidt en EP op på deres MySpace-side, som kan downloades kvit og frit. Musikken vil blive fjernet, når Kiss Kiss Kiss går på scenen, så du har altså en hel uge til at få fat i numrene.

[via Soundvenue]

NPR 2008: Første halvårs bedste CDer

NPR spørger hvad første halvårs bedste album har været. Mine 5 favoritter fra listen er:

MGMT – “Oracular Spectacular”
My Morning Jacket – “Evil Urges”
The Raconteurs – “Consolers of the Lonely”
Death Cab for Cutie – “Narrow Stairs”
Nada Surf – “Lucky”

Albums jeg ville have tilføjet til listen:

Frightened Rabbit – “The Midnight Organ Fight”
Elvis Costello – “Momofuko”
The Kooks – “Konk”
The Whigs – “Mission Control”

Du kan bidrage til listen med dine 5 favoritter nedenfor. Skriv dem også gerne ind i kommentarerne på Frekvens. Det er også værd at smutte en tur forbi NPR og læse folks forslag i kommentarerne, der er masser af god inspiration at hente.



Quizzes by Quibblo.com

Frekvens på Last.fm (uge 25)

I den forgangne uge har Frekvens-holdet samt venner på Last.fm lyttet mest til følgende 10 albums:

01. Radiohead: “In Rainbows”
02. Veto: “Crushing Digits”
03. Band of Horses: “Cease To Begin”
04. Arcade Fire: “Neon Bible”
05. Band of Horses: “Everything All The Time”
06. Kings of Leon: “Aha Shake Heartbreak”
07. The Ting Tings: “We Started Nothing”
08. The Raconteurs: “Consolers Of The Lonely”
09. The Shins: “Wincing The Night Away”
10. Interpol: “Our Love To Admire”

Vær selv med til at præge listen ved at tilmelde dig Frekvens-gruppen på Last.fm.

Du kan også blive vores ven på MySpace og Facebook.

Roskilde 2008: ringe bandnavne

Det er godt, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem afsindigt ringe bandnavne og musikkvalitet, for så kunne Roskilde-publikummet godt nok se frem til en noget enerverende oplevelse. Her er ti af de værste bandnavne fra dette års line-up.

Læs mere…

Bon Iver på La Blogothéque

Til september får Danmark i to omgange besøg af Bon Iver (d. 20. i Århus og d. 25. i København), og ifølge anmeldelser af solodebuten, “For Emma, Forever Ago”, i bl.a. Gaffa og hos Pitchfork er der noget at se frem til.

Du kan selv få en forsmag på den amerikanske singer-songwriters følsomme stemme ved at besøge casino online La Blogothéque, som har lavet en række optagelser (part 1, part 2) med den skæggede herre som del af deres Take-Away Shows. Det er good stuff.

Ugens video: Snoop Dogg – My Medicine

Det er ikke let at skifte stil. Garth Brooks prøvede at skifte country ud med rock og det gik helt galt. Nu prøver Snoop Dogg at skifte rap ud med country på sin nye skive. Om det går meget bedre, kan man selv vurdere på ugens video. Snoops nye plade “Ego Trippin” er på gaden nu.

Flere online musik eksperimenter

Der er fuld gang i eksperimenterne med online musik. Der bliver eksperimenteret med nye forretningsmodeller, stillet musik til rådighed til priser som downloaderen selv bestemmer, og introduceret masser af andre spændende initiativer.

Vi har allerede nævnt RCRD LBL, Jill Sobules succesfulde måde at skaffe penge til sin nye plade, og på hjemmefronten er der naturligvis TDCs PLAY.

I den forgangne uge har der igen været fuld fart på. Først bestemte Girl Talk sig for at benytte sig af Radiohead-modellen til distribution af deres nye skive “Feed The Animals”. Gaffa har mere information om hvad man får for sine penge på de forskellige prisniveauer, og Wikipedia har en liste over alle de inkluderede samples. Hvis man kan lide mashups, er det absolut værd at smutte forbi Girl Talks website og sætte et download igang. Det er mit nye favorit mashup-album siden Best of Bootie 2007. Girl Talk kommer på årets Roskilde Festival.

Igår løftede Ian C. Rogers, der tidligere var ansvarlig for Yahoo! Music, sløret for sit nyeste initiativ, Topspin. Topspin er et alternativt musikmarketing-firma. Der er mere info på deres website. De har allerede et par interessante kunstnere i deres stald. Josh Rouse og Dandy Warhols har forladt den traditionelle pladebranche, og kommunikerer nu direkte til deres fans med hjælp fra Topspin. På Josh Rouses website har man for et årsabonnement på $30 fuld adgang til at downloade den fulde production fra den amerikanske singer/songwriter, det er indtil videre blevet til mere end 50 numre. Dandy Warhols har et tilsvarende tilbud på dandywarhols.com.

Køb pizza og få en Duran Duran-billet

Meget kunne tyde på, at Duran Duran-koncerten i Odense i morgen er ved at udvikle sig til en regulær fiasko.

Først blev den flyttet fra Hjørring til Odense under påskud af, at Duran Duran bare så mega gerne vil støtte op omkring et Unicef-arrangement, der finder sted i den fynske hovedstad samme dag, men mon ikke den største grund skal findes i det påståede meget ringe billetsalg i det nordjyske?

Nu melder Just-Eat.dk så ud, at man for bare 1000 points (man får point for hver bestilling, man afgiver) kan erhverve sig en billet til koncerten i morgen. For hver 20 kr., du spenderer i madbutikken, får man 400 points, så der skal ikke mange pizzaer til, før man har scoret sig en billet.

Dette skal ikke ses som en reklame for Just-Eat.dk, men mere som et udtryk for, at billetsalget vist ikke går helt efter forventning. Mit gæt er, at man kan komme ind for en rulle Lakrisal og et fast håndtryk, hvis man møder op ved indgangen i morgen.

I Odense kan du udover Duran Duran opleve Saybia, Zididada og Hej Matematik.


Efter gårsdagens tilføjelser af bl.a. Robyn og The Ting Tings kunne noget tyde på, at årets Roskilde program er komplet, ihvertfald ligger spilleplanen nu klar. Et hurtigt kig i planen afslører, at Radiohead spiller torsdag, imens den store koncert på Orange fredag aften bliver Nick Cave projektet Grinderman. Lørdag er der presset en masse hovednavne ind, hvilket betyder et næsten direkte sammenfald i Neil Young og My Bloody Valentines koncerter.

I øvrigt står det klart, at det bliver Teitur, der åbner Orange scene, imens Jay-Z står for afslutningskoncerten på den scene.

Spilleplanen

Ny bog om kendte, som ikke burde lave plader

Takket være The Independent, kan vi i dag lære om en ny bog om celebrities, som tror de kan lave musik. De fleste af os husker nok Bruce Willis’ noget uimponerende album “The Return of Bruno”, og jeg mindes da også at have set en musikvideo med Carl Lewis.

Udgivelser som disse har en særlig interesse for Tom Hamling, som har samlet imponerende 120 kendis-plader, og nu har beskrevet dem indgående i bogen Celebrity Vinyl. Til trods for en klar fascination af emnet, er det ikke just pæne ord kunstnerne får med på vejen:

“The cover art is ridiculous. But the true humour in this collection lies in the unseen. I mean, what kind of backroom discussion did it take to convince Emmanuel Lewis and the cast of the sitcom Webster to make an album warning kids about the dangers of molestation? Can you imagine the sound engineer in Burt Reynolds’s recording session? Did that guy have to sit behind a soundboard and pretend to enjoy the noises and gurgles coming from the booth?”

Flere rockskærmydsler

I kølvandet på Josh Hommes tilsvining og hårdhændede flaskebehandling af norsk fan har LimeWire samlet en liste over de 19 bedste rockstar-slagsmål fanget på kamera.

Her er klip med alle fra Angus Young til Chad Kroeger, men førstepladsen går helt sikkert til Maynard James Keenan, som under en Tool-koncert tager en påtrængende fan under kærlig behandling i et par minutter. Seancen byder både på wrestling-greb og kærtegn, og er generelt bare et mærkeligt videoklip at kigge på.

Roskilde-optakt og –nedtælling

Der er 14 dage til, at Roskilde Festivalen 2008 skydes i gang. Her på redaktionen er der delte meninger om årets program, som vi bl.a. debatterede i en omgang “Frekvens vs. Frekvens”, men der kan naturligvis graves guld frem, hvilket de følgende sider måske kan hjælpe til med:

Den danske weblog DoCopenhagen er begyndt at tælle ned til årets Roskilde Festival, hvilket gøres med omtaler af udvalgte bands fra årets line-up (med dertilhørende YouTube-klip.)

Der har i år været usædvanligt stille på Universitetsradioens Roskilde-side, hvor der ellers har været masser af rygter og deslige de seneste år. Det samme gælder hjemmesidens forum, men der er dog gang i et par interessante tråde, hvor der bl.a. bliver diskuteret mindre kendte navne og (ikke helt uvæsentligt) vejrudsigt.

Hos DR kan man lade op til dette års festligheder ved at kigge på billeder, læse Roskilde-relevante nyheder og ikke mindst lytte til et par koncerter fra sidste års festival.

På Last.fm finder du en specialdesignet Roskilde-radio, hvor du kan lytte til musik med alle de aktuelle bands og artister.

Til sidst er der nyheder, omtale og afstemninger på Politikens Roskilde-side.

[Update] Musikbibliotek.dk har lavet en omfattende og genreinddelt (og printbar!) guide til Roskilde ‘08.

Kender du til andre steder på nettet, hvor vi kan varme op til dette års festival, så skal du være velkommen til at smide os en kommentar.

 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS