
Næppe var Roskilde Festivals annoncering af 68 bands overstået, før web 2.0s brigade af anonyme råbehoveder og selvbestaltede eksperter begyndte deres nærmest traditionelle tilsvining af årets program. På Ekstrabladets egen tænketank, Nationen, synes over 50 % af de adspurgte, at programmet fortjener mellem 0 og 1 stjerne ud af 6.
Orker man at læse de (indtil videre) 108 kommentarer på GAFFA tråden, vil man også se, at stemningen omkring programmet er overvejende negativ, selv om en del dog ser frem til Strokes. Et gennemgående tema i diskussionen er, at der mangler headliners, og at der er for mange bands, som har spillet i Danmark før.
Thomas Treo (Ekstrabladet) kalder programmet ”håbløst”, Berlingske kalder det ”pivringe”, og folkefestens flittigste fortaler – festivalernes Flemming Fadøl – Steffen Jungersen fra BT er tilsyneladende så chokeret, at hans metaforer er blevet omtrent dobbelt så kryptiske som de plejer, hvilket i øvrigt ikke siger så lidt.
Den eneste saglige kommentar kommer fra Politiken, hvor Simon Lund påpeger, at størrelsen på Orange Scene måske er ved at blive et problem for festivalen, da der ikke er mange bands i verden lige nu, som kan spille den op.
Hr. Lund har fuldstændig ret i, at der i denne tid med faldende album-salg, og større fokus på niche musik, bliver længere og længere mellem de store bands, som kan samle 50.000 glade publikummer på Dyrskuepladsen. Dertil kommer, at de bands som kan samle den slags mængder (U2, Ac/Dc, Rolling Stones, REM, Eminem, Muse, etc.….) praktisk talt kan deles op i 2 kategorier:
1) Dem som ikke spiller festivaler, men laver deres egne Headline-tours
2) Dem som allerede har spillet på festivalen
Dertil kommer, at der i disse år er et rekordstort antal festivaler i Danmark, som alle har bud efter de størst mulige navne. Endeligt er det også gået en del næser forbi, at der stadig mangler omkring 30 bands på plakaten, og sidste år lykkedes det som bekendt at få Prince booket som en af de sidste.
Men hvis vi skal vende tilbage til kritikken om, at der mangler nogle ”nye” headlinere, som ikke har spillet på Roskilde før, så er det efterhånden svært at sige, hvem det skulle være. Ja, det kunne være fedt at booke Springsteen, men hvis nu manden ikke er på tour, hvad skal man så gøre?
Jeg har efterhånden set flere kommentarer, hvor der står noget hen ad: ”Nu har jeg været på Roskilde i 11 år, men i år gider jeg godt nok ikke. Skandale-program!”, og til det kan jeg kun sige:
Godt for dig. Du har truffet et valg. Men lad være med at bræge op og kalde det et skod-program. Festivalen har leveret et produkt, i form af et program, og du har valgt at takke nej til det. Big deal. Hver gang du handler i supermarkedet, vælger du tusindvis af produkter fra, og hvad så? Fakta er, at Roskilde ikke skylder dig en skid, uanset hvor mange år du har været på Festivalen. Festivalens job er ikke at booke dine yndlingsbands, det er ikke at starte Jungersens folkefest, eller for den sags skyld at opdrage på folk. Roskilde har ikke andet ansvar, end det de pålægger sig selv, og det må man formode, at de for så vidt muligt, har forsøgt at leve op til. Roskilde er ikke noget public service organ, det er et firma ligesom alle andre. Take it or leave it.
Det siger en del om, hvor vanvittigt forkælede vi er som forbrugere af kultur, når vi år efter år skal høre den samme sang om at programmet ikke er godt nok. Hvis der bliver udsolgt, så må programmet per definition være godt nok, for det er dét der er bookerens job at sørge for.
Samtidig glemmer folk i øvrigt, at Roskilde Festival har et service niveau som er nærmest uhørt i forhold til andre festivaler, og at festivalen donerer, bogstaveligt talt, millioner til velgørenhed hvert år. Men det betyder jo også mindre, når bare vi kan få lov at brokke os…





April 13, 2011 kl. 23:13