Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

television-personalities

Den 6. udgave af Pop Revo festivalen fortsatte den fornemme stil fra de foregående år, og præsenterede i år sit mest ambitiøse program til dato, med bl.a. The Bear Quartet, Television Personalities, Sunset Rubdown og Gang Gang Dance. Fredag stod den dog mest på danske bands i form af Slaraffenland, Choir of Young Believers og Lily Electric. Det blev dog også en fredag hvor kvaliteten var lidt svingende.

Lily Electric
Lily Electric havde fået det lidt utaknemmelige job at åbne festivalen fredag kl. 19.15, og det stod hurtigt klar at mange folk havde foretrukket at blive ude i solen på en flot 1. maj, det var nemlig et knapt halvfyldt Voxhall der tog imod eksil-berlinerne. Lily Electric lagde dog godt ud med lange stenede guitar flader som man kender dem fra bands som f.eks. Black Rebel Motorcycle Club. Lily Electric formåede dog ikke rigtigt at komme ud over scenen, og sættet blev underligt usammenhængende måske pga. en ny bassist og en vikarierende trommeslager, som bestemt gjorde det udmærket men det var altså som om at fokus fra bandet lå et helt andet sted en Voxhall og det blev derfor en lidt svag og uforløst åbning på årets festival. Til bandets forsvar skal det igen slås fast at publikum i salen heller ikke ligefrem havde rettet deres fokus imod bandet, gratis øl og solskin er en svær konkurrent for selv de bedste musikere.

Choir of Young Believers
Næste band på scenen var Choir of Young Believers som i dagens udgave optrådte som en duo, med Jannis Noya Makrigiannis på sang og guitar og Cæcilie Trier på cello. Altså en noget mere nedbarberet udgave i forhold til hvor mange mennsker man før har set på scenen når COYB har spillet koncert. Det nøgne udtryk gjorde at man koncerten igennem måtte leve med en del baggrundsstøj fra baren, det var dog på ingen måde så slemt som sidste år, hvor et storsnakkende publikum gjorde sit bedste for at ødelægge El Perro Del Mars koncert på Studenterhuset. Choir of Young Believers leverede en smuk koncert hvor Jannis’ stemme stod centralt og flot i lydbilledet og det var spændende at hører de helt nedbarderede versioner af Action/Reaction, Riot og Claustrophia. Sættet virkede dog ret kort, og vi fik ikke den tidligere P3 uundgåelige Next Summer. Choir of Young Believers er gået han og blevet et ret stort navn herhjemme og det er ikke ret lang tid siden at de spillede en fuldstændig udsolgt koncert på netop Voxhall, der kan derfor godt undre at publikum igen var noget reserverede i deres tilgang til koncerten, men der var trods alt dukker flere mennesker op end tilfældet var under Lily Electric koncerten.

Frekvens mødte inden koncerten Jannis og Cæcilie til en snak om forventninger, awards og det store udland, interviewet kommer snart op her på siden.

Love Is All
Det var trods alt ikke kun danske navne der havde fundet vej til fredagens program. Voxhall var efterhånden blevet fyldt pænt op da svenske Love Is All gik på scenen. Love Is All spiller indie pop som kun svenskerne kan gøre det, og der gik ikke mange minutter før der er godt gang i de dansende indie kids nede foran scenen. Åbneren Wishing Well er et studie i hvordan man skruer en god popsang sammen og forsangerinde Josephine Olausson struttede af energi hele vejen igennem den tempofyldte koncert, en lille anke kunne være at Love Is Alls lydbillede går hen og bliver en lille smule ensformigt. Hele vejen igennem var der dog godt gang i festen og Love Is All var faktisk det band der fik samlet flest mennesker foran scenen. Love Is All var et helt igennem charmerende bekendtskab, og publikum var særdeles begejstrede, det sås tydeligt på den strøm af plader der blev langet over disken fra merchandise standen bagerst i lokalet.

Slaraffenland
Danske Slaraffenland er blandt mine egne personlige favoritter, og jeg har set dem flere gange live, foran et støt voksende publikum. De stillede traditionen tro op i matchende T-shirts og med en blomsterdekoreret scene. På album kan det til tider være en krævende sag at lytte til Slaraffenland, men live har de altid formået at komme ud over scenen med et kraftigt udtryk. De lagde ud med den nærmest catchy I’m A Machine fra sidste års EP, og derudover fik vi også Polaroids fra “Private Cinema” albummet, men derudover var der kun nye sange på sætlisten, et modigt træk som dog holdt fint hjem. Generelt må det siges at være lidt af et tema at de forskellige bands i år brugte Pop Revo til at præsentere nye numre da flere af grupperne havde nye albums ude eller på vej. Slaraffenland spillede som sagt en fin koncert, og det lover bestemt godt for deres næste album, men man kunne nu alligevel godt ønske sig at de havde spillet flere ældre numre, f.eks. det ret fantastiske cover af A-Has Take On Me, det ville nok ha’ holdt publikums koncentration, for som koncerten skred frem befandt flere og flere sig igen nede i baren.

Frekvens mødte Slaraffenland inden koncerten til en snak om underligt bandnavn, udlandet og det famøse A-Ha cover, interviewet kommer snart op her på siden.

Television Personalities (billedet)
Television Personalities var udråbt som en af festivalens hovednavne, og lidt af et scoop for bookerne. Forsanger og kreativt omdrejningspunkt Dan Treacy har levet et hårdt liv med mentale problemer, afhængighed af diverse medikamenter og han sad i fængsel så sent som i 2004. Pop Revo kender bedre end de fleste til disse problemer, de har før haft booket Television Personalities, som dog valgte ikke at dukke op ved den lejlighed. Derfor var der en vis lettelse at spore hos arrangørerne da Dan Treacy gik på scenen, og der samlede sig hurtigt an gruppe fans nede foran scenen, som ganske givet havde et helt særligt forhold til Television Personalities. Et sådan forhold har jeg ikke selv, og må derfor må jeg stille mig selv spørgsmålet hvad det hele egentlig går ud på. Dan Treacy kan på ingen måder synge, og sangene er som sådan ikke synderligt gode. Nuvel Television Personalities kommer ud af en post-punk tradition hvor man kan sige at en af grundstenene var at gøre op med det ”almindelige” syn på pop musik, så det er måske en kvalitet i sig selv, men Televison Personalities er stadig mest interessant pga. de gode historier frem for musikken, vidste I for øvrigt at Kurt Cobain var fan?

Fredagen på Pop Revo kom først og fremmest til at stå underligt uforløst, det var som om det hele aldrig rigtigt kom i gang, publikum svigtede lidt festivalen den første dag, planlægningen havde gjort at de ”rigtigt” store navne alle spillede om lørdagen, og det viste sig nok at gå mere ud over partout salget end man lige havde regnet med. Eller også er Århus bare for sløv, det sidste kan meget vel vise sig at være tilfældet.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS