Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

InterviewMedBeforeTheShow

Before the Shows debutalbum, “Hearts & Heads”, har høstet positive anmeldelser flere steder, bandets koncert på årets SPOT Festival resulterede i en femstjernet anmeldelse på Gaffa.dk, og “store navne” som Death Cab for Cutie og Band of Horses hives flittigt frem, når anmelderen spejder efter referencerammer.

Frekvens skrev til frontmand Laurids Smedegaard for at høre lidt til Before the Shows historie, inspirationskilder og forventninger til fremtiden.

Læs med efter hoppet – og stay tuned for en Frekvens-anmeldelse af det mere end lovende debutalbum.


Before the Show har en lang forhistorie, og flere af bandets medlemmer har erfaring fra andre bands og projekter. Har den ballast haft nogen for betydning for tilblivelsen af og lyden på debutalbummet?

Nej og ja. Nej, fordi jeg har skrevet sange under Before the Show-navnet siden jeg var omkring 15 år med både engelske og danske tekster, plus et hav af lydlige udtryk. På den måde har det udviklet sig selv sideløbende med andre projekter som jeg også har været involveret i, og det er vigtigt at pointere, at Andreas (guitar) og jeg har nørklet med det her siden vi mødte hinanden på KUA i 2003. Så det har altid været meningen, at BTS skulle blive et “rigtigt” orkester, der udgiver albums osv.

Men jo, min involvering i andre sammenhænge har bestemt også haft en betydning. Søren og Martin fra nu hedengangne Marvins Revolt, har haft meget at sige mht. indspilning af grundspor, og det var jo igennem dem, at vi fik kontakt til Niels Høgh, som endte med at mixe hele “Hearts & Heads”. Alle klaverroller er indspillet i Thorbens soveværelse, hvor de fleste Alcoholic Faith Mission-albums er blevet til, Theis fra Twins Twins skriger med på Constructions, og Kaspar, Line og Frederik fra CODY synger og spiller på en god håndfuld af numrene.

I (og anmelderne især) nævner Death Cab for Cutie som en inspirationskilde, og deres stil anes da også her og der i arrangementerne, men derudover præges lydbilledet af noget andet, som man (i mangel af bedre ord og meget bredt) kan karakterisere som americana. Det fik mig til at tænke på, om I har andre forbilleder? Og gider I overhovedet diskutere forbilleder og inspirationskilder?

Death Cab for Cutie var noget vi selv skrev i sin tid inde på Myspace. Vi skulle jo skrive noget som inspiration og indrømmer blankt, at “Transatlanticism” og “Plans” har roteret meget i BTS-lejren, da det er et fantastisk band med meget anciennitet, men vi ejer tilsammen mange plader og en brøkdel af dem er DCFC. Med andre ord er der meget anden musik, vi også elsker, og vi intet har imod at nævne som forbilleder og inspirationskilder, men så skal det være ansigt til ansigt med folk, da det vil fremstå enormt firkantet i sådan skreven sammenhæng. Indbyrdes hører vi så meget forskellig musik, at det slet ikke ville være fyldestgørende at nævne 10 andre bands vi kan lide.

Jeres tekster er et dejligt eksempel på den voksende skare af danske bands, som har en lidt mere ambitiøs tilgang til sangskrivningen. Albummets titel, casino online “Hearts and Heads”, er muligvis også et clue i den forbindelse. Hvad betyder teksterne for jer?

Tusinde tak, først og fremmest. Det varmer at høre. Det betyder meget for mig at skrive tekster, men andres tekster går jeg ikke nødvendigvis særligt meget op i. Derfor er det heller ikke livsnødvendigt, at lytteren interesserer sig for mine. Hvis en person hører et BTS-nummer og tænker “det lyder da fedt!!”, men ikke fatter et ord af teksten, hvem er jeg så til at dømme ham/hende?

I er en del af Copenhagen Collective (københavnsk musikerkollektiv.) Hvad er idéen bag det? Og føler i et slægtskab med de andre bands? Umiddelbart er der jo ikke den store fællesnævner imellem de involverede, måske bortset fra det ambitiøse element.

Ideen er skabt af Frederik Thyboe, som er violinisten i CODY, og til at starte med fungerer som et manifest for venskabet mellem de 8 forholdsvis jævnaldrende bands, der alle er ambitiøse og udgivende. Senere vil det nok udvikle sig til et åbent netværk for både publikum og orkestrene selv. Nogle er mere kendte end andre, men alle sammen enormt gode og vidt forskellige. Der er ret langt mellem My Name is Legion og CODY rent musikalsk, men i fredags så jeg begge bands sejle rundt i armene på hinanden til Distortion. Så Copenhagen Collective er indtil videre ikke så meget drevet af et musikalsk slægtskab, men mere et venskabeligt.

I spillede for nylig på SPOT. Gik det godt, og kan I bruge den slags branchefestivaler til noget? Det har måske endda allerede ført noget med sig?

SPOT festivalen var lidt af en oplevelse, men også en første gang for os alle i Before the Show. Jeg vil bestemt sige, at det har været brugbart at spille der, da vi havde en ret vellykket koncert som har medført en del nye og ret spændende kontakter.

Hvordan ser resten af året ud for Before the Show?

Vi skal ud og spille så meget som muligt herhjemme, men er også i gang med at få stablet et par små tours på benene i henholdsvis Tyskland og England, hvilket forhåbentlig vil afvikles i efteråret og det ser jeg enormt meget frem til. Så er vi i fuld gang med skrive en opfølger til “Hearts & Heads”, så der er en masse gode ting i vente.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS