Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

frekvens

Thorsten Larsen sang engang “For every sweet beginning there’s a bitter end“, og det er netop de dejlige begyndelser vi skal se på i dag. En god åbningslinje kan gøre mange ting; det er den der sætter stemningen, og inviterer indenfor i sangerens univers. Hvad enten den er sjov, underlig, dyster eller noget helt fjerde, skal den gerne fange din opmærksomhed nok til at du gider lytte til resten af teksten. Frekvens giver hermed deres bud på den bedste åbningslinje fra en sang.

Kristian: Pet Shop Boys – West End Girls
“Sometimes you’re better off dead/There’s gun in your hand and it’s pointing at your head” – var det to linjer? Either way, da jeg gennemgik samlingen, og ikke mindst favoritnumrene, var der faktisk overraskende langt mellem de virkelig fantastiske første linjer. Den må jo gerne være rammende for hele sangen, og være en god one-linier i sig selv. Pet Shop Boys er ret skrappe til det, Opportunities havde været en anden mulighed (“I got the brains/you got the looks/let’s make lots of money”).

Martin: Modest Mouse – Trailer Trash
Eating snowflakes with plastic forks.” Med de ord er rammen og stemningen på plads til endnu en vanvidsskildring af Isaac Brock. Specielt i 90′erne mestrede han at beskrive tilstandene i de amerikanske forstader – gerne ved at tilspidse tingene eller gøre det direkte surrealistisk. Måden hvorpå åbningslinjen synges i Trailer Trash er på én gang resigneret og undrende. Der både problematiseres og romantiseres. Man kan både grine og græde. Denne dobbelthed, det tragikomiske aspekt, går igen i både denne sang, i Brocks tekstskrivning generelt og i hele Modest Mouses univers.

Peter: Of Montreal – A Sentence of Sorts in Kongsvinger
I spent my winter on the verge of a total breakdown while living in Norway, I felt the darkness of the blackmetal bands“. Pænt svær kategori alligevel, har ledt (u)rimelig mange sange igennem uden at jeg af den grund kom synderligt nærmere på noget genialt svar. Men så kom jeg i tanke om den her, som jeg altid har synes var rimelig morsom, specielt taget i betragtning af Of Montreals farvestrålende udklædning og disco-agtige musik. Hele scenariet med at forsangeren har rendt rundt i norge og dyrket blackmetal virker bare alt for syret.

Anders: Why? – Fatalist Palmistry: “I sleep on my back cause it’s good for the spine…and coffin rehearsal” At finde den perfekte åbningslinje viste sig at være en opgave tæt på det umulige. Jeg var sikker på, at vinderen skulle findes i bagkataloget tilhørende Morrissey, Elvis Costello, Nick Cave, eller måske en Jarvis Cocker eller nogen i den stil, men det helt åbenlyse valg viste sig ikke. Efter et par timer med næsen i pladesamlingen gik det dog op for mig, at jeg automatisk søgte imod de lidt mere tøhø-agtige linjer, og så kunne jeg jo lige så godt vælge denne her. Den ser lidt underlig ud, som den står der alene, men den passer perfekt ind i resten af sangen, som er en mærkværdig, abstrakt fortælling om et forlist forhold. Og så kan jeg bare godt lide Yoni Wolfs humoristiske og lidt kluntede rap-agtige tilgang til sangskrivningen. Bestemt et “tøhø” værd.

Roy: Local H – Nothing Special
A one-trick pony in a one horse town, you’re feeling lonely and the cable’s down“. Jeg har altid synes at der var ret mange ting i den linje. Mest af alt er det et ret godt øjebliksbillede, af hvor røvsygt det kan være at vokse op i en sove-by. Idéen om at det kan medføre panik at tv-signalet ryger, er desværre ret godt ramt, tror jeg. Resten af teksten handler om at hænge ud på tankstationer, og tage hjemmeproducerede stoffer, og minder om en blanding af “Clercks” og “Fucking Åmål”. Det er dog den første linje der hænger fast i hjernen bagefter.

John: The Smiths – Half a Man
“Call Me Morbid, call me pale/ I’ve spent six years on your trail”. Linjen er taget fra en af mine favoritsange med The Smiths, der også indeholder en morsom reference til Moz i badet på YWCA. Der er en god blanding af humor og ynk som altid, når Morrissey er bedst.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Pernille
November 21, 2008 kl. 21:10

Jeg troede, at den næste omgang Frekvens Favoritter skulle have været med powerballads? Anyway, jeg synes, at hvis kriteriet for en god åbningslinje er, at den fanger opmærksomheden, så bliver det ikke meget bedre end Arab Straps “Packs of Three”: “It was the biggest cock you’d ever seen, but you’ve no idea where that cock has been”. Meget tøhø og også en super sang.

Troels-Henrik
November 21, 2008 kl. 22:15

Ja, jeg kan selvfølgelig ikke lade være at blande mig.
Og det bliver så af D:A:D (faktisk fra den plade, hvor det blev den officielle stavemåde, Help Youselfish) på nummeret Are we alive here??? “We’re leaving every turn unstoned”.

Her leger Binzer-drengene Kaj & Andrea med engelske talemåder til stor glæde for danske lyttere, men garanteret mere sort end Monty Python for engelsksprogede.
Endnu en grund til, at D:A:D aldrig rigtigt er nået nogen steder i udlandet.

Fra samme plade kunne “Unowned” også være en kandidat: “I found a way of paying of old debt / always make more promises than you forget”.

^T-H

Louise
November 24, 2008 kl. 6:06

Martha Wainwright – you bloody mother fucking ashole: “Poetry is no place for a heart that’s a whore” er i mine øjne en fremragende åbningslinie – skarp, opmærksomhedskrævende og en sqiz bitter :-)

Martin
November 26, 2008 kl. 11:28

Jeg kom lige til at tænke på en anden god kandidat… Silver Jews – Random Rules:

“In 1984 I was hospitalized for approaching perfection”

Søren
November 26, 2008 kl. 12:36

Grunden til jeg ikke deltog denne uge var, at hver gang jeg tænkte over det, kunne jeg aldrig komme på andet end Loser med Beck “In the time of chimpazees I was a monkey”, og det ville jeg alligevel ikke være bekendt at byde ind med.

John Fogde
November 26, 2008 kl. 18:08

Spinner.com har faktisk en artikel om nøjagtig samme emne, og skulle jeg tilføje en enkelt linje mere til debatten, har jeg altid været glad for første linje i “Stereo” med Pavement:

“Pigs, they tend to wiggle when they walk”.

Kristian
November 26, 2008 kl. 19:05

@John – den linje ligger bare så utrolig godt på tungen.

kan se at Spinner ikke har samme forbehold som Søren!

Søren
November 26, 2008 kl. 19:31

Wow, Beck helt oppe på en syvende plads. Spinner har åbenbart ingen skam i livet.

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS