Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder


Igen en fuldstændig uoverskuelig opgave at samle op på et helt års plader, som sædvanligt har der været panik før lukketid, har man nu fået givet alle de “vigtige” en chance. Det ved jeg ikke om jeg har men de følgende 10 plader har gjort sig opmærksomme på sig selv i et musikalsk år som på mange måder var præget af en del kaos men også en række stærke udgivelser som bortset fra førstepladsen nok ikke helt nåede mesterværk status.

1) Titus Andronicus – The Monitor
De er blevet kaldt alt fra rockens redningsmænd til bandet der kan forene Pogues, Springsteen og Pixies. Konceptalbummet The Monitor tager sit udgangspunkt i det borgerkrigsramte USA og sammenligner det med vores tids kriseramte ditto. Referencen til New Jersey kollegaen Springsteen er tydelig, men hos Titus Andronicus er alt håb ude når det lyder, “cause tramps us, baby we were born to die” eller pladens gennemgående mantra, “you’ll always be a loser”. De 10 sange sniger sig op på ca. en times spilletid så det er lidt at et monster at give sig i kast med, men det er det hele værd.

2) The Tallest Man On Earth – The Wild Hunt
Sammenligningen med Bob Dylan ligger så ligefor at den næsten er umulig at undlade. Men svenskeren krydrer sig sange om ulykkelig kærlighed med en nordisk melankoli som alligevel gør at han bliver helt sin egen. Det er på ingen måder nyskabende, men det er et tydeligt bevis på at kvalitetssange sagtens kan stå på egne ben.

3) Ariel Pink’s Haunted Grafitti – Before Today
Lo-Fi helten Ariel Pink glemte (næsten) helt sine rødder og gik i år pop, anført af den fantastiske single, og årets bedste track ifølge Pitchfork, Round and Round har Ariel Pink lavet et album som det er svært ikke at undre sig eller blive en smule forvirret over samtidig med at man bliver i ualmindeligt godt humør.

4) Neil Young – Le Noise
Don’t call it a comeback men den gamle mester havde alligevel lidt at bevise. Det har han gjort i stor stil med Daniel Lanois (via sms’er kaldet Le Noise under indspilningen af pladen, deraf pladens titel) ved roret. Pladen er helt nedbarberet til kun at indeholde Young og en guitar og så nogle af de stærkeste sange fra hans hånd i flere år. Højdepunktet er Love and War som smukt opsummerer Youngs karriere som en mand der her beskæftiget sig med netop disse emner samtidig med at den lægger sig i samme række af sange, en linje som, ‘I’ve watched them try to explain it to their kids/and seen a lot of them failing/they tried to tell them and they tried to explain/why daddy won’t ever come home again” viser i hvertfald den politiske Young i absolut storform.

5) Beach House – Teen Dream
Jeg må indrømme at pladserne 4-5-6 på mange andre dage nemt kunne ha været byttet rundt. Beach Houses kvaliteter har mange bemærket i år og det med rette. Teen Dream er en fornem samling af stemningsmættede og inderlige popsange, som ganske passende har fået stemplet sovekammerpop – og ja, det er ligeså kedeligt som det lyder – men nu er kedeligt jo som bekendt også et af de finere labels man kan sætte på musik.

6) Deerhunter – Halcyon Digest

7) Broken Social Scene – Forgiveness Rock Record

8) LCD Soundsystem – This Is Happening

9) No Age – Everything In Between

10) Owen Pallett – Heartland

Honorable mentions: The Hold Steady – Heaven Is Whenever, The New Pornographers – Together, Local Natives – Gorilla Manor.

 

Skriv din mening
 



 

Kommentarer
 

Aktivitet

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS