Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Frekvens på Roskilde Festival

Årets Roskilde Festival er ovre. Ja, den er ligefrem veloverstået og var vel en lille triumf, der formodentlig oversteg de flestes forventninger. Ikke mindst grundet vejret, der var med til at sikre en hel del ekstra solgte billetter. Éndags- såvel som partoutbilletter. På forhånd var mange skeptiske, da det blev annonceret, at man nu kunne købe éndagsbilletter til alle dage på festivalen. “Et alt for åbenlyst krisetegn” kaldte mange det. Men penge i kassen gav det, og opbakningen viste sig altså at være stor alligevel.

Der er allerede skrevet mange anmeldelser af koncerterne fra dette års Roskilde Festival på Gaffa, Soundvenue, Undertoner og mange andre sider. Reaktionerne fra festivalen vil ikke på Frekvens manifestere sig som deciderede anmeldelser. Karakterer vil ikke blive givet. Der vil derimod være tale om en art reportagestil, hvoraf enkelte koncerter vil blive behandlet på en måde, der lægger sig op ad en anmeldelse – enkelte gange med reference til eksterne anmeldelser af selv samme koncert.
Da torsdagens program ikke bød på specielt interessant musik, bliver torsdag og fredag her slået sammen til ét indlæg. Reportager fra lørdag og søndag følger snarest.

St. Vincent @ Astoria kl. 22
Min første koncert på Roskilde Festival 2009 var med 26-årige Annie Clark og band – også kendt som St. Vincent. Multiinstrumentalisten Annie Clark er tidligere medlem af The Polyphonic Spree og har turneret med Sufjan Stevens, og tilbage i 2007 udgav hun så sit første album “Marry Me”, der blev fulgt op i år af albummet “Actor”.
Musikken er forholdsvis tilforladelig popmusik med psykedeliske elementer, der enkelte gange giver plads til, at Annie Clark med sin guitar kan nærme sig støjrocken. Musikken lyder som om, den hele tiden er ved at svæve – en stemning, der også rammes af vennen Sufjan Stevens. Første sang var titelsangen fra debuten, en stille sag, der vakte fin respons hos de forholdsvis mange fremmødte. Det skulle kun blive bedre med førstesinglen fra det nye album, The Strangers, og Save Me From What I Want, der fik mere gang i publikum. Herefter kom mit personlige højdepunkt med Now, Now. I 2007 udgav St. Vincent denne perle som sin første single, og hypen var skabt med det samme.
Det største problem for enkelte lyttere lod til at være, at hovedpersonen virkede for indelukket. Men hvor indelukket hun end kunne forekomme, medvirkede det blot til at understrege, hvor særegent et univers, denne yderst charmerende skabning egentlig bevæger sig rundt i. Hun lever sig i høj grad ind i musikken, hvilket man i høj grad så, når hun gav sig selv lov til at syre ud på guitaren. Som i det sidste ekstranummer, Your Lips Are Red. Her blev det decideret magisk – og selvom denne følelse måske ikke kan bruges om hele koncerten, var doseringen alligevel tilstrækkelig til at sikre en flot koncert.


Fleet Foxes @ Arena kl. 15

Så blev det fredag! På plade er Fleet Foxes nærmest indbegrebet af hygge. 23-årige Robin Pecknold skaber med sit band, hvad han selv kalder “baroque harmonic pop jams” – eller hvad mange bare har kaldt folk eller neo-folk (sidstnævnte er dog ret upræcist). Uanset hvad byder sangene på fantastiske vokalharmonier og melodier. Enkelte sange er bygget op omkring komplekse harmonier, men ofte er sangene ganske simple – og næsten geniale ved at opnå så meget i al deres enkelhed.
Gruppen lagde ud med en lang intro, der fra start af bød på fine vokalharmonier. Sun It Rises var i gang, og det var svært ikke at lade sig imponere af, hvor smukt Pecknold synger live. Men selvom det bestemt var hyggeligt, så publikum ofte ud til at kede sig lidt, og scenen virkede næsten for stor til dem. For at besværliggøre tingene lidt blev bandet også hæmmet af lydproblemer. De reddede den dog delvist ved at prøve at involvere publikum i justeringen af bassen og stortrommen. Rigtigt med kom publikum dog først med White Winter Hymnal, men de lange pauser mellem sangene medførte, at publikum ofte blev tabt igen. Her var det belejligt for Pecknold og co., at de havde sange som Ragged Wood og Your Protector at genvinde hjerterne med, ligesom det også var ganske effektivt, da Pecknold alene på scenen spillede Tiger Mountain Peasant Song. Her virkede publikum meget nærværende, og det bekræftede også, at det er “hans” band. At have skrevet så fantastiske sange som 23-årig er imponerende, men det viste sig også, at han med sin unge alder endnu ikke er i stand til helt at håndtere så stort et publikum. Heldigvis har han musikken til at styre scenen med.
Kort tid efter koncerten stødte jeg i øvrigt på Pecknold og guitarist Skyler Skjelset (den eneste i bandet uden et imponerende skæg) ved en hæveautomat. Begge virkede udmærket tilfredse med koncerten, men det var tydeligt, at de havde håbet på mere. De var i øvrigt kede af ikke at kunne se Dungen, som de snart skal turnere med, men de lovede at checke op på min anbefaling, Frightened Rabbit, ligesom de også håbede at nå Oasis, før de skulle af sted om aftenen.

Frightened Rabbit @ Pavilion kl. 19
Med sidste års forrygende album, “The Midnight Organ Fight”, vandt skotske Frightened Rabbit på kort tid en masse fans – ikke mindst i Danmark hvor de spillede en efter sigende fantastisk koncert til Pop Revo. En koncert jeg desværre gik glip af, da jeg på daværende tidspunkt befandt mig i England. Til efteråret blev de så bekræftet til flere danske koncerter, men problemer med deres pas i USA tvang dem til at blive på den anden side af Atlanten – og dermed aflyse deres europæiske koncerter. Jeg var altså gået glip af dem et par gange og havde en hel del forventninger til denne koncert i Pavilion-teltet, der ofte er garant for intense koncerter – men desværre næsten også altid garant for halvdårlig lyd.
Lyden var da heller ikke i top, men de fire var veloplagte og vendte det næsten til deres fordel, at udtrykket blev så råt, som det nu var tilfældet. Det Online slots giver dig mulighed for nemt at fa fingrene i gratis spins, hvor du altsa kan vinde penge gratis. fungerede eksempelvis glimrende på åbningsnummeret I Feel Better. Efter anden sang, Fast Blood, fortalte sanger Scott Hutchison det yderst dedikerede publikum, at dét at spille i Århus var det bedste, de gjorde hele sidste år – og at det hidtil bedste i år måtte være at spille på Roskilde Festival. Denne kommentar gjorde kun publikum mere ekstatiske, og der blev danset mere og mere, hvilket så igen medførte, at folk begyndte at smide tøjet i den næsten ulidelige varme.
Som skrevet overvandt bandet det meste af tiden, de forhindringer de mødte med den dårlige lyd, men det ødelagde desværre dele af den forrygende The Modern Leper, da guitarerne endte med delvist at drukne.
Ligesom det var tilfældet med Fleet Foxes tidligere på dagen, gik tingene op i en højere enhed, når man kunne høre keyboardorgelet blive en del af sangene. Dette var tilfældet på Head Rolls Off, der kom til at fremstå som en af settets mest vellykkede sange – man kunne endda tilgive den cheesy tekst (det skal dog siges, at gruppen ellers har tekster af meget højt niveau). Koncerten igennem stod jeg og håbede på at høre mit favoritnummer Keep Yourself Warm. Et nummer jeg stadig har til gode i koncertsammenhæng. Jeg måtte således løbe før de sidste få sange for at nå lidt af japanske Shugo Tokumaru. Kort tid efter hørte jeg, at koncerten sluttede af med netop Keep Yourself Warm, og jeg var således gået glip af, hvad der uden tvivl har været et intenst og rørende øjeblik i Pavilion-teltet.
Sjældent har et band virket så fint og alligevel tilfældigt sammensat. Med en dyrisk trommeslager, en overvældet guitarist, der ikke forstår sit held, en afslappet og tilbagelænet bassist… Og en sanger, der på mystisk vis virker som en blanding af dem alle. Cirklen er sluttet, og tilbage har vi en sympatisk enhed, der formår at få smerten fra teksterne positivt ud gennem musikken.

Shugo Tokumaru @ Astoria kl. 19:30
Som nævnt måtte jeg løbe fra slutningen af Frightened Rabbit for at nå lidt af Shugo Tokumaru. Han er lidet kendt i Danmark, men han har nogle store fans i landet. Herunder Efterklang, Pop Revo-folkene og undertegnede. Men med konkurrence fra bl.a. Frightened Rabbit og Nick Cave var vi ikke voldsomt fremmødte i det charmerende og mørke Astoria-telt.
Shugo Tokumarus nyeste album “Exit” indeholder mere end 50 instrumenter, men det bliver aldrig uoverskueligt eller overflødigt. Heldigvis var lyden i Astoria-teltet rigtig fin denne dag, og alle instrumenter trådte tydeligt frem, hvilket gav en imponerende, mangefacetteret og alligevel underspillet lyd. Delikat er vel det mest rammende. Desværre var lyden fra Nick Cave så høj, at den ofte truede med at ødelægge Shugos fine sange. Mod slutningen af koncerten så Shugo sig da også nødsaget til at joke med det: “Anyway… I love Nick Cave.”
Hovedpersonen selv sad ned koncerten igennem, og samspillet mellem den akustiske guitar (som han fermt håndterede) og instrumenter som harmonika og melodica fungerede eminent. De mange små detaljer, der blev åbnet op for med brugen af disse instrumenter, fungerede til fulde sammen med de mange temposkift, hvilket gav en forfriskende lyd.
Der var ikke megen kommunikation med publikum, og det handlede om musikken. På de gode danske spillesteder ville fremmødet til koncerten i Astoria-teltet virke imponerende, men på en festival er det i forhold til ’normale’ koncerter oftere mærkbart på stemningen, når der ser delvist tomt ud. Det gik lidt ud over stemningen, der dog blev løftet af en samling flittigt dansende mennesker over baren i venstre side. Hermed ikke sagt at stemningen var lunken – den matchede bare ikke musikkens eventyrlige univers til fulde.

Reportage fra lørdagens og søndagens koncerter følger.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

alfaiztech.com: Its not my first time to visit this site, i am...
solitaire: Hi to all, it’s actually a fastidious for me to...
20 cy Dumpster: Hey there, You’ve done a fantastic job....
impossible quiz: Thank you, I’ve just been looking for info...
Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS