Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Tvivlsomme rockbands kreerer tvivlsomme retter

Den amerikanske fastfoodkæde, Denny’s, har et blakket ry og er ikke just kendt for sin fremragende cuisine. Derfor er det måske meget passende, at restauranten har hyret fire rockbands af mere eller mindre tvivlsom karakter til at opfinde fire retter, som nu udgør Rockstar menuen på Denny’s.

Plain White T’s står bag milkshaken “Plain White Shake”, som består af vanilleis, cheese cake, flødeskum og stykker af hvid chokolade.

Taking Back Sunday har kreeret en tallerkenfuld “Taking Back Bacon Burger Fries”, som er pomfritter med smeltet ost, bøf, tomat, pickles, bacon og løg.

The All-American Rejects’ “The All-American S.O.S.” er toast, hashbrowns, bøf, ost, grillede løg og pølsesovs.

Eagles of Death Metal runder det hele af med “Heart On A Plate”, som er hjerteformede pandekager med hindbærsauce, varm fudge, jordbær, stykker af hvid chokolade og flødeskum.

Det syntes vi bare, at I skulle vide. Hej.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS