Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

girls452

Amerikanske Girls er måske et af de mest hypede bands i øjeblikket, ikke mindst pga. massiv støtte fra selveste Pitchfork som allerede sidste år udråbte singlen Hellhole Ratrace blandt de 100 bedste numre i 2008(som nr. 100) og tidligere i år blev samme sang udråbt blandt de bedste 500 sange i det her årtusinde( og her synes jeg det bliver lidt underligt af en masse forskellige åbenlyse grunde, men whatever).

Der ligger da også en god historie og venter i bandet, forsanger Christoffer Owens voksede op i Children of God kulten, og mistede en bror imens denne stadig var spædbarn fordi kulten ikke tror på lægevidenskab, lissom kulten også tvang hans mor til at prostituere sig. Som teenager flygtede Owens fra kulten og boede på gaden indtil en millionær tog ham under sine vinger. Herefter flyttede Owens til San Fransisco hvor bandet indspillede deres debut under indflydelse af piller i alle regnbuens farver (you can’t make this stuff up). Nå ja, og så er der så vidt jeg kan forstå ikke nogen piger med i bandet.

Nu er Girls så klar med debut albummet som slet og ret har fået titlen “Album”, Pitchfork er igen klar med ros, og har smidt en whooping 9.1 karakter efter albummet, og herhjemme er Soundvenue klar med 5 stjerner, så det virker altså til at Girls kan leve op til de store forventninger.

Inde på Pitchfork.tv (der var de igen) kan man i øjeblikket opleve bandet i en såkaldt “don’t look down” session, som i alt sin enkelthed går du på at man tager et band og sætter det op på et tag, og så spiller de nogle numre. Man kan bl.a. høre bandet spille det ret gode nummer Lust For Life (nej, ikke DEN Lust For Life).

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Kristian
September 27, 2009 kl. 18:29

Jeg har svært ved at hade en gut der sidder i en ol’ school Suede-tee, men jeg synes ikke det er en særlig god plade – skramlet og indspillet i et soveværelse.

Peter
September 27, 2009 kl. 19:15

Jeg vidste du ville elske billedet.

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS