
Er du skarp til at skrive digte, og måske endda på den japanske lyrikform, Haiku? Så har du nu mulighed for at skrive et digt om Wilco, sende det ind til dem, og vinde en Gibson SG guitar, signeret af hele bandet. Derudover har man mulighed for at vinde legetøjsfigurer af bandet samt deres sidst udgivne album, ‘The Album’. Men størst er måske den ære, der ligger i at blive udvalgt til den bedste poet af selveste Wilco. Og hvem ved, om digtet ender som et nummer på deres kommende album? Læs mere om konkurrencen på Wilcos egen hjemmeside. Konkurrencen slutter fredag d. 27. november.
Bonusinfo:
Haiku-lyrikformen forløber over tre linjer, hvor den første og sidste er på fem stavelser, og den midterste på syv. Der er ingen regler omkring rim og rytme. De handler gerne om noget, man kan opsnuse via sine sanser, altså noget man hører, lugter, føler, smager eller lignende. Det må dog ikke handle for meget om personlige følelser, det skal gerne beskrive en tilstand, nogenlunde på samme måde som et fotogtafi.




