På opfording fra vores læsere, har vi i løbet af eftermiddagen kreeret en liste over de 20 mest forfærdelige, ubehagelige og irriterende danske sange. Det er faktisk ikke så svært, når man først kommer i gang, for udvalget er ret stort.
Vi har for lethedens skyld valgt ikke at prioritere dem ud fra niveau af elendighed, men kan konkludere at de tilsammen ville udgøre et mixtape der vil kunne give selv den gladeste musikentusiast selvmordstanker.
Laus Højbye: Krummes Sang
Et let sted at starte; Krummes Sang, skrevet af Michael Hardinger, er noget af det mest enerverende, som nogensinde er trykt på vinyl. På datidens førende TV hitliste, 3773 Hitservice med Majken Vexø, lå den nummer 1 så længe at de blev nødt til at indføre en begrænsning for hvor længe en sang kunne være på listen. “Det er svært at være 11 år“, og det er i sandhed heller ikke let at lytte til.
Johnny DeLuxe: Elskovspony
“Hey, Johnny rimer på pony! Hvis vi bare kan få nogle referencer til fisse og patter, så har vi et sikkert hit” synes at være logikken bag Johnny DeLuxes debut single. Johnny hærger stadig The Voice med sine lidet intelligente tekster, men som så ofte før, er det førstegangs indtrykket som står skarpest.
Rollo & King: Tag bukserne af
Tænk sig at en folkeskolelærer kan lave så fordummende musik?! Søren Poppe og ham den anden får hjælp af hende damen, som vist nok har lavet noget helt tredje siden. Fladpandet, infantilt, en lille smule lummert, og så ud til mobildiskotekerne. Ville have været lettere at fortrænge, hvis man ikke fra tid til anden stadig ser folk smide bukserne til den.
Tiggy: Ringaling
Tiggy skulle tilsyneladende have været arvtageren efter Whigfield, og sikke en ære det ville have været. Ligeså ligegyldig som Whigfield, bare mere bemalet og uden nyhedsværdien. Tiggy var med andre ord for Whigfield, hvad Hit & Hide var for Aqua.
Gasolin’: Bingo
Det betragtes her i landet som helligbrøde at nedgøre Gasolin’, men omvendt så fortjener alle sange med børnekor at blive svinet hårdt. Lyrik som “Der er mange mange hjerter, der tørster efter kærlighed, sikken et hyr. Åh, din tossede fyr” gør ikke sagen meget bedre.
Kim Larsen: Om lidt bli’r her stille
Nu vi er ved Lune Larsen… Landstævnegymnasternes nationalsang. Så vidt vides, er det den eneste sang, som er så banal, at danske præster har nægtet at lade den spille til begravelser. Det siger vist alt.
Big Fat Snake: Bonsoir Madame
Bonsoir Madame: De berusede værtshusgæsters kampråb! Big Fat Snake er et let mål, for sjældent har et band været så upopulært hos anmeldere og smagsdommere. Men de gør det altså heller ikke lettere for sig selv, med deres ubehjælpsomme tekster og pølsefinger rock, som synes designet til at være soundtracket til at få en røvfuld på en provinsbar.
Lars Lilholt: Onkel Kristian
Lars Lilholt er vel kongen af kræmmermarkeder, byfester, dyrskuer og campingpladser – kort sagt; Kongen af nederen. Onkel Christian kombinerer på fineste vis alt det der ikke skal være i musik – i bandet er der nogle tosser med bandanaer, der er et omkvæd hvor det kun går ud på at få folk til at synge med og vifte armene over hovedet, og så handler sangen om, ja – Onkel Kristian, der boede på den anden side af fjorden og gemte sine penge i en kagedåse.
Det Brune Punktum: Jeg vil i seng med de fleste
Nu har vi allerede dækket Johnny DeLuxe og Rollo og King, så hvorfor ikke gøre den uhellige treenighed komplet, med endnu en lummer landeplage. Nationens kærlighedsaffære med letølsalfonsen Peter Födin har alle dage stået som et mysterie, men sjældent har han været mere øretæveindbydende, end når han sammen med sine venner udgyder sin lumre pop på både tv og radio.
Christian Brøns: Du kan gøre hvad du vil
Danmarks første reality-sangstjerne valgte at bevise, hvor stort et talent han var, at udgive en coverversion som førstesingle, og eneste hit. Ikke nok med det, så valgte han den mest drivende sentimentale sang, som vist originalt handlede om forfatterens døde junkie-ven, og gjorde den til et hyggeligt lejrbåls sommerhit. Til Christians ære, kan det dog meddeles at han holder fast i musikken, og sidst han var i Århus kunne han opleves på intet mindre end Fatter Eskild.
Nik & Jay: Kan du høre hende synge?
Igen, hvad sker der med det børnesang? Nik & Jay har i deres korte levetid stået bag en perlerække af stinkere, men ingen var dog klammere end historien om klassens tykke pige, som både blev voldtaget, fik bank og begik selvmord, før hun fandt drømmefyren. Den er så tragisk, at den faktisk blev så pinlig at den blev tragisk igen – på den pinlige måde.
Kashmir: The Story of Jamie Fame Flame
I start 90erne skyllede grunge bølgen ud fra Seattle, men da den ramte Danmark var det blevet til en lille krusning. Det udmøntede sig desværre i en række gymnasie funk bands, som Sune Wagner så rammende beskrev det. Et andet frygteligt eksempel er Inside The Whales Keith The Hamster.
Tim Christensen: Right next to the right one
Tim Christensen påstod hårdnakket, at det ikke var en bestillingsopgave fra DR, men derfor vil denne gudsjammerlige og – mildest talt – kedelige klagesang alligevel altid blive forbundet med den filmatisering af et Ikea katalog, som blev kaldt Nikolaj og Julie. At Celine Dion nu har taget sangen til sig siger vist ALT.
Juncker: Mogens og Karen
Da vi kom i tanke om den her kunne vi simpelthen ikke holde op med at grine. “Vi hedder Mogens og vi hedder Karen, vi bor lidt længere nede af vejen” er nok den dårligste linje, der nogensinde er sunget i en dansk sang. På trods af masser af emo-hår i øjnene er det også som om, at hans klage over forstædernes helvede klinger lidt hult. Åh hvor er det dog pisse synd for dig at dine forældre har 2 millioner i friværdi.
Peter Sommer: Valby Bakke
Peter Sommer er ganske givet en flink og sindig jyde, som har nogle glimrende sange på bagen. Det startede dog helt skidt, med den banale hjemstavnssang Valby Bakke, som af uransagelige årsager fik hele Danmark til snakke, og ikke tale. Sangen blev overeksponeret i en helt urimelig grad, så den nu fremprovokerer panikangst og en sprint imod off-knappen, når den kommer på radioen.
Szhirley: Gammel Kongevej
“Åh hvor er det bare nederen, jeg troede lige jeg var ved at samle en fyr op på vej hjem fra byen, og så skrider han bare” – Ja, og måske er det fordi du gav ham dit fulde navn, og han kunne se at du er en rablende psykopat som går til nummerolog. Eller måske er det fordi du har en stemme som en skærebrænder, der bliver slæbt efter en Puch Maxi. Eller måske… Der er mange gode grunde til at han ikke har ringet, og det hjælper ikke at sende en efterlysning ud på P3.
Magtens Korridorer: Hestevisen
Hvad er det modsatte af name-dropping, det var det Magtens Korridorer gjorde, da de skrev Hestevisen til vores allesammens Anne-Grete Törnblad, hvem? Nåeh hende der vandt OL sølv i 1984!?! Sangen blev landskendt efter at have været med i Tæskeholdet, og snart var der ikke en eneste guitarspillende teenager, der ikke var klar ved lejrbålet, og helt ærligt, hvem gider at høre om dyresex lige midt i sit snobrød.
Zididada: Zididada Day
Hvis jeg forstår teksten ret, så vil Zididada gerne have, at vi har en Zididada dag, hvor vi bare siger Zididada hele tiden. Zididada dagen går ellers tilsyneladende hovedsageligt ud på at tale skraldepansk, og bruge sætninger som “Chika, chika, chika, you’re my señorita”. Zididada er den fattige mands udgave af Papkasseshow, og det tager de sandsynligvis som en kompliment, mens de griner hele vejen ned til banken.
Rasmus Nøhr: Det glade pizzabud
Rasmus Nøhr må simpelthen være topmålet af irriterende – der er bare ingen mennesker, der er så glade hele tiden, det er helt klart resultatet af en 10-12 Prozac om dagen, den dag den mand ikke er på piller længere, finder vi ham liggende på taget af et højhus med en AK 47, hvorfra han plaffer uskyldige tilfældigt forbipasserende. Hvis det betyder, at jeg aldrig mere skal høre en af hans sange, må han gerne starte med mig.
Various: Hvor små vi er
I en ellers god sags tjeneste formåede en samling danske artister at sætte en ordentlig plet på dansk kultur. Jokeren, Tue West, Alberte, Alex Nyborg og Casper Winding (via satelit, no less) var blandt den brogede bande, som sendte en musikalsk hyldest til Tsunami ofrene. Man ved for alvor at den er gal, når Jokeren får sagt “Glem dig selv” i stedet for street-rigtige “Knep dig selv”.
Ufo/Yepha: Hver dag
Når man starter et vers med “Jeg har en stil som er fucing hardcore når jeg knepper“, og bagefter rimer det på “lebber”, så har man nok nået det punkt i sit liv, hvor man skal overveje at åbne en bog; læse lidt eller tage ud og se verden. “Hey se mig UFO, jeg kan stave til overkompenserende fremtidig bistandsklient – “Jah, præcis sådan dér Yepha!”
August 8, 2008 kl. 17:15