Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

sunset-rubdown

I weekenden er det atter blev tid til en af Århus’ helt store musiske oplevelser, nemlig den årligt tilbagevendende Pop Revo festival. Det er 6. gang festivalen finder sted og lissom sidste år er Frekvens klar til at raporterer fra festivalen, der i år har banket et fremragende program sammen med bl.a. Gang Gang Dance, Slaraffenland, Television Personalities, The Bear Quartet og Sunset Rubdown på plakaten.

Som en lille optakt har Frekvens snakket med en af hovedmændene bag festivalen, Björn Lydén som fortæller lidt om den særlige stemning der hersker omkring Pop Revo, men først har han fået lov til at bevise sin viden om historiens store revolutioner.

Björns gæt er markeret med et kryds.

1 – På Coldplays seneste album ser man billedet Liberty Leading the People, men hvilken revolution er billedet fra?
A – Den Franske Revolution (1789)
B – Cummunardopstanden (1871)
C – Julirevolutionen (1830) – X – korrekt svar

2 – I hvilket af disse lande forsøgte Che Guevara ikke at starte en revolution?
A – Congo-Kinshasa – X
B – Venezuela – korrekt svar
C – Bolivia

3 – Hvem af disse 3 personer har ikke været med til at udforme USAs uafhængighedserklæring?
A – John Adams
B – Thomas Jefferson – X
C – George Washington – korrekt svar

Således blev det til 1 korrekt svar ud af 3 mulige, og det er i grunden vel ganske hæderligt sådan på stående fod.

Læs videre for resten af interviewet.

1 – For dem af vores læsere der ikke kender Pop Revo kan du måske starte med lige kort at fortælle lidt om festivalens historie, og idéerne bag festivalen?

”Festivalen startede som idé allerede i 2003, men de første koncertaktiviteter startede i 2004 med en koncert med Ladybug Transistor, og det førte til en festival i efteråret samme år. Med årets udgave bliver det sjette gang i træk, og vejen derhen har været fuld af omvæltninger og forhindringer, men også nogle vidunderlige oplevelser med musiker og publikum. Pop Revo har jo givet mange af vores yndlingskunstnere mulighed for at optræde her i Århus.”

2 – Hvordan går det normalt for sig når I skal starte med at sammensætte programmet til en festival, er der dømt rundkreds og brainstorm eller hvordan foregår det?

”Det er lidt svært at beskrive, men typisk tager en festival form lang tid inden, og undervejs kommer navne ind i billedet eller glider ud af det. Mange af navnene har været diskuteret mange gange, måske er de blevet spurgt mange gange, sådan som det fx. Er tilfældet med The Bear Quartet, som vi i sin tid spurgte efter helt tilbage i 2004, og vi nu endelig for mulighed for præsenterer i 2009. Sagt på en anden måde, så er vi musikfanatikere, der diskuterer musikere i al uendelighed, og det er for os en helt afgørende ballast og kvalitet at have med sig, hvis man skal lave en god festival.”

3 – I har et par navne på programmet I år som I betegner som kult navne, som jo ellers er en betegnelse man sætter på små navne som ingen kender for at få dem til at virke interessante, fortæl os lidt om hvorfor The Bear Quartet og Television Personalities er så specielle, jeg ved at der er en særlig forbindelse imellem Pop Revo og Televison Personalities?

” Jeg er ikke helt enig i at betegnelsen kultnavne nødvendigvis sættes på kunstnere for at få dem til at virke interessante. Det kan også være en måde at beskrive, at selvom de ikke er nået udbredt har et eller andet helt særegent eller har haft en mærkbar historisk betydning. I sådan en logik er Velvet Underground et kultnavn, fordi ikke mange lyttede til det i 1967, men alle der gjorde efterlods med helt nye ører. Både The Bear Quartet og Television Personalties lever op til en sådan beskrivelse, og deres historik er begge så omfattende og levende, at det vil være vanskeligt at forklare kortfattet, men de står for kompromissløshed og vedholdenhed, hvad vi synes passer fint i vores revolutionistiske ånd.”

4 – Lad os se lidt på de navne som jeg vil kalde for årets hovednavne, nemlig Gang Gang Dance og Sunset Rubdown (billedet), hvad gjorde at I lige præcis gik efter de navne til årets festival, var det lige dem der var i nabolaget, eller er i gået specifikt efter dem?

”Det er begge navne, som vi været meget glade for i lang tid. Hvis chancen opståede var vi enige om, at vi skulle gribe den. At de var i nabolaget er nok så meget sagt, og det ene af dem måtte f.eks lægge deres tour lidt om for at komme hertil. ”

5 – I løbet af årerne har i haft nogle navne som siden er gået hen og blevet ret store, The Whitest Boy Alive har lige givet 2 fuldstændig udsolgte koncerter i Århus og København og både Gang Gang Dance og Frightened Rabbit skal spille på Roskilde i år, har det en særlig betydning for jer at bands ”starter ud” hos jer for derefter at gå hen og få stor bevågenhed herhjemme?

”Vi synes det er rart, når gode bands for opmærksomhed, og i al ubeskedenhed så er det et cadeu til os selv, om at vi er ret gode til at opfange gode kunstnere tidligt. Da Cola Freaks spillede på Pop Revo sidste år, var der en der sagde, at det sikkert var tale om vennetjeneste, men i år spiller de på selve festivalpladsen på Roskilde, så enten har de utrolig mange venner eller også er de bare vildt gode. Vi står inde for al musik, der spiller på festivalen, og vi booker med hjerte fremfor hjerne. Nogle vil måske endda mene uden hjerne ha-ha.

6 – Det her spørgsmål hænger måske lidt sammen med det forrige, men jeg kunne godt tænke mig at vide hvor stor opmærksomhed der er på Pop Revo, både fra ”branchen” herhjemme, men også i udlandet, kender de forskellige bands jer når I henvender jer til dem? – jeg har f.eks. hørt rygter om at Jens Lekman gik markant ned i pris fordi han simpelthen ville spille på Pop Revo i 2007

”Jeg håber og tror på at musikere og branche fornemmer, at pop Revo er lidt anderledes fra andre festivaler. Det kan lyde banalt, men hvis man laver noget med kærlighed, så er man glad for at få denne gengældt. Der er faktisk rigtig mange eksempler på, hvor det ikke er tilfældet. Hvor andre ting blander sig og forgrumser maskineriet. I en tid hvor musik og kommercialitet befinder sig i et slags uafklaret limbo, føles det som at en festival som Pop Revo har sin berritigelse mere en nogensinde, for nu at blive lidt lommefilosofisk. ”

7 – I år er programmet faldet ud på den måde at alle danske bands spiller samme dag, generelt har i en god tradition at for have danske bands på programmet, fortæl lidt om de danske navne i år og hvad det betyder for jer at præsenterer danske navne?

”Vores oplevelse er, at den danske scene har udviklet sig utrolig spændende i senere år, og vi værner om at have dansk musik på plakaten. En af vores målsætninger er jo netop at stimulere dansk alternativ musik, ved at sætte kunstnerne ind i den sammenhæng vi føler de hører hjemme i.”

8 – Hvis man ser lidt på de bands der har spillet på Pop Revo igennem tiderne er det et broget billede der tegner sig, lige fra The Whitest Boy Alive til Cola Freaks til Jens Lekman til Xiu Xiu, er der en prototype på det ideelle Pop Revo band?

”Nja, ikke rigtig, måske Velvet Underground…eller The Replacements”

Pop Revo finder sted den 1-2. maj på Voxhall, billetter koster 300,- for 2 dage og 200 for enkeltdagsbillet.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS