Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

oh-no-ono-eggs

4/11
Oh No Ono er et band der altid har delt vandene, ikke mindst pga. Malte Fischers mildest talt karakteristiske vokal. På debutten Yes formåede bandet at skrue et godt pop album sammen, ikke mindst med hjælp fra en kraftig new wave inspiration. Denne gang er man igen gået i de musikhistoriske arkiver, man har bare hævet ned fra prog hylden den her gang – det var ikke nogen videre god ide.

Først vil jeg gerne lige sige at vokalen aldrig har generet mig på Oh No Onos tidligere udspil, men af en eller anden grund synes jeg virkelig den skærer i ørerne på “Eggs”, det er nok fordi alle de gode melodier er væk og i stedet har man lavet en række storladne og pompøse sange og det kan vokalerne altså slet ikke bære. Man kan ikke komme uden om at den tidligere P3 uundgåelige Internet Warrior er et godt nummer og det giver forhåbninger for albummet efter en sløv start. Icicles minder om Queen og Pink Floyd, og hvis man er fan af de bands, så er der sikkert noget godt at hente på “Eggs”, men det er man forhåbentlig ikke.

Inden pladen slutter af i kedsomlighed når vi lige at få det frygteligt dårlige nummer Miss Miss Moss med, og det står klart at det bedste ved “Eggs” er coverets art work, men det er til gengæld også meget fedt.

Flere anmeldelser af “Eggs”
Gaffa
Soundvenue

Jyllands Posten (som tydeligvis er blæst oven i hovedet)

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
anders petersen
April 20, 2009 kl. 17:29

hvilken anmeldelse du der har præsteret … peter.
den er simpelthen så langt under lavmålet at jeg sagtens kan forstå at du har valgt kun at være på fornavn med dine læsere. hvis man kan lide pink floyd og queen, er man så en taber eller hvad er det du antyder?, for så vil jeg gerne se hvad du har stående i din pladesamling”peter”. hvis din reference ramme i denne sammenhænge udelukkende lægger op til ovenstående, vil jeg foreslå dig at finde på noget andet at anmelde, og hvis ikke burde du måske læse nogle af dine kollegaers anmeldelser, der i det mindste har styr på det mest bassale musikhistorie. dene anmeldelse burde være din opsigelse, eller en selvudstedt fyreseddel. tag dig sammen! Anders Petersen

Peter
April 20, 2009 kl. 18:07

Altså jeg er på fornavn fordi det nu engang er den stil vi nu kører her på Frekvens. Jeg har intet at skjule i forhold til min musiksmag, du kan læse alt det du vil om mig under fanebladet skribenter. Lige meget hvad for noget musik man hører så gør det aldrig en til en taber, men dejligt at se at provokationen virkede.

Jeg forstår ikke helt kritikken af min refeence ramme, du kan altså ikke høre prog, Queen og Pink Floyd som referencer?

Jeg vil dertil virkelig gerne høre hvad det er af basal musikhistorie jeg ikke har hørt på albummet/ikke kender til.

Jeg ved godt alle andre er ret begejstrede for dette album, et faktum jeg ikke ligefrem lægger skjul på ved at linke til en række anmeldelser, men bare fordi de er flest betyder det jo ikke at de har ret.

Roy
April 20, 2009 kl. 18:15

Jeg vil af flere årsager afholde mig fra at kommentere på både albummet og anmeldelsens respektive kvaliteter, men for god ordens skyld pointere at Frekvens’ skribenter ikke skriver anonymt. Under fanen “Skribenter” i toppen af siden er det muligt at finde en præsentation af samtlige skribenter på siden, med både for- og efternavn samt billede.

Jeg envidere citere fra afsnittet “Om Frekvens” som findes i højre side: “Vi skriver ærligt og med en personlig vinkel, og vi forsøger at dække så meget forskellig musik som muligt. Fordi vi forsøger at komme vidt omkring, forbeholder vi os retten til at være kritiske overfor de kunstnere, vi ikke kan lide og skamrose dem, vi er vilde med. Objektivitet er for journalister — Frekvens er en weblog, og på en weblog har man ret til at have en mening om tingene.”

Endelig vil jeg pointere at vi altid sætter pris på feedback, og vil i den sammenhæng, som altid, opfordre vores brugere til at blande sig i debatten og give deres mening til kende.

På vejene af Frekvens

Roy Fogde

Simon
April 21, 2009 kl. 19:35

hey Anders,

fedt du giver din mening til kende. du lyder som en super cool type, man har lyst til at sidde og snakke musik og drikke en øl med.

jeg tror dog ikke, man kan blive fyret på Frekvens.

ang. anmeldelsen så synes jeg faktisk godt om Icicles, men har ikke nærlyttet resten af pladen. jeg er dog ikke vild med Queen per se, men synes sådan lige umiddelbart, det er fedt med sange, som udvikler sig og har mere end et a- og et b-stykke. nu ved jeg ikke, hvor meget Queen, der egentligt er at spore på Eggs…?

Rasmus
April 21, 2009 kl. 19:37

Jeg synes det er meget forfriskende med en negativ anmeldelse af det her album. Mit problem er bare, at længden på anmeldelsen er liige det korteste i betragtning af, at vi altså har med mammutværk, der har taget 9 måneder at indspille, at gøre. Det problem møder flere af musikmedierne i øvrigt også, bl.a. Gaffa og Soundvenue.

Ralf rammer, vanen tro, renest – efter min mening. http://www.information.dk/188577

Ramogens
April 22, 2009 kl. 13:04

Det er virkelig spot on, det der. Endelig en anmeldelse jeg kan forholde mig til sammen med visheden om jeg ikke er blevet tosset.

Anders Ejsing
April 2, 2010 kl. 19:57

Jeg læser først denne anmeldelse nu, så kommentaren er nok lidt ude af trit med tidens gang.

Men det skurrer fælt i mine toleranceidealer, når anmelderen direkte skriver, at han har noget imod, at andre godt kan lide Queen og Pink Floyd (hvad de bands så i øvrigt har med hinanden at gøre, er mig en gåde). En ting er, at han ikke selv bryder sig om dem, men…

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS