Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

What’s Eating Mathias Nielsen?

Generelt har anmeldelserne fra Roskilde i år været utrolig positive, og specielt en række bands har høstet hele anmelderkorpsets uforbeholdne pris. Specielt Radiohead og Kings of Leon blev lovprist over en bred kam, og har generelt ikke høstet under 5-6 stjerner.

En undtagelse fra disse, er dog BTs Mathias Nielsens anmeldelser af begge bands. Followill-brødrene bliver beskrevet som “…ikke nogen, der havde lyst til at tage ved den opgave, det nu engang er at spille Roskildes hovedscene op” og får 2 stjerner, imens York & co får dommen “lidt af en flad fornemmelse”, og høster 3 stjerner.

Dette er på ingen måde for at hænge Mathias Nielsen, der er en kærkommen tilføjelse til Steffen Jungersens (metal) kabinet, ud og Frekvens har allerede fået den første kommentar der støtter Mathias’ beskrivelse af Radiohead. Nu glæder vi os til at høre fra andre hjemvendte Frekvenslæsere, om Mathias bare har misforstået det hele, eller han i bedste kejserens nye klæder stil, har gennemskuet et par forudsigelige anmelderfavoritter.

Frekvens vil selvfølgelig også gerne høre om andre højde- og lavpunkter fra årets Roskilde.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Rsmus
July 7, 2008 kl. 10:27

Tusind tak til Mathias Nielsen for at bidrage til en musikdebat i stedet for blot at bekræfte kompetente navnes talent – den anerkendelse har de jo allerede fået ved at blive hyret til Roskilde. Både Soundvenues og Gaffas snit er på grænsen til det useriøse, og kritikken burde i højere grad skabe debat i stedet for at virke så nervøs for at forstyrre festen på Roskilde. Især Radiohead-koncerten trængte til et modspil. Jeg synes personligt, det var fremragende, men koncerten kunne helt åbenlyst også tolkes modsat!! Lad os da få den debat.

Søren
July 7, 2008 kl. 12:40

Jeg kan godt melde mig med i koret hos Rsmus og Pernille. Jeg er helt sikkert ikke den rette til at vurdere det, da jeg stort set mistede interessen for Radiohead efter “The Bends”, men det skal som sædvanlig ikke afholde mig fra at have en mening. Jeg syntes også at Radiohead var kedeligt, og efter en nat i en flyvemaskine på vej til Roskilde, tog koncerten den sidste luft ud af min torsdags-ballon.

Søren
July 7, 2008 kl. 12:41

Peter og John: Hvad siger I?

Adam
July 7, 2008 kl. 12:59

Jeg mener personligt at Radioheads koncert var decideret kedelig… Men jeg vedkender at dette kan have noget at gøre med, at jeg ikke er, og aldrig har været Radioheadfan.

KSP
July 7, 2008 kl. 14:31

Jeg er personligt kæmpe Radiohead fan og havde set frem til denne koncert meget længe. Jeg må også sige at forventningerne ikke helt blev indfriet – næsten – men ikke helt. Jeg syntes dog problemet mest var lydniveauet. Det var specielt slemt de første 3-4 sange hvorefter lydstyrken steg kraftigt (det lød nærmest som om de havde glemt at sætte stikket i hele det venstre højtaler tårn). Men det var stadig ikke højt nok. Når man står oppe foran på orange scene må det altså gerne gøre lidt ondt i ørene når de rocker ud i “My Iron Lung” og der skal da helst være et mindre jordskælv når de spiller “Idioteque”. Men dette udeblev altså. Jeg syntes dog stadig det var en god koncert og bestemt ikke kedelig så 4/6 virker mest rimeligt.

Peter
July 7, 2008 kl. 17:58

Jeg synes virkelig Radiohead var fantastisk, nu er jeg så også ret stor fan, og jeg har aldrig set dem før, så forventningens glæde spiller nok også en rolle i min vurdering af koncerten. En 9-10 stykker på frekvens skalaen.

John Fogde
July 7, 2008 kl. 19:48

Jeg syntes Radiohead-koncerten var blandt de allerbedste på Roskilde i år. Jeg turde ikke rigtig have nogen forventninger, da bandets senere album ikke har fået så mange rotationer herhjemme, som The Bends og OK.
Men live fungerede In Rainbows-numrene fedt, bandet og særligt Yorke virkede veloplagte, og jeg syntes også det var en visuel oplevelse.
Så jeg vil også give dem tæt på topkarakter for en fed koncert.

Rasmus
July 7, 2008 kl. 21:40

Udover at en diskussion af Radiohead-koncerten var savnet, var min pointe egentlig også, at det er trist, hvis alle medier er gået hen og blevet SÅ enige om, hvad en god koncert er. Det var lidt den oplevelse man fik, når man læste anmeldelser fra Roskilde i år. I så fald kan vi jo lige så godt slå dem sammen. :-)

Martin
July 7, 2008 kl. 22:27

Jeg fortryder, at jeg ikke var til Kings of Leon. På plade finder jeg dem tæt på forfærdelige, så det ville være interessant, om de for mine ører kunne løfte niveauet live.
Og det ville gøre det nemmere at have en holdning til diskussionsoplægget i denne tråd! Satans.

Nicki
July 8, 2008 kl. 16:50

Best Roskilde ever! Damn, hvor var der bare nogle fede koncerter i år.

De bedste:
My Bloody Valentine: ******
No Age: ******
Mogwai: ******

Derudover:
Kirsten Ketsjer: *****½

Radiohead koncerten var vel ok, deres sange fra dengang de var gode (til og med OKC) var flot fremført, og deres nyere ting var ikke så irriterende, at jeg var nødt til at gå. Men for fanden, hvor ville jeg gerne have hørt Creep. :D

Nå, men der var også en masse andre fine koncerter, her iblandt Liars og Band Of Horses. Jeg håber, at de kan dukke op med et så kvalitetsbevidst og anti-Roy-agtigt program til næste år!

Lars
July 11, 2008 kl. 21:41

Kan kun give Matthias ret. Han har fat i den lange ende. Radiohead var gabende kedsommelige og kom aldrig ud over rampen. Efter en halv time havde de intet positivt leveret, men tværtimod skræmt mange væk. 3 stjerner herfra, fordi de trods alt fik spillet sig lidt op bl.a. med en god version af Paranoid Android.

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...
14/10-2020:
Hello world
15/10-2020:
Hello world
14/10-2020:
Hello world
14/10-2020:
Hello world
14/10-2020:
Hello world

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS