Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Anmeldelse: Henrik Hall, Huset i Magstræde, 1/7

8/11

På søndag spiller Henrik og Himmelstormerne på Roskilde, på Odeon på det lidet flatterende tidspunkt, klokken 12. I går pudsede de formen af på Musikcafeén i København, og Frekvens var til stede for at tjekke mørkemandens moves, og fandt kun småfejl.

Med drukfest i Roskilde og Interpol i Århus er der måske ikke så meget at sige til, at det var et begrænset publikum, der mødte op i Magstræde til denne generalprøve på Henrik Halls Roskildeoptræden. Størstedelen af de fremmødte forblev også siddende under koncerten, hvilket dog ikke virkede til at gå hovedpersonen på.

Henrik Halls intense og elektriske sceneoptræden var på plads, og som ved tidligere koncerter virkede det som om Hall lige skulle spilles varm. Blandt andet undslap teksten til Suzuki ham på tredje nummer, hvilket han efterfølgende beklagede. Derefter var der dog styr på tekst, nerver og moves, selvom Hall var mindre meddelsom mellem numrene end normalt.

Bag frontmanden spillede Himmelstormerne med overskud og vanlig tightness. For et band der, når alt kommer til alt, er backing orkester og ikke spiller sammen til dagligt, virker de ualmindeligt godt sammenspillede og -tømrede. Lars Skjærbæk leverede på Flugtbilist og Din Nye Limousine et par imponerende soloer, og man må spørge sig selv, hvad en så dygtig musiker og producer som Mikkel Damgaard til dagligt laver sammen med The Storm. Det må være muligheden for at klæde sig ud som pirat on a regular basis der trækker.

Som inkarneret fan savende man numrene Den Sidste Flanør, og to af de bedste fra den første plade; Vi Sender USA og Hun Kom, Hun Gik, der overraskende var udeladt af sættet. På Roskilde, hvor man kan forestille sig et lidt mere energisk og feststemt publikum, kunne de tre numre meget passende skiftes ind i stedet for numre som I Centreville, Bunny Blue og koncertlukkeren Halleluja. Ikke fordi de er dårlige numre, men under forhåbentlig høj middagssol vil de førnævnte numre bare virke bedre.

Alt i alt er der rigeligt at glæde sig til for et forhåbentlig talstærkt Roskilde-publikum.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS