Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

the-bear-quartet

Lørdag på Pop Revo bød på ene af internationale navne, bl.a. Sunset Rubdown og Gang Gang Dance samt plakatens øverste navn The Bear Quartet. Hvor publikum havde været noget sparsomme fra fredagens start så var der fra lørdagens første koncert ganske fyldt på Voxhall. Sunset Rubdown havde trukket folk indenfor, og de leverede så rigeligt varen. Lørdag viste sig hurtigt at blive en langt bedre dag end fredag.

Sunset Rubdown
Sunset Rubdown var uden tvivl det band jeg havde størst forventninger til på årets festival og Spencer Krug og band formåede til fulde at leve op til disse. De åbnede lørdag på Pop Revo med et brag, og det skulle vise sig at blive startskuddet til en ret fantastisk der i rigelige grad revancherede den noget svingende fredag. Fra sin plads bag keyboardet ledte Spencer Krug sit band igennem en række energiske og rockede indie sange foran et fyldt Voxhall. Krugs fantastiske stemme stod hele tiden i centrum. Igen fik vi en række nye numre, Sunset Rubdowns nye album “Dragonslayer” udkommer til juni, men derudover var sætlisten fint sammensat af bagkataloget. Der er dog ingen tvivl om at de fleste kendte mest til det seneste udspil ”Random Spirit Lover” og derfor virkede det fint at vi allerede fra anden sang fik nummeret Winged/Wicked Things. Derfra så Sunset Rubdown eller publikum sig aldrig tilbage, størst var jublen dog da vi fik The Mending of The Gown, som ligefrem resulterede i fællessang. Sunset Rubdown spillede i det hele taget en ret fantastisk åbningskoncert på lørdagens Pop Revo.

Frekvens mødte inden koncerten Specer Krug til en snak om det nye album, hans utallige projekter og indie scenen i Montreal. Vi glæder os til snart at brige interviewet her på siden.

Casiotone for the Painfully Alone
Casiotone for the Painfully Alone startede egentlig ud lige præcis som navnet fortæller nemlig en mand, Owen Ashworth, og hans Casio keybord. På Voxhall var både maskinparken og bemandingen dog udvidet, men udtrykket er stadig små finurlige lo-fi electronika sange. Det var næsten synd for Ashwoth at han skulle følge Sunset Rubdown koncerten, men nogle skulle jo gøre det og så passede det fint at der stil mæssigt var så forholdsvis stor forskel på de to artister. Casiotone for the Painfully Alone viste os rimelig hurtigt at de ikke havde tænkt sig at stå tilbage for den fantastiske åbningskoncert. En lang sætliste (sangene er dog ikke så lange) indeholdt højdepunkter som I Love Credence, Cold White Christmas (som altså ikke er så juleagtig som man måske skulle tro – og alligevel den sang vores juleekspert Anders bedste kendte) og så selvfølgelig et rigtigt dejligt cover af Bruce Springsteens Streets of Philadelphia. Owen Ashwoth virkede koncerten igennem oprigtigt begejstret for at spille og fik undervejs scoret sig nogle fedtepoint med kommentarer om at det var deres bedste koncert i Århus nogensinde, de havde godt heller aldrig spillet her før. Casiotone formåede bestemt at holde den gode kurs som Sunset Rubdown havde sat ud.

The Bear Quartet (billedet)
The Bear Quartet står som noget ganske særlig plads hos Pop Revo folkene, de har jagtet de svenske bjørne lige siden de startede festivalen op, men The Bear Quartet spiller næsten aldrig koncerter, og det var derfor lidt af et scoop at det i år var lykkedes at få svenskerne booket til festivalen. The Bear Quartet spillede lige i fjæset og til tider støjende rock, og det virkede faktisk rigtigt godt. Det var overaskende god plads nede foran scenen og bedste som man stod og kom mere og mere ind i koncerten var det allerede forbi, en lille halv time var hvad The Bear Quartet havde tænkt sig at spille, og det var i grunden jo alt alt for kort tid. Folk md et maget større kendskab til The Bear Quartet virkede dog oprigtigt glade og tilfredse, men det havde klædt bandet om vi andre havde fået en større mulighed for at blive introduceret for deres univers. Når man ikke spiller koncerter særligt ofte burde de i det mindste have en ordentlig længde. En lille smule skuffende at vi ikke fik mere af The Bear Quartet.

Gang Gang Dance
“OH SHIT GANG GANG” stod der på de Gang Gang Dance T-shits der blev solgt fra merchandise boden på Voxhall, og det stod da også hurtigt klart at GGD koncerten ville blive noget ganske specielt, på den syrede, mørke og fuldstændig fantastiske måde. Det mørke univers og forsangerinde Liz Bougatsos’ markant skærende stemme ledte tankerne hen imod The Knife men i stedet for køligt afmålt electronica var der skruet op for vildskaben. Åbneren, den instrumentale Vacuum fra ”Saint Dymphna” albummet, ledte på fornemste vis tilhørerne ind et andet og sælsomt univers. Alkoholen havde på det har tidspunkt for alvor gjort sit indtog og jeg opfangede koncertens start som et rent sanse bombardement. House Jam, som vel er det tætteste Gang Gang Dance kommer på et egentligt hit, pressede stemningen og helt i top, og folk dansede vildt omkring. Gang Gang Dance inviterede gæstfrit indenfor i deres sære musikalske univers hele vejen igennem og publikum tog i dengrad imod invitationen. Pop Revo kunne næsten ikke ha været sluttet af på en bedre tænkelig måde.

Hvor fredagen blev en lidt svingende og uforløst fornøjelse, så var fredagen i det store hele en tour de force for Pop Revo festivalen, fra Sunset Rubdowns fantastiske start til Casiotone For The Painfully Alones fine elektro-pop, The Bear Quartet var et lille dyk i festen, men den blev så til gengæld reddet hele vejen hjem, og lidt til, da Gang Gang Dance sluttede festivalen af med at rive Voxhall fra hinanden.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS