Nyheder
SPOT Festivalen skydes i gang i aften, og her giver fire Frekvens-skribenter deres bud på, hvad der måske kan være værd at tjekke ud i løbet af de næste tre dage. Du er naturligvis velkommen til at give dit besyv med i kommentarerne.
Dixon Speed (Fredag 15:00, Svalegangen)
Navnet alene er nok til, at jeg er solgt. Om de lyder som Lee Dixon eller Chicks on Speed ved jeg ikke, men de har jakkesæt på og er inspireret af White Stripes. Det lyder som en glimrende måde at starte fredagens musikshow på.
(Kristian)
Veto (Fredag 23.00, Officersscenen)
Et kig på mine krydser på årets SPOT program viser en skuffende konservativ holdning til hvad jeg har planer om at se, derfor det lidt kedelige svar. Men OK jeg har ikke rigtigt fået hørt Vetos nyeste udspil og har hørt både godt og dårligt om det, så det bliver spændende at se, hvad de har fundet på. Derudover må jeg også sige, at jeg har set mange af de større navne på årets SPOT før, men i skrivende stund er jeg faktisk lidt i tvivl om jeg nogensinde har set en Veto koncert.
(Peter)
Tiny Jets (Lørdag 16:20, Kunstbygningen)
Modsat tidligere år er der ikke nogle bestemte bands, som jeg bare absolut skal se. Jo, der er en masse spændende bands, men der er ikke ét specifikt band, som har vakt min interesse i en grad, så jeg bare MÅ se dem. Mit noget uortodokse valg er derfor faldt på Tiny Jets – også kendt som “Årets efterskoleband”. De er så undergrund, at der ikke er noget musik på deres MySpace endnu, men tilgengæld namedropper de I Am Bones, Beatles, Beach Boys og Figurines som inspirationer, og det er tilpas anakronistisk til at jeg må tjekke dem ud.
(Roy)
The Radio Dept. (Lørdag 22:00, Musikhuset – Store Sal)
Det er muligt, at den lettere indadvendte musik og den fnuglette vokal gør, at The Radio Dept. ikke formår at komme ud over scenekanten, men hvis vi får numre som The Worst Taste In Music, Why Won’t You Talk About It? og et af årets bedste singler, Freddy And The Trojan Horse (hent den hos Pitchfork), serveret lørdag aften, så tror jeg, alle er glade. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at se de tre svenskere i aktion.
(Anders)
I anledningen af premieren på Shine A Light, fik undertegnede den fantastiske idé at lave en Frekvens Favoritter om Rolling Stones – “Det må naturligvis skabe grundlag for heftig diskusion, da ingen dog kan blive enige om blot ét enkelt favoritnummer fra et band, som har eksisteret så længe”, tænkte jeg. Men nej, det viste sig at majoriteten af gruppen var rørende enig, og endnu mere overraskende var det, at det alt sammen grundede i en specifik serie, fra henholdsvis Ålborg, Århus og Fyns lokal-tv.
Læs mere…
…og tilbage til Blur. inspireret af en diskussion i vores kommentarer, omhandler denne uges Frekvens favoritter Blur. Jeg skal være ærlig; da jeg sendte mail rundt og bad om Frekvensholdets favorit Blur albums, havde jeg forventet at få et klokkeklart “Parklife” tilbage. Det var så på ingen måder tilfældet, og hvad der er næsten mere overraskende er, at meget få af Frekvens skribenterne faktisk er Blur-fans.
Så her følger Frekvensholdets Blur favoritter, album og sang:
Læs mere…
Det bedste man kan sige om musikåret 2007 er, at ‘gamle’ favoritter kom ud med plader, der levede op til tidligere præstationer. Desværre var der ikke så meget nyt, der blæste mig omkuld, og derfor er der også kun blevet plads til en debutplade på min liste.
Der er også flere af navnene, der går igen fra tidligere års lister, så selvom der i nogen grad er tale om Tordenskjolds Soldater fra min side, vil der nok alligevel være et par navne i mellem, som de fleste ikke er specielt godt bekendte med.
Dette er den sidste af i alt syv lister valgt af de individuelle Frekvens-skribenter. 31. december publicerer vi en samlet liste, der viser, Frekvens-redaktionens samlede bud på årets ti bedste plader.
Men her er i første omgang min personlige liste:
1. The Hold Steady: “Boys & Girls In America”
2. Wilco: “Sky Blue Sky”
3. Modest Mouse: “We Were Dead Before The Ship Even Sank”
4. Arcade Fire: “Neon Bible”
5. Rogue Wave: “Asleep At Heaven’s Gate”
6. Cold War Kids: “Robbers & Cowards”
7. The Shins: “Wincing The Night Away”
8. Iron & Wine: “The Shepherd’s Dog”
9. Band Of Horses: “Cease To Begin”
10. Shout Out Louds: “Our Ill Wills”
Honorable mentions: Devendra Banhart: “Smokey Rolls Down Thunder Canyon”, Interpol: “Our Love to Admire”, Patrick Wolf:”The Magic Position”, The White Stripes: “Icky Thump”, The Raveonettes: “Lust, Lust, Lust”.
Læs mere…
På trods af at jeg stædigt ikke er hoppet med på the band( of horses )wagon omkring orkestre som The National, Beirut og Arcade Fire, synes jeg faktisk, at 2007 har været et rigtig godt musikalsk år. Et par af mine absolut favoritbands har lavet rigtig gode plader, specielt er jeg glad for at Idlewild og BRMC er kommet tilbage i topform ovenpå ret tynde albums. Der har selvfølgelig også været nedture, som Brett Andersons solomateriale, det nye Kaiser Chiefs album og at mine helte fra The Cooper Temple Clause smed håndklædet i ringen i april.
Kristians favoritter:
01. Black Rebel Motorcycle Club – “Baby 81″
02. The Twang – “Love It When I Feel Like This”
03. The Bravery – “The Sun and the Moon”
04. The Cooper Temple Clause – “Make This Your Own”
05. Idlewild – “Make Another World”
06. Athlete – “Beyond the Neighbourhood”
07. The Floor is Made of Lava – “All Juice, No Fruit”
08. Reverend and the Makers – “The State of Things”
09. Utah – “Strength in Numbers”
10. Arctic Monkeys – “Favorite Worst Nightmare”
Honorable mentions: Hard-Fi – “Once Upon a Time in the West”, Milburn – “These are the Facts” og 1990s – “Cookies”
Klik ‘Læs mere’ for videoer.
Læs mere…
I slutningen af 2006 havde jeg svært ved at skjule min begejstring over alle de fede udgivelser, der lå og ventede i 2007. Jeg vil ikke sige, at jeg har været decideret skuffet over årets udvalg, men det har godt nok ikke været den musikalske våde drøm, jeg havde set frem imod. Ikke desto mindre har der været guldkorn imellem, og her er 10 af dem, hvoraf førstepladsen er den mest sikre, mens der måske godt kan rokeres lidt rundt på de resterende 9.
Anders’ favoritter:
01. The National: “Boxer”
02. Modest Mouse: “We Were Dead Before The Ship Even Sank”
03. The Twilight Sad: “Fourteen Autumns And Fifteen Winters”
04. Beirut: “The Flying Club Cup”
05. Cold War Kids: “Robbers And Cowards”
06. Interpol: “Our Love To Admire”
07. Shout Out Louds: “Our Ill Wills”
08. The Shins: “Wincing The Night Away”
09. Band of Horses: “Cease To Begin”
10. The Arcade Fire: “Neon Bible”
Klik ‘Læs mere’ for videoer.
Læs mere…
Det er mange år siden, jeg stoppede med at inkludere vigtige eller betydningsfulde albums, på min liste over årets bedste udgivelser, og istedet begyndte at fokusere på de skiver, jeg havde lyttet mest til i løbet af året (af samme grund ingen “In Rainbows” på min liste).
Fælles for alle nedenstående udgivelser er, at jeg har lyttet dem næsten til døde. Når jeg så har troet, at nu var jeg endeligt færdig med dem, så poppede de alligevel op igen i playlisten på computeren, på iPod eller i bilen:
01. Okkervil River – “The Stage Names”
02. Shout Out Louds – “Our Ill Wills”
03. Band of Horses – “Cease to Begin”
04. The Shins – “Wincing the Night Away”
05. Spoon – “Ga Ga Ga Ga Ga”
06. Ryan Adams – “Easy Tiger”
07. The Hold Steady – “Boys and Girls in America”
08. Josh Ritter – “The Historical Conquests of Josh Ritter”
09. Stars – “In Our Bedroom After The War”
10. Arcade Fire – “Neon Bible”
Honorable mention: Jens Lekman – “Night Falls Over Kortedala”, The National – “Boxer”, The Good, The Bad & The Queen – “The Good, The Bad & The Queen”, Voxtrot – “Voxtrot”
Klik på læs mere for at se videoer, lytte til numre og downloade mp3.
Læs mere…
Efter et uendeligt antal søvnløse nætter har jeg endelig fået hanket op i mig selv, og truffet min beslutning om hvordan listen over årets 10 bedste albums skal se ud. Jeg hader den her slags lister, for de er så ubehageligt definitive og vil for evig tid kunne fremlægges som dokumentation for elendig smag. Fx går jeg rundt med en permanent angst for, at folk skal minde mig om hvordan Howard Jones, Pet Shop Boys, Erasure etc. dominerede mine lister i 80′erne i stedet for The Smiths, The Jesus and Mary Chain og andre af datidens super cool bands (til alt held er listerne ikke offentligt tilgængelige). Men selvom jeg forsøger at fralægge mig ethvert ansvar, er ovenstående næppe brugbart som undskyldning, så her er listen, som den endte med at blive. Som altid er den domineret af danske artister, som denne gang har sat sig tungt på de 3 øverste pladser.
01. Michael Møller – “Every Streetcar’s Got A Name – An Album about sex and desire”
02. Entakt – “Træerne Vokser Ind I Himlen”
03. The Raveonettes – “Lust Lust Lust”
04. Ether Aura – “Before We Could Sing”
05. The Shins – “Wincing The Night Away”
06. Kent – “Tillbaka Till Samtiden”
07. Blue Foundation – “Life Of A Ghost”
08. The Floor Is Made Of Lava – “All Juice No Fruit”
09. Band of Horses – “Cease to Begin”
10. Richard Hawley – “Lady’s Bridge”
Honorable mentions: Velour – “Undress Your Alibis”, Shout Out Louds – “Our Ill Wills”, Panda Riot – “She Dares All Things”, Celestial – “Dream On”, Interpol – “Our Love To Admire”.
Læs mere…
Det har været et glimrende år for den hårde tråd, hvilket også skinner igennem på min årsliste. Derimod ser det straks lidt værre ud for debuterende bands, da alle mine favoritter fra det forgangne år er rutinerede herrer, som alle har et eller flere (gode) albums på bagen.
Til gengæld er der hele 2 danske bands, som har været fast bestandel af mit personlige soundtrack, hvilket vist aldrig er sket før.
Roys favoritter:
01. Machine Head – “The Blackening”
02. Down – “Over the Under”
03. Paradise Lost – “In Requiem”
04. Nine Inch Nails – “Year Zero”
05. I Am Bones – “The Greater Good”
06. Arcade Fire – “Neon Bible”
07. Black Rebel Motorcycle Club – “Baby 81″
08. Eliott Smith – “New Moon”
09. Wilco – “Sky Blue Sky”
10. Hatesphere – “Serpent Smiles and Killer Eyes”
Honorable mentions: Queens of the Stone Age – “Era Vulgaris”, The Fashion – “The Fashion”, Nine Black Alps . “Love/Hate”
Klik på læs mere for at se videoer. Læs mere…
Tjaa, det er ikke de store overraskelser, der har klemt sig ind på min årsliste, de fleste af de her albums findes også på mange andres lister, men det er plader, jeg har lyttet rigtigt meget til i år, og jeg synes selvsagt, at de er rigtigt gode alle sammen.
01. Arcade Fire – “Neon Bible”
02. The National – “Boxer”
03. Feist – “The Reminder”
04. The Shins – “Wincing The Night Away”
05. Bright Eyes – “Cassadaga”
06. Ryan Adams – “Easy Tiger”
07. Modest Mouse – “We Were Dead Before the Ship Even Sank”
08. Wilco – “Sky Blue Sky”
09. Interpol – “Our Love To Admire”
10. Radiohead – “In Rainbows”
Honorable mentions: Iron & Wine – “The Shepherd’s Dog”, Shout Out Louds – “Our Ill Wills”, Speaker Bite Me – “Action Painting”, Figurines – “When The Deer Wore Blue”, CS Nielsen – “Against The Dying of the Light”.
Læs mere…
Den 4. februar udsender Frekvens’ yndlings (måske)racist et greatest hits album. Pladen kommer, udover det nye nummer That’s How People Grow Up, til at indeholde 14 numre. I løbet af næste uge bliver det offentliggjort, hvilke 14 numre fra The Moz’ karriere, der er tale om, men Frekvens har et par forslag. Faktisk har vi sammensat en liste over de 14 numre, som vi mener er de bedste. Den kan ses ved et tryk på “læs mere”. Vi vil selvfølgelig gerne mindes om, hvis vi har glemt åbenlyse numre. Der var forøvrigt bred enighed om størstedelen af numrene, omend denne skribent ikke helt kan forstå folks fascination af The Youngest Was the Most Loved og dens forfærdelige børnekor, men ikke rater Interesting Drug, med duetfavoritten Kirsty MacColl, højere.
Det er for øvrigt langt fra første gang Morrissey udsender sine bedste numre samlet. En hurtigt kig i cdreolen afslører både Suedehead: The Best of Morrissey fra 1997 og The Best of Morrissey fra 2001.
Læs mere…
Efter en uges pause, er Frekvens favoritter tilbage med den uundgåelige julekategori. På listen er der blevet plads til virkelige klassikere såvel som nyere numre. Heidi Klum overrasker dog med sit fravær.
Kategori: Julesang
Læs mere…
Nogle bands ligger enormt meget energi i dem, imens andre bare smækker et par hurtige remixes ind. Kulturen omkring singler har aldrig været så udbredt i Danmark som den er i England, men alligevel har Frekvensholdet fundet deres yndlings b-sider, Duran Duran er velrepræsenteret.
Læs mere…
Denne uge har Frekvensholdet forsøgt at gøre det umulige; at udvælge ét nummer fra The Smiths kataloget som de foretrækker frem for alle de andre. Det har ikke været nemt. Vi vil selvfølgelig også meget gerne høre om Frekvens læserne har en særlig The Smiths sang.
Anders: I Know It’s Over
Den står egentlig helt lige mellem I Know It’s Over og That Joke Isn’t Funny Anymore, da de begge rangerer blandt mine all time favourite badeværelsessange, men en vinder skal jo findes, og derfor løber I Know It’s Over af med sejren pga. fedheden i at stå og bræge “Oh mother, I can feel the soil falling over my head” ind i klinkerne.
John: Bigmouth Strikes Again
Det er helt klart ikke det mest originale valg, men ikke destro mindre en favorit. Sjovt nok er mit favoritabum “Strangeways”-pladen, der også var det første, jeg hørte med bandet. Men utallige ture på Club Drive i 90′erne har gjort, at sange som Unhappy Birthday og Stop Me er røget lidt ned af favoritskalaen til fordel for sangen om Moz’ talegaver.
Kristian: Ask
Svært svært valg, men Ask har nok mit yndlings Smiths omkvæd, og er en af de sange hvor The Smith også fungerer perfekt som popband. En rigtig glad melodi, og så er det vist kun Morrissey der kan slippe afsted med at flette et ord som “bucktoothed” ind i en tekst.
Peter: Cemetry Gates
Klassisk bittersød Smiths melodi til den fortvivlede teenager og linjer som “Keats and Yeats are on your side while Wilde is on mine” og “they were born and then they lived and then they died, seems so unfair i want to cry” er blandt de bedte Moz er kommet frem til, i øvrigt er han nok den eneste mand der kan frygte solskinsdage – fantastisk.
Roy: How Soon Is Now
Først hørt i introen til “Heksene fra Warren Manor”, dernæst som cover af Paradise Lost, og endelig i originalen. Jeg har aldrig været den store fan, men det er et fedt nummer med en legendarisk guitar.
Stytzer: The Boy With the Thorn in His Side
Selvom sangen stammer fra bandets tredje album (“The Queen Is Dead”), var dette nummeret, som endelig fik mine øjne op for bandets kvaliteter. Og i de 22 år der er gået, er jeg aldrig helt holdt op med at ønske, at de skulle ha’ slukket for Morrisseys mikrofon 40 sekunder tidligere, så det fænomenale instrumentale outro var blevet tilsvarende længere.
Søren: Panic
Det her er vist den sværeste kategori endnu. Jeg formoder, det svarer lidt til at spørge en forælder, hvilket barn han bedst kan lide. Efter lang tids overvejelse endte jeg på Panic. Udelukkende fordi jeg – en gang i min gymnasietid – så min ven Pete, rent faktisk forsøge at hænge en DJ på vores lokale diskotek, da han nægtede at spille nummeret. Selvfølgelig også fordi det er et fremragende nummer, men dem er der jo masser af i The Smiths katalog.
Vi tager hermed en kort reklamepause og vender blikket mod reklamer, der ikke nødvendigvis er gode, men som indeholder en fed sang. Klik ‘Læs mere’ for at se, hvad vi kom frem til og for at “nyde” reklamer fra firmaer som Vodafone og Lacoste.
Læs mere…
Hvis man bare har læst lidt på Frekvens, vil man hurtigt opdage hvilken musikalsk stil holdet hælder til. Derfor var det også lidt af en udfordring, da skribenterne blev sat til at vælge deres favorit rap/hip hop album. En enkelt smed håndklædet i ringen, mens de andre har valgt plader med forskellige grader af street cred. Hvis der er et hip hop album med en særlig plads i Frekvenslæsernes indieblege hjerter, hører vi meget gerne om dem.
Læs mere…
En dag forsinket kaster Frekvens redaktionen sig over deres yndlings hits fra bands der aldrig lavede noget succesfuldt siden. Vi vil meget gerne høre læsernes bud, og høre hvis der er nogen derude, der faktisk kan huske andre numre, endsige hits, med de bands vi har fundet frem til.
Frekvens favoritter: One hit wonders
Læs mere…
I anledning af Spil Dansk dagen tager Frekvens lige en dobbbelt op på favoritterne. Tidligere listede vi vores favorit sange, her følger holdets yndlings danske albums:
Frekvens favoritter: Danske album
Læs mere…
Vi fortsætter vores support til Spil Dansk dagen ved i Frekvens favoritter at liste holdets yndlings danske sange. Der kan denne gang spottes en rød tråd i valgene. Hvis vi har glemt nogle vigtige, må vores læsere endelig råbe op.
Frekvens favoritter: Danske sang
Læs mere…
“Short and sweet – just the way you like them” råbte The Hives’ Howlin’ Pelle fra Orange Scene et par år tilbage, og inspirerede derved til denne uges kategori i Frekvens favoritter.
Ugens Kategori: Sang under 2½ minut
Læs mere…
