Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


8/11
Powersolo frontmand Kim Jeppesen har sammen med sin bror Bo og ven Ulrik ”Horatio” Lindez indspillet Kim and The Cinders selvbetitlede debutalbum i en svensk ødegård, uden hverken rindende vand eller elektricitet, og man kan da også, i bogstaveligste forstand, høre naturens kald flere steder på albummet.


Spørgsmålet må være om man egentlig skal langt ud på landet for at spille country, i Kim and The Cinders’ tilfælde har det i hvert fald ikke skadet.

Faktisk må det konstateres, at Kim and The Cinders har sammensat et album, der er overordentligt behageligt at lytte til, og her menes der ikke behageligt på sådan en småkedelig måde, for albummet er fyldt med variation og skæve indfald, ligesom produktionen fremstår ligeså rå som den natur pladen er blevet indspillet i. Behageligt skal altså mere forstås som at vi her, med ganske få undtagelser, har med en samling virkelig gode sange at gøre.

Fra albummets start har vi fået 4 vidt forskellige numre i form af den langsomme og stenede Today Is A Good Day, den rigtig fine duet med Maria Timm, Giving Up The Ghost, hvor generatoren stille summer i baggrunden. Herefter følger den, måske lidt fjollede, fransksprogede Hippie Hippie Hourra. Endelig følger den, ret beset rimelig banale, men alligevel helt igennem smukke Darlin’, med et omkvæd der er så simpelt, at det egentlig ikke burde være tilladt, men alligevel holder det, “darlin’ I love you, and I know that you love me too, darlin’ I can’t live without you, can you live without me?” – så enkelt kan det gøres, og nummeret er med sin stemningfyldte melodi uden tvivl albummet stærkeste.

Det ville på mange måder være let at beskylde Kim and The Cinders for ikke at holde et stramt nok fokus på det her album, men på mange måder ville det også være fuldstændig misforstået. Derimod bør man mere glæde sig over en samling sange, der på den måde udviser legesyge og kreativt overskud. Ud over de ovennævnt numre bør også sange som den herligt skramlende/svingende/rockende Money On The Table og den stemningsfyldte Blackbird In The Forest fremhæves, faktisk holder albummet et rigtigt højt bundniveau.

I starten kaldte jeg Kim and The Cinders for country, men faktisk er det lidt synd at komme et så sprælsk album ned i én bestemt kasse – jeg har dog ingen problemer med at hæfte den ligeså forholdsvis simple betegnelse “god musik” på det her album.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
yebo
August 7, 2008 kl. 10:22

ya darned tootin’

y

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...
14/10-2020:
Hello world
15/10-2020:
Hello world
14/10-2020:
Hello world
14/10-2020:
Hello world
14/10-2020:
Hello world

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS