Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

glasvegas

Den første Glasvegas koncert på dansk jord, viste sig desværre at være lidt af en flad oplevelse. Som Frekvens’ repræsentant til koncerten, er jeg enig med anmelderne langt hen ad vejen, men vil fremhæve tre ting der gik galt for det skotske band:

1) Lydniveauet. Bas og begge guitarer spillede gennem hele koncerten alt for lavt. Det er nemt nok for Rab Allan og Paul Donoghue at kaste sig rundt og smide rockstar poses, når det er lige meget om de spiller galt, fordi lydstyrken er så lav. Samtidig gjorde det, det også ekstra tydeligt, når Caroline McKays trommespil var ude af takt – og det var det tit.

2) Det korte sæt. Glasvegas har et fremragende album at trække sange fra, men derudover har de også en lang række gode, gamle demoer, en ny EP ude om 14 dage og en række wall-of-sound coverversion der ville passe bandets lyd og stil perfekt. Der er ingen god undskyldning for, kun at spille 45 minutter.

3) Publikum. Deres album har kun været ude i Danmark en måned, og allerede nu trækker deres fanbase i alle retninger. En tredjedel indiekids, hovedsageligt svenske, en tredjedel pissestive Oasis-style lads, der opførte sig så råbende og retarderet, at det var helt opløftende at møde Morten og Peter på vej hjem fra koncerten, og så en tredjedel modne (ægte)par, der tydeligvis var til den ene årlige koncert, for at høre den der dejlige sang fra radioen. Alt i alt gav det et rodet indtryk, og det var svært for bandet at få fat i nogen af grupperne, altså udover de tre skrålende og klappende tåber nede foran.
Se anmeldelserne af koncerten nedenfor.

*** GAFFA: “ujævn dansk debutkoncert”
*** Soundvenue: “en lettere distanceret og uforløst oplevelse”
** EB: “Årets skuffelse”
*** BT: “en halvflad fornemmelse”
** JP: “teaterrøg kunne ikke skjule Glasvegas’ manglende visioner og talenter”

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Mette
November 18, 2008 kl. 20:39

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS