Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

foals

Selvom jeg endnu engang ikke synes at det forgangne år har været det store at råbe hurra for musikalsk, så vil jeg dog sige, at udover at der er nogle ret spændende debutnavne på min liste, så har der også sneget sig to navne ind, som jeg ellers havde dømt ude. Så på den måde har det trods alt været et spændende år.

1. Foals: Antidotes
Ubetinget den plade jeg har lyttet til mest i år. Jeg nåede også at se dem live to gange, og jeg er særdeles spændt på at se, om de kan følge dette lille mesterværk op i 2009.

2. Kings Of Leon: Only By The Night
Jeg var på, da KoL var boogierockens svar på The Strokes, men hoppede af igen, da jeg ikke syntes de to følgende plader var noget at råbe hurra for. Derfor var det en usandsynlig stor positiv overraskelse at gå ombord i deres fjerde album, der er klassisk rock i bedste forstand.

3. Friendly Fires: Friendly Fires
Hvis The Rapture eller LCD Soundsystem kunne skrive bedre sange, ville de måske en dag komme til at lyde som Friendly Fires. Den engelske gruppe burde have fået meget mere credit for dette forrygende debutalbum, og man kan kun håbe, de snart kommer til landet, så folk kan se, hvor fænomenalt et liveband de er.

4. Vampire Weekend: Vampire Weekend
Jeg ved intet om afropop, men når de blandes op med amerikansk indie, kan det i hvert fald være særdeles fængende. Nok årets mest opperen udgivelse, også selvom teksterne er noget tvivlsomme.

5. Bon Iver: For Emma, Forever Ago
Det tog lidt tid, men da den først sad der, så var den svær at komme udenom. Justin Vernon har lavet en særdeles smuk plade, og det var også en fornøjelse at se ham på Voxhall.

6. The Wombats: A Guide To Love, Loss & Desperation
Denne plade holder muligvis ikke om et år, men i 2008 fik den mange rotationer på anlægget, og singlerne har sat gang i masse af fester, og det er jo det, der tæller lige nu.

7. Death Cab For Cutie: Narrow Stairs
DCFC kommer helt ærlig med, fordi jeg som den sykofantiske fanboy jeg er, har voldhørt dette album, selvom jeg stadig er skuffet over, at det ikke er genialt. Men da I Will Possess Your Heart er årets bedste single, så kommer jeg ikke udenom også at tage albummet med.

8. TV On The Radio: Dear Science
Ligesom med KoL så var min interesse for TV On The Radio fuldstændig forsvundet. Derfor var det fedt at høre, at de havde droppet lydlandskaberne og skrevet nogle ordentlige songs – som man siger.

9: Fleet Foxes: Fleet Foxes
Jeg er stadig lidt ambivalent omkring Fleet Foxes, da jeg ikke mener de er tilnærmelsesvis så gode, som hypen har udråbt dem til. Men jeg har hørt pladen meget, og der er gode sange og en fed stemning på pladen, der er særdeles appelerende.

10. She & Him: Volume One
M.Ward er muligvis et musikalsk geni, men det er nu primært Zooey Deschanels skyld, at duoens debutplade er med. Hun er helt urimelig charmerende, og selvom det er en lidt ujævn udgivelse, så er pladens bedste sange alligevel fantastiske nok til at klare sig med ind på listen.

Honorable Mentions:
Someone Still Loves You Boris Yeltsin – “Pershing”, Lykke Li – “Youth Novels”, My Morning Jacket – “Evil Urges”, Bob Dylan – “Tell Tale Signs (The Bootleg Series Vol. 8)” og The Raconteurs – “Consolers of the Lonely”.

Danske Album
1. Veto: Crushing Digits
2. Spleen United: Neanderthal
3. Lily Electric: You’re In The Painting You Saw
4. Henrik Hall: Chok Suk og Koma
5. Hej Matematik: Vi Burde Ses Noget Mere

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
thom
December 31, 2008 kl. 0:18

man kunne måske krydsreferere at Zooey faktisk synger et par sange i en latterlig men hysterisk morsom Will Ferrell-julefilm, som vist den 24. december. det burde være et quizspørgsmål.

men der er et stykke fra m ward til ferrell.

Aktivitet

Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...
StyleGuy: Er det stadig muligt at hente albummet her i 2013? Det...
StyleGuy: Jeg gad virkelig godt have set en koncert med dem. Man...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS