Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Ugens retrovideo tager dig denne gang tilbage til 1982, med engelske A Flock of Seagulls og deres eneste rigtige hit I Ran.

Bandet er efterhånden mest kendte for vokalistens noget aparte “redt-frem” frisure, som blandt andet er blevet parodieret i Friends og The Wedding Singer, og blevet refereret til af Samuel L. Jackson i Pulp Fiction. I denne video bliver der dog båret en noget mere ordinær Martin Gore whiteboy afro, men det ændrer dog ikke på at videoen indeholder de fleste af de klichéer vi kender og elsker fra ‘80er videoer: Bemalede modeller som tilsyneladende jager bandet, masser af bevægelse og kække dansetrin ved keyboardet, og ikke mindst den seje guitarist som bærer en slags proto-Henrik Vibskov solbriller indendøre.
Det ville tage for lang tid at redegøre for alle årsagerne til at denne video er helt perfekt, men den måde det elektriske trommesæt bliver trakteret trækker i hvertfald ikke ned. So without further ado… A Flock of Seagulls!

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Kristian
July 13, 2008 kl. 20:31

De bliver så vidt jeg husker også namedropped i et afsnit af Bottom.

Roy
July 14, 2008 kl. 1:35

Og Two and a Half Men, efter Charlies hus bliver besat af havmåger – altså bare hvis vi skal nørde helt igennem…

Pernille
July 14, 2008 kl. 2:28

Og i Sleeper-forsangerinden, Louise Weners debutroman ‘Goodnight, Steve McQueen’…
Er for øvrigt vild med sølvpapiret på gulvet. Gad vide hvor mange ruller der skal til, hvis jeg skulle give lejligheden et lille make-over

Søren
July 14, 2008 kl. 12:56

Og naturligvis i legendariske Pulp Fiction:
“You, flock of seagulls, you know why we’re here? Why don’t you tell my man Vincent where you got the shit hid?”

Nicki
July 14, 2008 kl. 19:08

God retrovideo der, Roy!

Ikke fordi sangen er sådan voldsomt fantastisk i forhold til så meget andet fra den tid, men fordi den er så ærke tidstypisk, at man skulle tro, det var en parodi, det er det bare ikke, hvilket gør den lidt morsom og meget cool!

Til folk der kan lide sådan noget er her et par anbefalinger (nogle ret cheasy, nogle bare fantastiske):

Thompson Twins: Doctor Doctor!
Howard Jones: What Is Love
Nick Kershaw: Wouldn’t It Be Good
Fancy: Bolero
Ultravox: Dancing With Tears In My Eyes

og hvis man er til lidt tidligere, mere mørke men stadig synth prægede new wave agtige ting. Verdens to allerbedste sange nogensinde:

Human League: Being Boiled
Gary Numan (Tubeway Army): Are Friends Electric

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS