Good Music For Olds
-
Echo & The Bunnymen finder ny glød på Apples For Isaac
Echo & The Bunnymen er tilbage med deres første album med nyt materiale i tolv år. XS Noize fremhæver Apples For Isaac som mere end nostalgi – med Will Sergeants guitarer, Ian McCullochs mørke vokal og Clem Burke bag trommerne.
-
Ugen på Frekvens – uge 42, 2026
Fontaines D.C. med Rosalía, nye udgivelser fra @, Zach Bryan og Radie Peat, nyt fra Wednesday, Big Thief og Wilco – samt Exploding Flowers som ugens opdagelse.
-
Dogwood Tales finder hjem mellem alt-country og støjende indierock
Hjemstavnen er mere end en adresse for Dogwood Tales. På Every Star in Rockingham County tager bandet fra Harrisonburg i Virginia udgangspunkt i livet omkring Shenandoah-dalen: venskaber, familie og de små steder, der bliver hængende i hukommelsen. Barndomsvennerne Ben Ryan og Kyle Grim står i front for en plade, hvor pedal steel og tostemmig sang møder elektriske guitarer og musikalsk eksperimenterelyst. Hos Americana UK beskriver Fred Arnold et band, der bevæger sig længere fra sine folk- og countryrødder og ind i en mere støjende indierock. Guitarerne fylder, rumklangen hænger i…
-
Ratboys’ nye album udforsker terapiens svære mellemfase
Chicago-bandet Ratboys er aktuelle med deres sjette album, Singin’ to an Empty Chair, som er en nuanceret og moden udgivelse. Pladen tager udgangspunkt i den terapeutiske “tomme stol”-teknik, hvor sanger og sangskriver Julia Steiner sender uforløste tanker afsted mod en fremmedgjort elsket. I stedet for at lede efter nemme løsninger eller uforbeholden katarsis, befinder albummet sig i det ukomfortable ingenmandsland mellem konflikt og afslutning. Musikalsk balancerer kvartetten mesterligt mellem følsom melodisk sødme og hård, ilter rockenergi. Sange som “Open Up” og den ildevarslende “Light Night Mountains All That” indfanger præcist den mavepine, det…
-
Anmeldelse: Wednesdays ‘Bleeds’ indfanger sydstats-twang og rå støj
Wednesdays seneste album, Bleeds, leverer en berusende fusion af alt-country-twang, tung shoegaze-fuzz og rå grunge-nerve. Med Karly Hartzmans levende og personlige sangskrivning i front indfanger pladen den tunge atmosfære i sydstatternes provinsliv med fortællinger om hjertesorg, traumer og stoisk udholdenhed. Fremtrædende numre som »Elderberry Wine« og »Townies« kontrasterer svævende pedal steel-guitar med eksplosive udbrud af støjende distortion, hvilket skaber en præcis balance mellem melodiske hooks og ufiltreret kaos. I stedet for at slibe de ru kanter af, favner Bleeds det ukontrollerede og etablerer bandet som de førende fanebærere inden for “countrygaze”-genren. Hartzmans vokal spænder fra intime hverdagsbetragtninger…
-
The Strokes Favner den Unfiltrerede Eksperimentering på Reality Awaits
I Jonah Kruegers B+-anmeldelse for Consequence vender The Strokes tilbage med Reality Awaits – et album, der læner sig tungt op ad strukturelle særheder, kraftig Auto-Tune og uforudsigelige lydmæssige skift. Med åbningsnummeret “Psycho Shit” og det genre-udfordrende “Dine N’Dash” slår pladen øjeblikkeligt en utraditionel tone an. Forsanger Julian Casablancas driver i høj grad denne kaotiske retning med spoken word-sekvenser, meta-kommentarer og stærkt manipulerede vokaler. Selvom denne stilistiske afstikker kan virke polariserende på fans, der forventer klassiske garage-rockhits, forbliver den bagvedliggende instrumentering – anført af guitaristerne Nick Valensi og Albert Hammond Jr. – knivskarp og fængs his…
-
Ingen mand, (stort set) intet problem: Kacey Musgraves slår sig løs
Kacey Musgraves’ syvende studiealbum, Middle of Nowhere (udgivet via Lost Highway), markerer et markant tematisk skift, der omdefinerer ensomheden efter et brud – ikke som en midlertidig overgang, men som en befriende destination i sig selv. Albummet er skrevet i kølvandet på et parforholdsbrud og præget af bevidst isolation, hvor den texanske singer-songwriter formår at balancere en stærk selvstændighed med sårbare, ironiske refleksioner over savn. Musikalsk trækker pladen på traditionelle texanske dancehall-elementer – herunder pedal-steel og Norteño-harmonika – mens hun legende udfordrer genrerne på numre som den løsslupne, næstenrappede “Mexico Honey” og…
-
The Black Keys vender tilbage til rødderne med ‘Peaches!’
The Black Keys er tilbage med deres 14. studiealbum, Peaches!, en forrygende samling af covernumre, hvor Dan Auerbach og Patrick Carney skræller de senere års pop-polering væk. Albummet er indspillet i kølvandet på Auerbachs fars død og fanger en rå, katartisk energi, der sender tankerne tilbage til duoens tidlige garage-blues-dage. Fra den anarkistiske nerve i George Thorogoods “You Got To Lose” til den hypnotiske og snerrende genfortolkning af Junior Kimbroughs “Tomorrow Night,” føles pladen som en live-session, hvor pænheden er smidt over bord til fordel for ren, forvrænget soul. Dette er…
-
Synth-legender forenes: Vince Clarke, Neil Arthur og Benge danner “Doublespeak”
Nogle af synth-poppens største navne går nu sammen i et stort nyt projekt. Vince Clarke (Depeche Mode, Yazoo, Erasure), Neil Arthur (Blancmange) og produceren Benge har officielt annonceret deres nye gruppe, Doublespeak.Selvom Clarke og Arthur har været venner og lejlighedsvise samarbejdspartnere i årtier, har denne formelle trio været syv år undervejs. Deres selvbetitlede debutalbum udkommer den 29. maj via London Records, og er blevet skudt i gang med en stemningsfuld og filmisk førstesingle: en fortolkning af Fad Gadgets industrielle klassiker “Back To Nature” fra 1979. Det kommende album med 11 numre er…
-
Squeeze vender tilbage til rødderne med det “glemte” konceptalbum Trixies
Efter halvtreds år har Squeeze endelig vakt deres “glemte” ungdomsmesterværk til live. Trixies blev oprindeligt skrevet i 1974 af en 19-årig Chris Difford og en 16-årig Glenn Tilbrook som en konceptuel rockopera, der udspiller sig i en fiktiv natklub i det sydlige London. Selvom de oprindelige optagelser blev lagt på hylden, da bandet bevægede sig mod punkscenen, indfanger denne nyindspillede version den ambitiøse historiefortælling og melodiske elegance, der senere gjorde dem til ikoner. Albummet fungerer som en levende tidskapsel, der blander “yacht-rock”-stemningen på “You Get The Feeling” med den rå, “Beatles-agtige” atmosfære…
