Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

air_-_Orange_Stage_-_photo_by_Klavs_Bo_Christensen-Rockphoto

Velkommen til Frekvens’ store Roskilde guide – i den nærmeste fremtid vil tage et nærmere kig på årets program og prøve at guide dig igennem det omfattende program. I første del ud af fire ser vi nærmere på Pavilion Junior programmet.

Pavilion Junior er som det fleste nok ved navnet på Pavilion scenen i de 4 dage op til selve festivallens start, det der tidligere var kendt som camping scenen. Scenen giver publikum noget at tage sig til under den lange ventetid indtil selve festival pladsen åbner og samtidig er det her Roskilde præsenterer nye nordiske talenter, så hvis du vil fange the next big thing før de bryder igennem, så er det værd at holde øje med Pavilion Junior scenen, og i år er der en del spændende navne på programmet.

Klik videre for at se en omtale af samtlige navne der spiller på Pavilion Junior Scenen.

Chimes & Bells
Chimes & Bells er nok det største navn som spiller på Pavilion Junior, bag navnet gemmer Cæcilie Trier (CoYB) sig og med sig har hun et helt hold at all-star musikanter fra den Københavnske indie-scene. Gruppen er signet til det anerkendte Bella Union pladeselskab, og debut EP’en “Into Pieces of Wood” fik følgende ord med på vejen af Gaffa, “Cæcilie Triers klagende cello løber gennem sangene som en vemodig understrøm under de tilbagevendende bølger af støjende guitar, raslende tamburiner og Cæcilie Triers tilbageholdte, næsten sukkende sangforedrag og ofte smertefulde tekster“. Gruppen åbnede op for Beach House da de spillede på Loppen i februar og hvis man kan lide det, så vil man sikkert også syntes om Chimes & Bells.

Eim Ick
Bag det noget kryptiske navn Eim Ick, gemmer der sig en ung mand ved navn Nick Eriksen, som spiller en art minimal-techno, som Roskilde selv sammenligner med Pantha Du Prince (og hvor er han egentlig henne på programmet?). Soundvenue har allerede kastet deres kærlighed på Eim Ick og han har såleds kunne opleves som en del af Sounvenue Selected lissom han også er at finde som opvarmning på When Saints Go Machines forårs turne.

Fallulah
Fallulah bør man helt sikekrt ikke snyde sig selv for, de spillede ihvertfald et brag af en koncert da de tidligere på foråret gav koncert på Musikcaféen. Hvis man er blandt dem som hører P3 kan man heller ikke undgå at ha bidt mærke i den aldeles glimrende I Lay My Head. Roskilde selv sammenligner bl.a. Fallulah med Florence & The Machine, som også er at finde på årtes plakat.

Fontän
Den svenske dou Fontän er sikkert et ganske ukendt navn for de fleste danskere men det er der faktisk alt mulig grund til at lave om på. Albummet “Winterhvila” er ihvertfald anbefalelsesværdigt med sine lange instrumentale passager og lettere elektroniske krautede lydbillede. Dem glæder vi os til at opleve live.

Ghost Society
Vi må indrømme at vi ikke har det store forhåndskendskab til Ghost Society men bandet består af medlemmer fra Choir of Young Believers, Blue Foundation, People Press Play og hedengange Lake Placid så refenrencerne er i orden.

Iceage
Roskilde beskriver deres musik som nihilistisk, skrattende og lo-lo-lo-fi og med det skal forstås som at de kan faktisk ikke spille, bogstaveligt talt. Øjenvidne beretninger fortæller at sangene knap nok hænger sammen live for de 4 purunge drenge der udgør Iceage og lytter man til deres Myspace bliver man da også hurtigt bekræftet i at det er pænt fucked, en modig og spændende bookning fra Roskildes side som vi helt sikkert skal tjekke ud.

Joensuu 1685
Finske Joensuu 1685 (Google translate har ikke kunnet være behjælpelig med at bud på hvad bandnavnet betyder) spiller en art støjende showgaze og skal i løbet af foråret supporte Wolf Parade på deres Europa tour. Deres Myspace har ikke fået mig fanget, men det er heller ikke lige min genre, der er iøvrigt et cover af Springsteens I’m On Fire som på mange måder er ret kedeligt. Vi drikker øl i lejren.

Kandy Kolored Tangerine
Jeg indrømmer gerne at det er en uskik af rang, og at jeg sikkert går glip at mange gode oplevelser på den konto, men der er masser af bands jeg undgår udelukkende pga. deres navne og et sådant et er Kandy Kolored Tangerine. Navnet er taget fra Tom Wolfes beretning om USA i de tidlige 60ere og på den måde skilter bandet fint med deres inspiration. De nævner selv BRMC og Queens of The Stoneage og det hele lugter langt væk af psych og trip i ørkenen (de har gudhjælpemig en sang der hedder Dusty Road Signs). Musikken er måske ok, men jeg kan simpelthen ikke komme forbi at der bliver smurt så tykt på med referencerne.

Khal Allan
Sim-salla-bim, der er ild i din pik nu der ild i din pind“, sådan lyder det på en af rapperens Khal Allans sange. Roskilde sælger ham ellers med en sammenligning med både Malk De Koijn og DOOM, så forventningerne er skruet i vejret for det tidligere Organiseret Riminalitet – jeg tænder ikke helt på det, men hvis man er til dansk hip-hop bør man helt sikkert tjekke Khal Allan ud, for det virker meget spændende og originalt.

Kill Screen Music
Kill Screen Music er tilsyneladende endnu et sortsynet 80er elektro band og det var da også lige hvad vi stod og manglede. Der er ikke nogen Myspace og deres hjemmeside er ikke oppe at køre endnu. Roskilde nævner Veto, Mew og Diefenbach som sammenligning så vi tror godt vi kan se hvilken vej det går, og vi GIDER ikke et nyt Nephew, vi hører mere end rigeligt til dem der er der i forvejen.

Krågesølv
Krågesølv er en lille smule emo (en sangtitel som Hel litervis med sand på timeglasset siger alt hvad der skal siges i den sag) og ret indie og må være norges svar på Death Cab For Cutie. De ligner en flok rimelig clean-cut unge mænd som har skrevet nogle fine sange – i det hele taget kunne det godt være et meget hyggeligt bekendtskab.

Freja Loeb
Freja Loeb er nok kendt af mange som stemmen på White Pony sangen Down At Jimmies (vi skal åbenbart mødes nede hos en flok fyre der allesammen hedder Jimmy). Solo spiller Freja Loeb electronica på en meget smart og club agtig måde og synger så følsomt henover, det har vi vist også hørt før. Roskilde skriver ligt morsomt og meget rammende, “Før i tiden havde piger med noget på hjerte ofte en guitar. I dag har mange af dem en synthesizer og en stak Kate Bush-plader“.

My Evil Twin
Vi bliver i White Pony regi for produceren bag My Evil Twins sange er nemlig duoens ene halvdel Lasse Lyngbo som også slår sine folder i Diefenbach. Derudover tæller live bandet også Ebbe Frej (Epo-555) men det er fortrinsvis Cecilie Enevold Nielsens projekt, og her er tale om straight up indie-pop. Jeg ved ikke helt om jeg er på, men P3s Tjeklisten har kørt My Evil Twin som tester ligesom Soundvenue også har haft My Evil Twins som kandidat til deres High Five.

New Keepers of the Water Towers
Svenske New Keepers of the Water Towers ved jeg ikke så meget om udover at bandnavnet igen får mig til at stå af. Roskildes side kalder genren for sludge, stoner eller doom og det må jeg indrømme at jeg ikke rigtig ved hvad dækker over, udover at det er en eller anden form for metal.
Mere kyndige inden for den genre er mere end velkommen med deres holdning til om det er noget man behøver at se.

Night Fever
Med Night Fever har Roskilde fundet plads til endnu et københavnsk punk band. Der er rimelig meget smadder på de sange der ligger på Myspace og Roskilde sammenligner forsangerens vokal med Glenn Danzig, men jeg vil lade større kendere end mig afgøre om den sammenligning holder. Frekvens har fået Night Fever anbefalet af vores punk kontakter (ja, sådan nogle har vi faktisk) så vi tjekker dem ud på Roskilde.

Rising
Mastodon og Black Sabbath er nævnt i Roskildes beskrivelse hvor Rising bliver beskrevet som psykedelisk metal. Igen må jeg melde lidt pas på hele genren, men det lyder da lidt spændende med de sammenligninger, kunne dog godt forestille mig at der er dømt øl i lejren.

Rubik
Roskilde skruer forventningerne godt i vejret ved at kalde finske Rubik for en krydsning imellem Animal Collective, TV on the Radio og Arcade Fire og mere til og selvom det muligvis ikke helt holder, så er vores nysgerrighed vækket – et kort lyt på deres Myspace har ikke gjort nysgerrigheden mindre.

Sleep Party People
Sleep Party People har fået masser af ros for det selvbetitlede debutalbum som udkom tidligere i år, som Gaffa smed 5 stjerner efter. Soundvenue valgte ham som opvarmning for The Antlers da de startede deres Soundvenue Sessions op. Musikken er drømmende og melankolsk og dejligt mærkelig i ordets mest fantastiske betydning. Vi glæder os meget til at se Sleep Party People på Roskilde.

Susanne Sundfør
Norske Susanne Sundfør spiller flot og storladen musik i stil med Kate Bush, Tori Amos og andre kvinder med hang til patos. Hun er bare også en anelse kedelig. Hjemme i Norge er der ellers masser af succes til Sundfør som angiveligt vælter sig i fornemme anmeldelser og allerede har solgt en guldplade, så måske kan hun noget som vi ikke lige kan se, men Susanne Sundførs koncert på Roskilde bliver uden deltagelse af Frekvens.

Thee Attacks
Thee Attacks er et af de nyeste skud fra Crunchy Frog og de 4 Aalborg drenge disker op med rendyrket 60er rock. Umiddelbart har jeg lidt svært ved at høre om der er noget særligt over dem eller om de er det nye Blue Van, under alle omstændigheder har Thee Attacks lyttet en del til Kinks. Frekvens arbejder i øjeblikket på en anmeldelse af debutalbummet “That’s Mister Attack To You” og alt efter hvordan dommen der falder ud kan man jo tage det som en anbefaling eller det modsatte. Vi skal nu nok se Thee Attacks på Roskilde da vi har en mistanke om at de kunne være gode for et udmærket live show.

Dette bringer os til slutningen af første del af Frekvens’ store guide til årets Roskilde Festival – i løbet af den kommende tid vil der følge 3 dele mere hvor vi gennemgår resten af programmet. Hvis du har gode anbefalinger eller mener at vi er helt galt på den i vores band beskrivelser og vurderinger så er du som altid mere end velkommen til at smide en kommentar.

(Billede: Klavs Bo Christensen)

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 
khal allan
May 17, 2010 kl. 20:14

Har jeg aldrig sagt…

Peter
May 18, 2010 kl. 0:12

Efter endnu et par gennemlyt lyder det altså nu stadig sådan på nummeret “Tryllemusik” – men oplys mig hellere end gerne.

Allan
May 18, 2010 kl. 12:24

Oplysning om dansk rap slang:
“…Sala Bim, nu’ der ild i din pind.”
Pind=Joint=cannabis cigaret.

Peter
May 18, 2010 kl. 13:26

OK – så må jeg jo gi’ mig og sige at det unægteligt giver lidt bedre mening, vælger nu at tro at hvis jeg havde opfattet at der blev rappet pind så havde jeg forstået at der var tale om Beatles cigaretter.

Fejlen bliver selvfølgelig rettet men føl dig endelig fri til at bruge mit forslag i et andet nummer engang :-)

T-H
May 18, 2010 kl. 13:43

BWAHAHAHAH!!

Anders O
May 18, 2010 kl. 14:19

Må dette være et opråb til alle unge og håbefulde danske rappere: rap mere tydeligt!

Klaus
May 19, 2010 kl. 7:56

Eller til gamle Frekvens-skribenter med en dårlig hørelse.

thomas sabo charm
October 20, 2010 kl. 10:36

Har jeg aldrig sagt…

Aktivitet

StyleGuy: Er det stadig muligt at hente albummet her i 2013? Det...
StyleGuy: Jeg gad virkelig godt have set en koncert med dem. Man...
Billig-Mode.dk: Hvad laver Glen Campbell egentlig i dag? Det er...
Louis Bernhard: Jeg havde slet ikke fået med, at han var stoppet :O...
T-H: It’s here!
Peter: Jeg tror faktisk det går hen og bliver ret godt. Jeg har dog...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS