Nyheder
Her på Frekvens sker det en (sjælden) gang imellem at vi simpelthen må indrømme at der er ting vi ikke ved noget om. Et sådan tilfælde var det da vi fik “Pioneers – The Beginning of Danish Electronic Music” ind ad døren. Men så er det jo godt at vi har vores kontakter i orden. I dette tilfæde er kontakten Morten Riis (billedet). Morten er til dagligt ph.d. studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium, han komponerer elektronisk musik og så betjener han også keybords hos Beta Satan. Man kan besøge Morten Riis på myspace (ja, sådan skal det vist nok lyde) og på hans egen hjemmeside, hvor man bl.a. kan finde nogle af hans kompositioner. Efter hoppet kan man læse Mortens anmeldelse af “Pioneers – The Beginning of Danisk Electronic Music”, og som man ken se på karakteren, så er Morten virkelig begejstret.
Læs mere…
Danske Bullet Train Blast har begået en debut som er så sprængfyldt med clichéer som noget du kommer til at høre i år, og det er både godt og skidt. Men mest skidt.
Det er så vidt vides første gang vi her på siden har fået en vaskeægte 80′er rock plade til anmeldelse, men ret skal være ret, der er heller ikke ret mange af den slags bands tilbage i Danmark. Bullet Train Blast bevæger sig frejdigt rundt i et musikalsk område som de fleste nok har dødsdømt for længe siden. Det er rock musik med udspring i slutfirsernes engelske og amerikanske bar-scene, ikke at forveksle glam metal bands som Poison og deslige.
Læs mere…
Her på Frekvens får vi en masse albums tilsendt til anmeldelser, nogen dukker bare op, og andre gange er kunstnere og pladeselskaber så flinke at give os lov til at vælge hvilke cd’er vi gerne vil have. På den konto har jeg i hvert fald fået skrabet en pæn portion albums sammen, og dem er jeg selvfølgelig rigtig glade for. Derfor har det også igennem længere tid plaget mig at kigge over i cd reolen, for der kan man finde en mindre bunke af cd’er som jeg aldrig har fået anmeldt – men det slutter nu, nedenfor vil man kunne finde små anmeldelser af alle de cd’er som der aldrig blev ment noget om, da de i første omgang kom ind af døren.
Læs mere…
Jeg kender flere som fremhæver Diefenbachs sidste plade ”Set & Drift” som noget nær det bedste danske album der er udgivet i dette årti, albummet blev da også en succes for bandet og kastede hit singlerne Glorious og Favourite Friend af sig, faktisk nåede den sidste af de to singler at optræde i et afsnit af ”The O.C.” – så bliver det næsten ikke større. Nu er Diefenbach så tilbage med opfølgeren, som de kalder ”Dark Spinner”.
Læs mere…
Le Fiasko er en sammensætning af medlemmer fra grupperne Under Byen og Atoi og bliver ledt af Cæcilie Trier (også en del af liveopsætningen hos Choir of Young Believers og Jong Pang) og Andreas Pallisgård (Sidste Ambulance). På scenen har de på kort tid formået at begejstre en del publikummer, bl.a. til Spot og Roskilde Festival, gennem original sangskrivning, kompetent performance og hjælp fra blandt andre Jannis Noya Makrigiannis fra Choir of Young Believers.
Læs mere…
Den første Glasvegas koncert på dansk jord, viste sig desværre at være lidt af en flad oplevelse. Som Frekvens’ repræsentant til koncerten, er jeg enig med anmelderne langt hen ad vejen, men vil fremhæve tre ting der gik galt for det skotske band:
1) Lydniveauet. Bas og begge guitarer spillede gennem hele koncerten alt for lavt. Det er nemt nok for Rab Allan og Paul Donoghue at kaste sig rundt og smide rockstar poses, når det er lige meget om de spiller galt, fordi lydstyrken er så lav. Samtidig gjorde det, det også ekstra tydeligt, når Caroline McKays trommespil var ude af takt – og det var det tit.
2) Det korte sæt. Glasvegas har et fremragende album at trække sange fra, men derudover har de også en lang række gode, gamle demoer, en ny EP ude om 14 dage og en række wall-of-sound coverversion der ville passe bandets lyd og stil perfekt. Der er ingen god undskyldning for, kun at spille 45 minutter.
3) Publikum. Deres album har kun været ude i Danmark en måned, og allerede nu trækker deres fanbase i alle retninger. En tredjedel indiekids, hovedsageligt svenske, en tredjedel pissestive Oasis-style lads, der opførte sig så råbende og retarderet, at det var helt opløftende at møde Morten og Peter på vej hjem fra koncerten, og så en tredjedel modne (ægte)par, der tydeligvis var til den ene årlige koncert, for at høre den der dejlige sang fra radioen. Alt i alt gav det et rodet indtryk, og det var svært for bandet at få fat i nogen af grupperne, altså udover de tre skrålende og klappende tåber nede foran.
Se anmeldelserne af koncerten nedenfor.
Læs mere…
Canadiske Chad VanGaalen får nok aldrig et større publikum, end da han optrådte for millioner af seere på The Late Show with David Letterman – ikke med sin musik, men som en del af det populære indslag “Stupid Human Tricks”. Det er lidt en skam, for VanGaalen kan i den grad mere end at agere klatrestativ for en knap så høj kammerat.
Klik ‘Læs mere…’ for resten af anmeldelsen plus en gratis mp3.
Læs mere…
Hver anden uge udvælger Soundvenue et upcoming band, som får mærkaten “Soundvenue Selected” og en lille feature på musikmagasinets hjemmeside. Tre af disse bands, Me and the Horse I Rode In On, Reindeer og Must Go Radio, spillede på Train i Århus torsdag aften.
Læs mere…
Danske bands med hang til firsersynths er bestemt ikke en mangelvare herhjemme, men SMALL formår dog vha. ganske få virkemidler at skille sig ud på en stilren, iørefaldende – men også lidt triviel – albumdebut.
Læs mere…
Den århusianske kvintet indfrier forventningerne på en grum debutplade, som indeholder adskillige lag og vinder ved nærmere bekendtskab.
Læs mere…
Powersolo frontmand Kim Jeppesen har sammen med sin bror Bo og ven Ulrik ”Horatio” Lindez indspillet Kim and The Cinders selvbetitlede debutalbum i en svensk ødegård, uden hverken rindende vand eller elektricitet, og man kan da også, i bogstaveligste forstand, høre naturens kald flere steder på albummet.
Læs mere…
Ganske habil debut fra det tidligere Sinai, som har sadlet om, drukket lidt af nutidsrockens nektar og udgivet et album, som generelt holder et højt niveau, om end man savner lidt originalitet og selvstændighed. Læs anmeldelsen, download nummeret Parcher, Parcher! og mød op på Sway i morgen aften (lørdag), hvor du måske kan få et eksemplar af albummet, hvis du spørger pænt.
Læs mere…
For mindre end fire måneder siden kunne man på Train opleve Editors levere en ganske glimrende koncert, og i tirsdags var det så blevet tid til the real deal. Og uden at gå i detaljer med (den lidt berettigede) Editors vs. Interpol-debat vil vi nøjes med at konkludere, at én af de største forskelle på de to bands skal findes i deres fremtoning. Hos Editors står den på energisk, oppisket stemning og publikumsleflen (på den fede måde), hvorimod Interpol emmer af nøje kalkuleret coolness.
Læs mere…
Frekvens fortsætter med at tjekke dagsformen på de danske bands, der spiller på Roskilde. I går var det de gendannede støjrockere fra 18th Dye, der varmede op til deres Roskilde koncert senere i dag (Odeon, klokken 20) på det københavnske spillested Rust.
Læs mere…
På søndag spiller Henrik og Himmelstormerne på Roskilde, på Odeon på det lidet flatterende tidspunkt, klokken 12. I går pudsede de formen af på Musikcafeén i København, og Frekvens var til stede for at tjekke mørkemandens moves, og fandt kun småfejl.
Læs mere…
Foto: Slagsmålsklubben fyldte Voxhall og fortovet udenfor (Copyright: Jan Chrillesen)
Jeg skylder vist en lørdagsberetning, så here you go:
Vejret, de kolde drinks og den gode stemning reddede lørdagen på SPOT, som rent musikalsk var noget af en skuffelse.
Læs mere…
Foto: Salem Al Fakir i Rytmisk Sal (Copyright: Jan Chrillesen)
Planen var egentlig at følge Kristians anbefaling og tage ned på Svalegangen for at se Dixon Speed, men da festivaltid på ingen måde stemmer overens med gængse tidsbegreber, og folk stadigvæk går og hilser hinanden “godmorgen” langt op af eftermiddagen, så var det måske også en smule for optimistisk at tro, at jeg skulle kunne nå ind til Århus Midtby til klokken 15.00.
Det blev dog stadigvæk til en musikalsk udbytterig dag, hvor vores point-o-meter ganske som termometret fik et hak opad – ikke mindst pga. udmærkede koncerter med bl.a. Lise Westzynthius, Alter Me og Veto.
Læs mere…
Fredag aften blev sluttet af med en udemærket, men så heller ikke mere, Jong Pang koncert, inden der igen gik lidt for meget efterfest i den. Det betød, at jeg endnu en gang kom lidt sent afsted, til trods for at der i programmet egentlig var sat krydser ud for The Wong Boys, Asta Nielsen filmprojektet og Le Fiasko.
Roy overtalte mig til at komme med over og tjekke Tiny Jets ud, og de unge drenge imponerede til dagens første af mange fine SPOT koncerter.
Læs mere…
Torsdag:
SPOT 2008 startede nærmest sædvanen tro med et par kolde øl på plænen foran Musikhuset, og lidt svinere til de folk, der mener, at Vesterbro Festival er den nye nummer 1 festival i Danmark for upcoming musik, men det har Anders vist sagt det, der skal siges om.
Læs mere…
Foto: Jørgen Leth åbner dette års SPOT Festival (Copyright: Jan Chrillesen)
Først og fremmest: Det er ynkeligt, at to af de mest spændende danske festivaler, SPOT og Vesterbro Festivalen, finder sted på samme tid. Man kan altid tage diskussionen, om SPOT er blevet for stor (som Politiken og Strange Ears gjorde forleden), men efter nogle år, hvor bands som eksempelvis Kent og Sort Sol rokkede ved festivalens upcoming-image, har den århusianske brancheevent – efter min mening – fundet sit rette leje. I takt med at SPOT har fået større international bevågenhed, er det vel kun naturligt, at de lidt mere etablerede bands også får lov til at promovere sin musik overfor de udenlandske bookere og den udenlandske presse – uden at det nødvendigvis betyder, at de stjæler rampelyset fra musikkens vækstlag. De “små navne” er så rigeligt repræsenteret i Århus, og at Vesterbro Festivalen, der i år bl.a. har Magtens Korridorer, Rasmus Nøhr og Tue West på plakaten, skulle have overtaget SPOTs rolle som Danmarks førende upcoming-festival er en kæmpe omgang vås. Der er plads til og behov for dem begge, så måske skulle man næste år vælge separate datoer for de to festivaler, så man undgår at ”stjæle” kunstnere og bevågenhed fra hinanden. [Update:] Gaffa meddeler, at det nu også er tilfældet. Tak for det.
Nuvel, Frekvens er som nævnt flere gange taget til SPOT Festival, og på festivalens åbningsaften stod den på masser af internationale navne, hvoraf denne skribent fangede fire koncerter: Murder (Danmark), The Tellers (Belgien), Voicst (Holland) og An Pierlé & White Velvet (Belgien).
Læs mere…
