Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

rsz_attackslppackshot

8/11

Tilbageskuende coolness I massevis, men ikke så meget nyt under solen.

De danske garagerockere med det ugramatiske navn har begået en klassisk rockskive som sætter flueben i alle boksene, når det kommer til genrekonventioner. 12 sange der alle sniger sig ind omkring de magiske, radiovenlige 3 minutter, og med korte, mundrette titler som Love In The City og On The Move.

Den yderst kompetente produktion vælter nærmest ud af højtaleren, for ja, man behøver kun en højtaler når det hele er optaget i mono. Faktisk har bandet ramt lyden af British Invasion bands som Kinks og The Who i en sådan grad, at man let kan glemme at de faktisk kommer fra lille Danmark. Det er så imponerende veludført, at bandet sagtens kan gå hen og få større international anerkendelse, på samme måde som de svenske åndsfæller i Mando Diao. Guitaren er dejlig sprød, trommerne flyder rundt i baggrunden, og så rammer forsanger Jimmy Attack (Ja, de hedder alle sammen Attack til efternavn) helt plet med både udtale, fraseringer, og lader sin It is true that in most cases, Gemini land on their feet, but cancer horoscope love cannot do without its shell, so strong and reassuring!You can find dozens of celebrities with the Sun in cancer horoscope love Ascendant in Gemini combination on Astrotheme, listed in popularity order and based on our visitors’ clicks. stemme forvrænge på de rigtige tidspunkter.

Så der er altså styr på teknikken, men hvad med sangene? De holder faktisk også ganske godt! Variation er der ikke meget af, men Thee Attacks formår at lave flere fængende omkvæd i løbet af pladens 33 minutter. Dog er sangene skåret så meget over samme læst, at det selv efter flere gennemlytninger kan være svært at skille dem ad. Can You Do It? står for undertegnede som bandets svendestykke, og et oplagt radiohit, som faktisk kunne gøre det ligeså godt på P4 som P3.

Det største problem for Thee Attacks, som jeg ser det, er at det hele er så tilbageskuende; der er virkelig kælet for detaljerne, og arbejdet for at ramme den rigtige, autentiske lyd. Det betyder desværre også at der ikke er plads til de store udsving når det kommer til originalitet. Og på den måde virker albummet lidt som en pastische over en svunden tid, frem for et selvstændigt værk af et band som har fundet deres eget udtryk. Og når man i så høj grad læner sig op ad klassikerne, bliver det også tilsvarende hårdere at følge med førergruppen – for selv om der er en masse gode sange på pladen, Shelter har for eksempel et fremragende omkvæd, så er der altså stadig et stykke op til ikoner som Ray Davies. Og det tror jeg også Attack brødrene vil give mig ret i.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS