Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

phosphorescent-til-danmark

Manden med den akustiske guitar har gennem musikhistorien altid været en sjov størrelse. På mange måder er det både én af de nemmeste og én af de sværeste måder at skabe musik på. Der kan være tale om idioten, der ødelægger festen for de andre, fordi han vil score en pige, og der kan være den teknisk dygtige musiker uden noget på hjerte. Der kan også være den politisk engagerede protestsanger (okay, jeg er måske gladere for Dylan end resten af Frekvens-teamet), ligesom man også finder plads til den autentiske, hjerteknuste singer/songwriter. Bon Iver er et af de bedre eksempler på sidstnævnte.
Og så er der en mand som Matthew Houck. Bedre kendt under kunstnernavnet Phosphorescent.

Gennem årene er han blevet sammenlignet med kunstnere som Iron & Wine, Will Oldham, Willie Nelson og Neil Young (og Wikipedia er vist enig), men han frister stadig en tilværelse som overset musiker.
For god ordens skyld skal det dog siges, at der ikke i alle sange kun er plads til den akustiske og nogle indestængte følelser kanaliseret ud gennem munden. Der er skam også plads til rytmesektionen. Det ændrer dog ikke ved essensen af Phosphorescent. Matthew Houck er en glimrende sangskriver, og de fleste af sangene ville kunne bæres af guitaren og vokalen alene.
I år udkom “To Willie”, der er en hyldestplade til Willie Nelson med, ja, covers af Willie Nelson. Mere interessant er dog hans eget materiale, hvoraf Pride fra 2007 fremstår som det bedste hidtil (nedenstående mp3 er også herfra). Soundvenue diskede i sin tid også op med hele seks stjerner til albummet.
Nu er der godt nyt for fans af manden med guitaren, der rent faktisk har noget på hjerte og ikke ødelægger festen – selvom denne mand måske heller ikke starter byturen. Phosphorescent kommer nemlig til Danmark i maj måned, hvor Loppen får besøg d. 14., medens VoxHall lægger hus til søndag d. 17.

Lyt til A Picture of Our Torn Up Praise med Phosphorescent:

Download: Phosphorescent – A Picture of Our Torn Up Praise

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
T-H
February 27, 2009 kl. 17:11

Hmm…

Sing-like-a-girl-day?

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS