Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

air_-_Orange_Stage_-_photo_by_Klavs_Bo_Christensen-Rockphoto

Velkommen til tredje del af Frekvens’ store Roskilde guide, i denne del
vil vi gennemgå den gruppe af bands som vi har valgt at kalde mellemgruppen, dvs. den gruppe af bands som er blevet fremhævet på plakaten men som ikke helt er hovednavne, og faktisk synes jeg ofte der er her man finder de mest interessante navne. I år er ingen undtagelse og man finder bl.a. sværvægtere som LCD Soundsystem og Pavement i mellemgruppen. Læs mere for at se den komplette gennemgang af alle navnene.

Husk også at læse første og anden del af Frekvens’ store Roskilde guide.

Alice In Chains
Da den oprindelige Alice In Chains forsanger Layne Staley døde tilbage i 2002 skulle man egentlig tro at det var enden på Alice In Chains men det forlyder at den nye forsanger gør det mere end udmærket, så hvis man er til Seattle rock i den tungere ende så skal man helt sikkert sætte et kryds ud for Alice In Chains, det er der helt sikkert flere her på Frekvens der allerede har gjort. Hvis du er i tvivl om hvorfor du ikke skal misse Alice In Chains på Roskilde kan du altid spørge Roy.

Bad Lieutenant
Flere af medlemmerne fra Bad Lieutenant kender alt for godt til det der med en forsanger der dør men de har angiveligt udtalt at man ikke kan fortsætte det samme band så da Ian Curtis døde dannede Bernard Sumner, Stephen Morris og Peter Hook (og Morris’ kæreste Gillian Gilbert) som bekendt New Order. Da Peter Hook så opløste den gruppe dannede Sumner Bad Lieutenant hvor han igen har Morris med sig på trommer. Det forlyder at der både er New Order og Joy Division sange på sætlisten så mon ikke vi dropper forbi og tjekker det ud.

C.V. Jørgensen
Ham kender vi godt allesammen. C.V. Jørgensen er en dansk sangskriver i en klasse for sig selv og som efter en del års koncertpause oplever en nærmest hysterisk hype for tiden. Vi må håbe at han dykker længere tilbage i sangkataloget end han gjorde ved de koncerter han gav i forbindelse med Århus Festuge sidste år hvor størsteparten af sangene blev hentet fra 90er albummet “Sjælland”. Hvis der ikke er andre og mere spændende ting når han spiller er vi halt sikkert klar på fællessang til C.V.

Dizzy Mizz Lizzy
Der bliver ganske givet fuldstændig pakket med folk der skal dyrke nostalgien til Dizzy Mizz Lizzys Roskilde koncert. De spiller til samtlige festivaler, havnefester og dyrskuer landet over hele sommeren så hvis man absolut skal se dem så er der ikke nogle grund til at gøre det på Roskilde, i det hele taget er der måske ikke rigtig nogen grund til at se dem, altså udover at dyrke nostalgien hvilket er fint nok, vi finder helt sikkert noget andet vi skal se i stedet.

Kasabian
Kasabian er efterhånden blevet et ret stort navn hjemme i England hvor de sidste 2 albums er gået nummer 1 på hitlisten. Kasabian har tilsyneladende også en del fans her i landet, det virker i hvert fald til at der var stor tilfredshed da Roskilde offentliggjorde det engelske rockband, som lægger sig i traditionen fra Stone Roses og Primal Scream, og så har de oveni købet fået ros af Oasis . Det er sjovt nok første gang Kasabian spiller i Danmark og mon ikke der nok skal komme en masse mennesker til den koncert, Frekvens er sikkert at finde blandt publikum til Kasabian.

Kashmir
De sidste par gange jeg har set Kashmir live har det svinget fra at være småkedeligt til virkelig ringe og det er ikke godt for noget at de er begyndt at hive sange fra deres gymnasiefunk periode frem. Det gider vi ikke se.

Killswitch Engage
Jeg indrømmer gerne at jeg overhovedet ikke er i målgruppen for Killswitch Engage, og jeg har da også mere end almindeligt svært ved at se hvorfor man skulle bruge bare 2 minutter af sin tid på det her band. De bliver nogle steder betegnet som et af de gurndlæggende bands indenfor metalcore genren, men mest af alt lyder de bare som dårlig 80er hård rock, og selvom jeg heller ikke er den store ekspert på det her område så tror jeg virkelig ikke vi har med de nye Metallica at gøre her, som Roskilde skriver på deres hjemmeside. De er opkaldt efter et x-files afsnit og har fjollede kostumer på – nej tak.

Kings of Convenience
Norske Erland Øye kan ifølge mange ikke sætte en fod forkert og både The Whitest Boy Alive og Kings of Convenience har fået et ret stort følge herhjemme. Personligt er jeg dog klart mest til The Whitest Boy Alive hvor Kings of Convenience er lidt for afdæmpet for min smag, men så længe solen skinner så virker det nu som en god plan at sidde og nyde nogle kolde øl imens Kings of Convenience spiller i baggrunden, find os et sted i græsset udenfor Kings of Convenience.

LCD Soundsystem
James Murphy har som mange nok allerede ved bebudet at det tredje og seneste album, “This Is Happening” bliver det sidste fra LCD Soundsystems hånd og derfor er der naturligvis opstået stor usikkerhed omkring hele projektets fremtid. Derfor er der absolut ingen grund til at gå glip af en af vor tids vigtigste sangskrivere når han med sit band indtager Roskilde med generations hymner som All My Friends, Loosing My Edge og New York, I Love You But You’re Bringing Me Down eller hits som Daft Punk Is Playing At My House, North American Scum eller den nyeste Drunk Girls. LCD Soundsystem er et absolut must see på årets festival.

Motörhead
Lemmy og drengene skal sandsynligvis fyre op under Orange Scene en af eftermiddagene, og publikum kommer sikkert til at bære præg af at 99% kun er der for at høre Ace of Spades. Motörhovederne har dog ry for at være et fortræffeligt live-orkester, og har rutine i overflod, så mon ikke de skal få startet en stabil fest på Dyrskuepladsen? Når man har muligheden for at se et vaskeægte rock ikon, så skulle man være et skarn hvis man ikke tager op og ser bare lidt af koncerten.

The National
The National har en stor plads i mange danskeres musikhjerter og Danmark har åbenbart også en stjerne hos amerikanerne, de har i hvert fald spillet et hav af koncerter herhjemme siden udgivelsen af deres tredje album “Alligator” i 2005 og en virkelig velbesøgt og velspillet Roskilde koncert i 2007 efter udsendelsen af mesterværket “Boxer”, blev lidt af et gennembrud for bandet herhjemme. Der bliver højest sandsynligt lidt af en hjemmebane koncert for The National og med det bagkatalog og en killer single som Bloodbuzz Ohio at smide i hovedet på folket er der garanteret dømt fest. Det seneste udspil har i skrivende stund ikke fanget mig helt så meget som de to foregående albums men derfor er der stadig ingen tvivl om at vi er at finde til The Nationals koncert på Roskilde.

NOFX
NOFX sprang ud af den californiske punk scene i start firserne og de bliver regnet som foregangsmænd inden for skate-punk genren. Musikalsk befinder NOFX sig vel et sted på en linje man vil kunne trække fra andre punk bands som Black Flag og Minor Threat (ikke mindst i disciplinen “spil dine sange så hurtigt som muligt”) over NOFX og til mere “moderne” punk bands som Offspring og med NOFX håbløst platte humor bliver man vel også nødt til at nævne Blink 182. Ved siden af sit virke i NOFX driver forsanger Fat Mike pladeselskabet Fat Wreck Chords (get it?) som har udgivet plader med bl.a. Against Me! og Anti-Flag. Ved præsident valget i 2004 forsøgte Fat Mike at få unge mennesker til at stemme på John Kerry igennem projektet Punkvoter. NOFX har ganske givet en fremtrædende plads i punk historien og Fat Mike virker til at være en driftig herrer, men om der ligefrem er nogen musikalsk grund til at fange NOFX på Roskilde, det kan jeg ikke rigtig tage stilling til – jeg tvivler dog.

Van Dyke Parks
Komponist og sangskriver mm. Van Dyke Parks er først og fremmest kendt for sit samarbejde med Brian Wilson fra Beach Boys og i særlig grad dennes mangeårige kamp med at få færdiggjort albummet Smile, som efter 38 års ventetid endelig udkom i 2004. Van Dyke Parks’ musik er belvet beskrevet som en blanding imellem americana og psykedelisk pop. Vi fangede desværre ikke Van Dyke Parks på Primavera Sound i Barcelona men Pitchfork roser koncerten højt og Van Dyke Parks udtrykte tilsyneladende sin glæde over at få lov til at være ung med de unge. Vi tror der venter en musikalsk oplevelse af de helt specielle til Van Dyke Parks på Roskilde og vi glæder os.

Pavement
Det er svært at mene eller skrive noget der ikke allerede er ment og skrevet om Pavement. Det stil skabende band, som praktisk talt opfandt indie har været en af de mest efterspurgte genforeninger i mange år og nu er de så tilbage og slacker attituden er stadig ligeså udtalt som dengang, ikke mindst hos Stephen Malkmus (eller Gud som folkene i Sic Alps omtalte ham da jeg snakkede med dem på Musikcafeen for et stykke tid siden) som kyler rundt med sin guitar i vanlig gammel stil men ellers godt kan lide en mands som ikke rigtig gider, men som han selv sagde til GQ i et interview omkring genforeningen, “I don’t wanna be the guy who doesn’t want to it”. De spillede i øvrigt en fuldstændig forrygende koncert på Primavera med en sætliste som indeholdt en utal af klassikere som Cut Your Hair, Gold Soundz, Silence Kit, Shady Lane osv. På mange dage er Pavement verdens bedste band og derfor selvfølgelig et must see på årets festival.

Robyn
Robyns koncert på Roskilde i 2008 er næsten allerede blevet legendarisk, og øjeblikket da Robyn, midt under en akustisk fremførelse af Be Mine, bliver så overvældet af publikums reaktion at hun må træde væk fra mikrofonen for at tørre tårer væk fra øjnene står da også som et klart højdepunkt i hvad jeg har set på Roskilde. Albummet “Robyn” tilbage fra 2005 står som en milepæl indenfor moderne popmusik med monster hittet With Every Heartbeat i forgrunden, og Robyn er i disse dage aktuel med mini albummet “Body Talk PT. 1″, det første i en serie af 3. Robyns koncert er set frem til af mange, både dem der var heldige nok til at være til stede for 2 år siden og dem der har ærgret sig lige siden, det bliver et kæmpe brag af en fest og Robyn er klart et must see på årets festival.

Sick of It All
Hardcore legenderne fra Sick of it All er et drabeligt bekendtskab live, hvor der bliver gået til makronerne i en sådan grad, at man godt kan gå hen og blive lidt bange. Det er ren energi-udladning, men de gode melodier skal man altså kigge langt efter. Står du og skal slå en halv time ihjel kan de sagtens anbefales, men hold dig for guds skyld fra de første 10 rækker. Det er ren Braveheart oppe i pittet…

Tinariwen
Så man VM åbningskoncerten har man allerede stiftet bekendtskab med Tinariwen. Tinariwen tilhører Tuareg folket som er en nomade befolkning bosat i den sydlige del af Sahara ørkenen. Tinariwens historie er mere dramatisk (og alvorlig) end de fleste andre bands’. I en alder af kun 4 så bandets stifter Ibrahim Ag Alhabib sin far blive henrettet under et oprør i Mali, flere af bandets medlemmer har tjent under Gaddafi og senere i 1985 trådte medlemmerne ind i en Tuareg oprørsgruppe i Libyen. Herefter gik turen til Mali hvor flere medlemmer kæmpede i et oprør i 1990 men siden en fredsaftale her i 1991 har medlemmerne dog holdt sig fra krig og “nøjedes” med at lave musik.
Hvilket bringer os til musikken som er guitarbaseret og har sine rødder i vestafrikansk musik med en lang række forskellige inspirationskilder blandet ind over lige fra traditionel Tuareg musik spillet på hyrdefløjter over malisisk musikere som Ali Farka Toure og vestlige bootlegs med bands som Led Zeppelin, Santana og Bob Dylan. Mange har kommenteret at Tinariwen er inspireret af amerikansk blues men skal vi ikke for god ordens skyld slå fast at det nok er den amerikanske blues der har sine rødder i Vestafrika og ikke omvendt. Tinariwen virker i det hele taget til at kunne blive et ganske særligt bekendtskab på årets festival og det glæder vi os til.

Vampire Weekend
Tilbage i 2008 startede Vampire Weekend en bølge af afro-pop inspirerede indie bands og deres tekster om livet på dyre universiteter i det nordøstlige USA startede da nærmest også et backlash ligeså hurtigt som hypen dukkede op. Det kan dog på ingen måde ændre på det faktum at Vampire Weekend skriver bedre pop sange end de fleste og personligt må jeg sige at jeg er glad for teksterne, linjer som “spilled kefir on your keffiyah” og “…drinking horchata, I look psychotic in a balaclava” er i hvert fald skruet glimrende sammen. Vampire Weekend nyder kæmpe succes i hjemlandet og det seneste album gik faktisk nummer 1 på hitlisten. Jeg kan ligeså godt indrømme at jeg er kæmpefan og jeg glæder mig virkelig meget til at opleve Vampire Weekend og deres “Upper West Side Soweto”.

Dette bringer os så til slutningen af tredje del af Frekvens’ store Roskilde guide, i fjerde og sidste del ser vi nærmere på årets hovednavne.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...
Find out more: Hi Dear, are you actually visiting this site on a...
vex: Simply desire to say your article is as surprising. The...
google snake: Hey very nice blog!
wormax io: Wow, awesome blog layout! How long have you been...

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS