Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

oxegen3

Programet for søndag var ligeså underligt og blandet som den irske defination af ordet ”sommer”, men for undertgenede var det også den dag jeg havde set mest frem til.

Kl 14 startede vores eget program med englands måske hyggeligste band, Ocean Colour Scene. Vejret var nu igen på vores side, og de rare arrangørere havde fået smidt så meget flis på pladsen, at man ved hjælp af en avis faktisk kunne sidde på jorden uden at få en våd bagdel. OCS spillede et stille og roligt show, hvoraf en enkelt sang eller to lød bekendt, men ellers spredte der sig lidt en Grøn Koncert-stemning på den ikke synderligt velbesøgte plads foran Main Stage. Der blev dog sunget lystigt med, og sit-down koncerten syntes at falde i god jord hos det nu noget medtagede publikum.

Der gik dog ikke længe før Calvin Harris besluttede sig for at spolere vores hygge søndag med hans disco musik og horder af unge club-kid fans, men så kunne man heldigvis bare gå over og se Fever Ray på techno scenen, som i øvrigt var et stort beige varehus(?). De kunne dog ikke helt holde undertegnedes opmærksomhed, så i stedet valgte vi at købe lidt mad, og nyde Starsailor på behørig afstand. Det viste sig også at være en glimrende idé, da vi netop kom i tide til at høre en glimrende akustisk udgave af Springsteens Dancing int the Dark.

Fra Starsailor gik turen over til Friendly Fires, med et kort stop hos Lady Gaga som havde overtaget hovedscenen fra Calvin Harris. Lady O’Gaga var vel præcist som man kunne forvente det, så efter at have hørt Let’s Dance skyndte vi os over til førnævnte Friendly Fires, som spillede et absolut brag af en koncert. Der er vel ikke et dårligt nummer på deres debut album, og eftersom de spillede det hele kunne det næsten ikke gå galt. Kvarteten var udvidet med to blæsere, som tilførte noget ekstra energi, men det var især percussion delen af showet som stjal opmærksomheden. Man har vel nærmest aldrig set 4 hvide engelske gutter med så meget rytme i kroppen. Aldeles fremragende!

Så skulle vi ned på jorden igen, og hvem bedre til at få os det end Katy Perry? Det skal siges at jeg ikke har noget imod Kitty Purry, men hendes noget letkøbte popmusik falder nu noget igennem på en stor scene. De unge piger oppe foran havde nok en fest, mens de brovtne gutter omme bagved stod og råbte lettere ufine ting efter hende, og midt i det hele stod Hr. og Fru Danmark så og tog imod endnu en omgang irsk regnvejr. Den bedste idé Katy Perry fik, var at spille Queens Don’t Stop Me Now, som i 4 minutter forvandlede pladsen til en folkefest, men så døde det hele lidt igen.

Omvendt fik Ting Tings sat godt gang i scenen fra første strofe, da de tog over bagefter. Selv om de har turneret hæftigt med deres dubutalbum, er der altså ingen træthed at spore, og selv om deres sange kan blive lidt svære at skille ad, så passer de perfekt til at give en koncert på omkring 45 minutter. Det er frisk, energisk, publikumsvenligt, og så har de en lille håndfuld hits at strø ud over koncerten. Faktisk er de endnu bedre i år end da jeg så dem sidste sommer, selv om materialet er det samme.

Men jeg skal være ærlig og sige at de ikke havde min fulde opmærksomhed, for de to næste bands på scenen har jeg set frem til siden programmet blev offentliggjort: The Nin/Ja tour, eller måske bedre kendt som Jane’s Addiction og Nine Inch Nails. To absolutte sværvægtere som har gjort adskillige festvialscener usikre i over 20 år. Og to bands som hver især har et nærmest intimiderende bagkatalog.

Nu går der totalt fanboy i den, men begge bands spillede noget nær perfekte koncerter: Perry Farrell var i absolut topform, og piskede eufori ind i de foreste rækker, i en grad så antallet af nøgne overkroppe omkring mig hele tiden steg, selvom der efterhånden var ved at blive halvkoldt. Sange som Been Caught Stealing, Mountain Song og, Stop! blev afleveret til UG med kryds og slange, og så har de i Dave Navarro en fremragende guitarist, der sammen med den tunge rytmegruppe leverede et perfekt fundament for Farrells lyse stemme at boltre sig i. Men selv om det var fremragende, så må Nine Inch Nails alligevel krediteres for festivalens bedste koncert.

Med et, efter deres egne standarder, simpelt scene set-up bevægede NIN sig rundt i deres bagkatalog, og leverede både klassikere og mere obskure sange. Det virkede som om mindre af musiken lå på backtrack end normalt, hvilket også betød at der var mere plads til improvisation, og måske derfor havde flere sange også fået lidt af en overhaling og lød mere organiske. Der var dog stadig plads til til de hårdere ting som March of the Pigs, Head Like a Hole etc, men aftenens højdepunkter kom dog i form af de stille, sitrende intense Something I Can Never Have og Hurt, som satte et forrygende punktum for koncerten, i en grad så jeg efter koncerten så flere granvoksne mænd med tårer i øjnene. Måske fordi det var smukt, og måske fordi det tilsyneladende er sidste gang vi får set NIN på tour.

Efter Nine Inch Nails lukkede festivalen ligeså stille ned, ølboderne havde på dette tidspunkt allerede været lukket i over en time da folk åbenbart skulle på arbejde dagen efter, og vi kunne så se tilbage på en festival som havde budt på flere musikalske tilbud end man kan overskue på tre dage, overvejende positive koncertoplevelser, og et sjovt møde med det irske koncertfolk, men som også har tæret hårdt på økonomien, og givet os begge en imponerende snue at tage med hjem.

Oxegen kan klart anbefales for musikkens skyld, også hvis du bare vil prøve noget andet end Roskilde kan tilbyde. Men vær beredt, for vejret skifter bogstaveligt talt på under 1 minut, og der er mange derovre som gerne vil have en del af dine penge. Det koster for eksempel 5 euro at lade sin mobil op, og det samme for en bakke pomfritter. Men når det er sagt, så er det altså en glimrende festival, som de sidste par år har været garant for et fantastisk program, og når alt kommer til alt er det musikken som tæller.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS