
Engelske The Boxer Rebellion toppede denne Frekvensskribents 2009 årsliste med det ganske fremragende album “Union”, der desværre aldrig rigtig er dukket op herhjemme.
Nu er der friske toner fra The Boxer Rebellion, der har skrevet et nummer specielt til filmen Going The Distance, der blandt andet har Drew Barrymore og Christina Applegate på rollelisten. Nummeret If You Run kan netop nu også høres på bandets Myspaceside.
Soundtracket til “Going The Distance” tæller forøvrigt udover The Boxer Rebellion fine bands som The Cure, The Replacements, Eels, Fanfarlo, Pretenders og The Airborne Toxic Event.




