Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

rsz_kasabian

Ganske som sidste år, må jeg krybe til korset, og indrømme at jeg ikke har hørt ret meget ny musik i år. Og når jeg kigger rundt i forskellige medier, som Gaffa og Rolling Stone, må jeg indrømme at jeg ikke kender eller fatter mange af de bands de nævner som det helt store fra året der gik. (Jo, Grizzly Bear har lavet et par gode sange. Nej, The XX er ikke de nye Beatles).
Derfor må jeg igen i år påtage mig rollen som gammel og bitter, og sige at det hele nu var bedre før i tiden. Jeg har af samme grund valgt, kun at liste de 8 udenlandske plader som jeg faktisk har hørt gentagne gange af egen fri vilje.

1. Kasabian – “West Ryder Pauper Lunatic Asylum” – Kasabian tog fusen på mig i år, med et fremragende album, og så sangen Fire som sandsynligvis også er årets bedste single.

2. Alice In Chains – “Black Gives Way To Blue” – AiC vendte tilbage med ny sanger, og et rigtig habilt album. Selvom de ikke helt når fordums styrke, er de stadig banelængder foran de fleste bands i verden.

3. Therapy? – “Crooked Timber” – Endnu et comeback, omend nogle nok vil argumentere for at de aldrig var væk. Therapy? viste en hidtil uset tyngde, og Surrender If, after the dealer has checked for Blackjack , you think that your first two cards will not allow you to beat the dealer’s hand, you can choose to surrender your hand. producerede deres bedste skive siden 1994, og det siger ikke så lidt.

4. The Scaramanga Six – “Songs of Prey” – Et fuldstændig ukendt prog-band fra Leeds, kom ud af det blå og blæste mig væk, i sådan en grad at den fik stor ros og 9 “stjerner” her på siden.

5. White Lies – “To Lose My Life” – Det har nærmest været umuligt at komme udenom White Lies i 2009, og det er der ikke så meget at sige til. Blandingen af Editors/Interpol vokal og Killers-agtige popsange er hamrende effektiv. Jeg er dog spændt på at se, om de formår at holde sig selv aktuelle, eller om de forsvinder ligeså hurtigt som de dukkede op.

6. Julian Casablancas – “Phrazes For The Young” – Casablancas er bare cool, på en rigtig provokerende rich-kid måde, og 11th Dimension er et så latterligt godtskåret popnummer, at man nærmest ikke kan komme udenom denne plade, som dog ikke helt lever op til hittet.

7. Editors – “In this Light and on this Evening” – Så er vi derude hvor jeg kommer lidt i tvivl, om hvor fed jeg synes den plade egentlig er. Men jeg tror, at når jeg lærer at acceptere at de har droppet guitaren, så vil den vise sig som en rigtig rigtig god plade…. Jeg er der bare ikke helt endnu.

8. Muse – “The Resistance” – I September skrev jeg: “Som musikfan er det altid en mindre tragedie, når ens favoritartister går den stik modsatte vej af det man selv vil have dem til.” Sådan har jeg det stadig med den plade, men jeg vil dog efterfølgende sige at det er en rigtig flot og ambitiøs plade de har lavet, det var bare ikke det jeg gerne ville have haft. Men Uprising var en fremragende single, som helt alene kan retfærdiggøre deres plads på denne liste.

Det vil ikke give nogen mening for undertegnede at lave en liste over bedste danske plader, da jeg ganske enkelt har hørt for lidt. Men det skal dog nævnes at The Broken Beats, Who Made Who, Magtens Korridorer, Nephew og Michael Simpson alle har lavet glimrende singler, som har fået mig til at skrue op for P3 i tide og utide.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
Peter
January 5, 2010 kl. 18:42

Har du ikke engang lyttet til Wilco?

Roy
January 5, 2010 kl. 20:44

Sadly no. Det har sandsynligvis også noget at gøre med det totale musik sammenbrud, da min iPod blev stjålet, og min laptop brød sammen.
Så jeg har mest lyttet gamle cd’er, og ikke mindst radio sporten.

Peter
January 5, 2010 kl. 21:14

Man skal ikke kimse af radiosporten, jeg tilskriver udeblivelsen af helten M.Ward samme grund?

Peter
January 5, 2010 kl. 22:10

og så vil jeg iøvrigt godt anbefale dig The Bear Quartet – “89″. Det er god hegn, og så skal du også nok få ro fra mig – indtil videre.

thom
January 5, 2010 kl. 22:43

Det er jo ikke direkte tungrock, og jeg ved godt, jeg er en tåbe; den har da fået fem stjerner i det der GAFFA, Bear Quartet; – men derudover vil jeg give Pete ret i, at du måske ville kunne lide den…
http://gaffa.dk/anmeldelse/34547

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS