Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Anmeldelse Chad VanGaalen Soft Airplane

8/11
Canadiske Chad VanGaalen får nok aldrig et større publikum, end da han optrådte for millioner af seere på The Late Show with David Letterman – ikke med sin musik, men som en del af det populære indslag “Stupid Human Tricks”. Det er lidt en skam, for VanGaalen kan i den grad mere end at agere klatrestativ for en knap så høj kammerat.

Klik “Læs mere…” for resten af anmeldelsen plus en gratis mp3.


“Soft Airplane” er Chad VanGaalens tredje reelle album, og som på de to foregående udgivelser har vi at gøre med et album, som konstant skifter retning, men som denne gang undgår at miste fokus. Igennem albummets tretten skæringer bliver lytteren præsenteret for akustisk folk, rock, lo-fi, electropop og et virvar af sære lyde brygget på hjemmebyggede instrumenter – alt sammen indspillet i en kælder på en gammel båndoptager og holdt sammen vha. VanGaalens Neil Young/Christian Hjelm-agtige røst.

Albummet lægger stærkt ud med den delikate folk-ballade Willow Tree (download nedenfor), som samtidig introducerer det gennemgående tema på “Soft Airplane”: døden. Langt de fleste numre omhandler død, begravelse, spøgelser og genfærd, og VanGaalen bevæger sig tekstmæssigt i en obskur drømmeverden (en tidligere Ugens Video, Molten Light, er et godt eksempel herpå), som kun få gange afløses af mere virkelighedsnære referencerammer som eksempelvis på den aldeles fremragende rocksag Bare Feet On Wet Griptape.

I forhold dkonlinecasinos.com til de to tidligere albumudgivelser, “Infiniheart” og “Skelliconnection”, er Chad VanGaalen på “Soft Airplane” langt mere selvstændig, knap så fjollet og frem for alt mere fokuseret. Udover de allerede nævnte numre skinner den electro-legende Phantom Anthills, den på alle måder legetøjsagtige TMNT Mask (Teenage Mutant Ninja Turtles og Casio-keyboard i skøn forening) og den Figurines-lignende City of Electric Lights for alvor igennem.

Albummet indeholder dog også et par fejlskud. Det bliver temmelig banalt på Inside The Molecules (“I can”t remember when I felt so good, baby, since I met you, oooh”), den halvkedelige Cries of the Dead, og albummets sidste nummer, den instrumentale Frozen Energon, er med sine avantgardistiske støjelementer decideret forfærdelig.

Men alt i alt er det en stærk plade, den høje canadier har begået, og den vil med garanti være at finde på en del af blogosfærens årslister, når den tid kommer.


Chad VanGaalen – Willow Tree

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS