Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Feist

Hele verden har i disse dage øjnene rettet imod Canada og vinter OL i Vancouver, og det bruger canadierne ganske naturligt til at få promoveret deres land og deres kultur. Til åbningsceremonien leverede canadiske KD Lang f.eks. canadiske Leonard Cohens Halleluja. I musikverden har man i efterhånden en del år kunne nyde godt af den canadiske indie-scene, med navne som Arcade Fire, Wolf Parade og Broken Social Scene har vist at det ikke kun er i ishockey at Canada kan tage kampen op imod deres amerikanske storebror.

Under de Olympiske Lege har man i Vancouver endda stablet en såkaldt kultur olympiade på benene, hvor man blandt andet kan opleve en hyldest koncert til Neil Young hvor Broken Social Scene agerer backing band. Et andet Broken Social Scene medlem, Leslie Feist, som måske er det største navn den canadiske musikscene kan præsentere i disse år, har netop spillet en koncert under kultur olympiaden, og her fik publikum lov til online pokies at lytte til nyt materiale. Ifølge Pitchfork er der tale om nummeret He Was Free, men der forlyder stadig intet om hvornår opfølgeren til hendes sidste album “The Reminder” fra 2007 rammer gaden. “The Reminder” gav Feist et kæmpe gennembrud da Apple tog nummeret 1 2 3 4 til sig og brugte det i deres Ipod reklamer, så der er generelt store forventninger til næste udspil fra sangerinden. Faktisk følte Feist på et tidspunkt at presset og forventningerne til hende var så store at hun tog sig en længere pause fra musikken, men nu virker det altså til at hun er klar igen, og hun medvirker da også på det Broken Social Scene album der rammer gaden senere i år. Indtil da må vi jo nøjes med hendes optræden fra Vancouver, som du kan se efter hoppet.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS