

Oh No Ono er et band der altid har delt vandene, ikke mindst pga. Malte Fischers mildest talt karakteristiske vokal. På debutten Yes formåede bandet at skrue et godt pop album sammen, ikke mindst med hjælp fra en kraftig new wave inspiration. Denne gang er man igen gået i de musikhistoriske arkiver, man har bare hævet ned fra prog hylden den her gang – det var ikke nogen videre god ide.
Først vil jeg gerne lige sige at vokalen aldrig har generet mig på Oh No Onos tidligere udspil, men af en eller anden grund synes jeg virkelig den skærer i ørerne på “Eggs”, det er nok fordi alle de gode melodier er væk og i stedet har man lavet en række storladne og pompøse sange og det kan vokalerne altså slet ikke bære. Man kan ikke komme uden om at den tidligere P3 uundgåelige Internet Warrior er et godt nummer og det giver forhåbninger for albummet efter en sløv start. Icicles minder om Queen og Pink Floyd, og hvis man er fan af de bands, så er der sikkert noget godt at hente på “Eggs”, men det er man forhåbentlig ikke.
Inden pladen slutter af i kedsomlighed når vi lige at få det frygteligt dårlige nummer Miss Miss Moss med, og det står klart at det bedste ved “Eggs” er coverets art work, men det er til gengæld også meget fedt.
Flere anmeldelser af “Eggs”
Gaffa
Soundvenue
Game Reactor
Jyllands Posten (som tydeligvis er blæst oven i hovedet)





April 20, 2009 kl. 17:29