Nyheder
Efter al sandsynlighed bliver der ingen udgave af “Støj på (jule-)Frekvensen” i år, så i stedet vil jeg blot henvise til de 5 numre i sidste års indlæg, som alle stadig kan varmt anbefales. December måned er altid en lettere stresset affære, selvom aktivitetsniveauet på Hits In The Car ikke just afspejler dette. Men bag kulissen arbejdes der intensivt på at få lyttet til en række af årets udgivelser, som undertegnede af forskellige årsager har ignoreret/overset, således at grundlaget for årslisten bliver det bedst mulige. Så med dette udgangspunkt, præsenteres nedenfor numre fra 5 udenlandske albums, der p.t. bliver gennemlyttet flittigt og som alle forventes at komme til at figurere på min endelige årsliste.
Mañana – Make a Tiger (Album: “Interruptions”)
Det er ikke ofte man støder på et band fra Schweiz, som man har lyst til at beskæftige sig med i længere tid af gangen. Men debut albummet “Interruptions” fra Mañana har formået at placere endnu en nation på mit musikalske verdenskort og samtidig gjort ventetiden på det kommende udspil fra Mew (næsten) udholdelig.
Download som mp3: Make A Tiger
Emerald Park – For Tomorrow (Album: “For Tomorrow”)
Næsten trivielt at skrive det samme om og om igen, men der er altså ingen, der formår at skrive så iørefaldende og uimodståelig popmusik som vore naboer mod øst. Langtidsholdbarheden kan altid diskuteres, men da jeg har lyttet til albummet et utal af gange i årets løb, kan det ikke bare ignoreres når året skal opsummeres.
Download som mp3: For Tomorrow
Celestial – Crystal Heights (Album: “Crystal Heights”)
Et alt, alt for kort men alligevel utroligt charmerende indie pop album, der (næsten) kan give enhver C86 nostalgiker fugtige øjne.
Download som mp3: Crystal Heights
Navaro – For A While (Album: “Under Diamond Skies”)
Siden jeg for nogle år tilbage faldt over en stribe demoer med den engelske singer/songwriter Pete White, har jeg med spænding imødeset hans første officielle udgivelse. Den kom desværre i en lidt anden indpakning end jeg havde håbet på, idet bandet Navaro, udover Pete White, består af sangerinden Beth Navaro og guitaristen Steve Austin. I forhold til demoerne er musikken blevet mere folk inspireret samtidig med at Beth Navaro har en smuk men betydelige mindre karakterfuld stemme end Pete White, hvilket har gjort slutresultatet en smule skuffende. Men i bedste Fleetwood Mac stil går vokalen på skift imellem bandets medlemmer og da sangskrivningen til alt held er helt i top, lykkes det alligevel albummet at snige sig ind på min årsliste.
Download som mp3: For A While
My Raining Stars – All This Time (Album: “From St. Saviour to Quickwell”)
En årsliste må jo nødvendigvis afspejle ens præferencer, og franske My Raining Stars skriver præcis de der iørefaldende guitardominerede sange, som altid skamløst appellerer til mit indie pop hjerte.
Download som mp3: All This Time
Efter endnu et længerevarende fravær, er det endelig blevet tid til en ny omgang ”Støj på frekvensen” med 5 udvalgte højdepunkter fra Hits In The Car.
Photons – This Must Be Love
Det har altid været en lille ambition, at hvert “Støj på frekvensen” indlæg skal indeholde en charmerende indie pop ørehænger. Og heller ikke denne gang skal lytterne snydes, idet This Must Be Love må betegnes som en klokkeren én af slagsen.
Download som mp3: This Must Be Love
Thomas Baz – Thirty Nights
Nyt nummer fra den i Australien bosiddende danske singer/songwriter, som barsler med et album, der forventes at bære titlen “The Nurse and The Knife Thrower”. Et nummer der af sangskriveren selv bliver beskrevet som værende “fyldt med harmonika, violin, klaver, trompet og andet ramasjang”, og det er jo næsten ikke til at stå for!
Download som mp3: Thirty Nights
Champagne Riot – Scandinavian Warfare
De fleste kan sikkert allerede nikke genkendende til dette nummer, idet det allerede findes i støj-spilleren. Men da debut EP”en “Paris & I” netop er Of course, the mobile casino may not win exactly 53 cents; this figure is the average mobile casino profit from each player if it had millions of players each betting 10 rounds at 1 unit per round. udkommet på det lille men fremragende Shelflife Records, er det vel OK at slå endnu et slag for dette fremragende danske enmandsprojekt?
Download som mp3: Scandinavian Warfare
The Holiday Show – Always Something Missing
Et nummer som jo nok burde have været lagt ud for 1 måned siden, da bandets debut “We Are Popular” udkom. Bandets iørefaldende elektroniske popsange går en hel del bedre hånd i hånd med solbriller og kolde øller, end med vanter og varm kakao, så valget af udgivelsesdatoen kan altid diskuteres. Men i en kold tid er albummet glimrende at lune sig på, og velegnet til at holde vinterdepressionen på afstand.
Download som mp3: Always Something Missing
A Classic Education – We Can Always Run To Hawaii
Afslutningsvis en kort sag fra skotsk/italienske A Classic Education, som bandet har lagt ud til fri download. Vist nok med det eneste formål, at minde folk om bandets eksisterer og har det godt. Mere poppet og lettere tilgængelig en den Arcade Fire inspirerede debut “First EP” fra juni i år.
Download som mp3: We Can Always Run To Hawaii
Som Peter nævnte i sit indlæg i går, løber Vesterbro Festivalen af stablen i denne uge og undertegnede vil (som det vist også blev nævnt) være på “pletten” alle dagene. Og med udsigt til 3 dage med rigelige mængder sol, kolde øl og god musik, er det næppe umuligt, at der vil blive samlet inspiration til et eller flere blogindlæg (enten her på bloggen eller på Hits In The Car).
Slutteligt 5 anbefalinger (inkl. smagsprøver), som jeg personligt forventer vil være blandt festivalens højdepunkter.
Venue Scenen, torsdag kl. 19.15: E Bird
Download mp3: Where The Sky Meets The Dust
Øks Scenen, fredag kl. 17.30: Little Jimmy Reeves
Download mp3: Romance On Drugs
Mini Øks Scenen, lørdag kl. 18.30: No and the Maybes
Download mp3: Mouth
Øks Scenen, lørdag kl. 19.30: Didium and the Black Bonnie Picture
Download mp3: Twisted Way of Blues
Mini Øks Scenen, lørdag kl. 20.45: Ginger Ninja
Download mp3: You can have it all
Efter en rekordlang pause er Støj på Frekvensen atter på banen, med en håndfuld af de bedste numre præsenteret på Hits In The Car, samt et løfte om at det fremtidige interval mellem indlæggene vil blive forsøgt reduceret markant.
Didium & the Black Bonnie Picture – No Drive Crushed Revisited
Fortjente modtagere af dette års MyMusic Legat, som man kan glæde sig til at se live, uanset om man skulle møde op til Spot eller Vesterbro Festivalen.
Download som mp3: No Drive Crushed Revisited
Björn Kleinhenz – The Quest For Your Heart
Denne charmerende pop sag, blev lanceret som “the best 3:29 to welcome spring” og det er jo næsten umuligt at være andet end enig.
Download som mp3: The Quest For Your Heart
the papertiger sound – coast is clear
Med en titel lånt fra Curve og en melodi “inspireret” af The Cure, har nummeret givet dette fremragende UK band en del opmærksomhed, hvilket forhåbentlig vil bringe dem nærmere en pladekontrakt.
Download som mp3: coast is clear
Jukebox the Ghost – Good Day
Et nummer der uimodståeligt og særdeles iørefaldende blander Queen, Ben Folds, Mika og (utvivlsomt) en hel masse andet.
Download som mp3: Good Day
Blue Swan – Scene I – Just Like You Don’t
Et næsten 3 år gammelt nummer, der på bedste vis er inspireret Gangway’s finurlige tekster og Pet Shop Boys’ musikalske univers.
Download som mp3: Scene I – Just Like You Don’t
Det er ved at være længe siden den seneste udgave af Støj på Frekvensen, men det afspejler egentlig udmærket aktivitetsniveauet på Hits In The Car. Mange ord, mindre musik og følgelig et begrænset udvalg af sange at vælge imellem, hvilket har gjort at indlægget er blevet udskudt et antal gange. Om bedre tider er i sigte, må tiden vise, men jeg kan kun anbefale, at denne uges 6 sange bliver lyttet flittigt igennem.
Newton Faulkner – Dream Catch Me
Den Engelske singer-songwriter Newton Faulkner lagde sit hjemland ned i august sidste år, hvor albummet tilbragte to uger som nummer 1 på album hitlisten. Nu er tiden kommet til resten af verden, og albummet “Hand Built By Robots” udkommer efter sigende i Danmark d. 7. april, hvilket er dagen efter hans koncert i Lille Vega.
Download som mp3: Dream Catch Me
Plushgun – Just Impolite
Selvom det er 6 måneder siden at dette nummer første gang blev præsenteret på Hits In The Car, har jeg stadig svært ved at give slip på det. Kan vel bedst beskrives som en slags elektronisk indie rock.
Download som mp3: Just Impolite
Ruined by Martin – Defy the Odds
Det er over to år siden at bandet var månedens demo i Gaffa og vi venter stadig på, at pladeselskaberne skal få øje på denne fremragende danske trio. Bandet har tidligere været præsenteret her på “Støj…” og beskrivelsen “kølig og iørefaldende elektronisk pop” dækker stadig fuldt ud.
Download som mp3: Defy the Odds
Champagne Riot – Scandinavian Warfare
Bag navnet Champagne Riot gemmer sig en dansker bosiddende i London med ambitioner om at skrive perfekte pop sange. Missionen er endnu ikke fuldført, men potentialet er klart til stede.
Download som mp3: Scandinavian Warfare
Slutteligt er det værd at slå et slag for, at to af de bands, som indgik i Frekvens afstemningen i oktober sidste år, endelig har fået udgivet deres længe ventede debut EP’er. Den brillante “The Fallen Aristocracy” af Northern Portrait kan erhverves for det latterlige beløb af 5 USD hos Matinée Recordings, medens den ligeledes fremragende “Downhill” fra svenske Days kan indkøbes hos Shelflife formedelst 15 USD.
Download som mp3: Northern Portrait – Crazy
Download som mp3: Days – Simple Thing
Faste læsere af Hits In The Car har i den seneste tid kunnet konstatere, at indlæggene er dukket op med en uregelmæssighed (hvis de da overhovedet er dukket op), som er DSB værdig. En af de mange afledte konsekvenser af denne ustabilitet har beklageligvis været, at Støj på Frekvensen den seneste tid har glimret ved sit fravær. Pt. er der ikke meget, der tyder på forbedringer af “driften”, men det er dog lykkedes at finde tid til at indsamle 5 numre til en ny omgang “Støj”.
Som blogger har jeg den seneste tid oplevet en tendens som går i retning af, at flere og flere bands giver tilladelse til at deres numre bliver remixet for herefter at blive lagt ud til gratis download. Om dette skal opfattes som en accept af tingenes udvikling vides ikke, men under alle omstændigheder er det glædeligt at se, at også mere kendte bands nu er begyndt at benytte sig af denne metode til at promovere deres musik!
epo-555 – Centipede (Evil Death Machine remix)
Mens vi venter på nyt (for der må da snart være nyt på trapperne) må vi klare os med dette remix af Centipede fra “Mafia”.
Download som mp3: Centipede (Evil Death Machine remix)
Tegan and Sara – Back In Your Head (RAC Mix)
RAC’s remix af The Shins’ nummeret Sleeping Lessons har tidligere været præsenteret her på siden og denne gang “går det ud over” Tegan and Sara. Og nok engang er remixet bedre end originalen.
Download som mp3: Back In Your Head (RAC Mix)
Attention Now – Don’t Let It Slip Away (Oliver North Boy Choir mix)
Jeg har en svaghed for Oliver North Boy Choir (lidt ligesom kvinder har det med chokolade), så der var ingen vej udenom dette remix. Med det typiske ONBC sound er remixet markant anderledes end originalen.
Download som mp3: Don’t Let It Slip Away (Oliver North Boy Choir mix)
Green Concorde – This Time (remix by tWAMi)
For mig et dette mønstereksemplet på, hvordan et remix kan gøre underværker, når et småkedeligt nummer bliver forvandlet til en voldsom energiudladning.
Download som mp3: This Time (remix by tWAMi)
The Fashion – Like Knives (Tiger Baby Remix)
En oplagt kandidat, hvis playlisten til festen i aften mangler at blive piftet lidt op.
Download som mp3: Like Knives (Tiger Baby Remix)
I øjeblikket er det julesangene, som sætter dagsordenen på Hits In The Car, men i må vente endnu 14 dage før der kommer en juleudgave af “Støj på Frekvensen”. Denne udgave står i stedet på tre gange indie pop, en enkelt genganger samt en efterlysning.
The Fridaynight Club – Aeroplanes
Og vi starter med efterlysningen. Det er snart 2 år siden at jeg faldt over dette nummer på Myspace, og siden da har jeg forgæves ledt efter yderligere information om dette band. En sang som denne kan umuligt komme ud af ingenting, men uanset hvor jeg har søgt og hvem jeg har spurgt, har det ikke givet noget resultat. Så jeg udlover med glæde en kasse øl til den, som kan kaste lys over mysteriet!
Download som mp3: Aeroplanes
Indurain – The Moment
Ingen snak om EPO, men i stedet et herligt popnummer, som “cykler” fint derudaf (bad joke – I know). Denne svensk/engelske duo er lige så stille ved at opnå en vis popularitet hos diverse bloggere.
Download som mp3: The Moment
US With Millions – Now, That’s Common
Det nyeste nummer fra Danske US With Millions, som således opnår æren af at være det første band som optræder for anden gang i “Støj på Frekvensen”.
Download som mp3: Now, That’s Common
Tellus about the Moon – Wwwm
Et herligt nummer (med en besynderlig titel), som nok engang bekræfter at Göteborg er indie poppens ubestridte hovedstad.
Download som mp3: Wwwm
Sunny Summer Day – Colours of Fantasy
Afslutningsvis skal vi et godt stykke østpå. Nærmere bestemt til Indonesien, hvor Sunny Summer Day i et anfald af geografisk forvirring må have forvekslet Bandung med Göteborg.
Download som mp3: Colours of Fantasy
Lidt blandet (nyt og gammelt) fra ugen der gik på Hits In The Car.
Anamia – Butterfly In Paris
I går kom den triste nyhed, at mine gamle venner i Anamia har valgt at opløse sig selv. Talentet er klart til stede, men motivation og ambitioner har tilsyneladende været en mangelvare, så dette var desværre den eneste logiske udgang.
Download som mp3: Butterfly In Paris
Joy Disaster – Fade Away
Ikke en omgang “støj” uden et glimrende nummer fra et band inspireret af Joy Division, Interpol etc.
Download som mp3: Fade Away
Shadowplay – The Submarine Song
Irske Shadowplay har været opløst i over et år, men forsangeren Andrew Boland er så småt begyndt at røre på sig igen. Jeg lægger hovedet på blokken og påstår, at dette er et af de bedste numre, du aldrig har hørt.
Download som mp3: The Submarine Song
The Raveonettes – Aly, Walk With Me
Lige et “øf” til de danske pladeselskaber. Hvorfor har jeg modtaget dette nummer i en promo mail fra USA? Kom nu ud af starthullerne og benyt jer aktivt af danske og udenlandske musik blogs i promoveringen af jeres bands!
Download som mp3: Aly, Walk With Me
Magpie – Milk
Lidt reklame for det nye italienske pladeselskab 42 og deres opsamling med 15 gratis sange af og med italienske bands. Denne omgang shoegaze med Magpie er blot et af mange glimrende numre, som kan hentes ned kvit og frit.
Download som mp3: Magpie – Milk
Denne uges udgave af ”Støj på Frekvensen” er en smule anderledes end tidligere, idet samtlige numre er valgt ud fra devisen ”5 demo/uudgivne sange, jeg ville spille, hvis jeg skulle optræde som DJ på Sway på lørdag”.
Beklageligvis har jeg af geografiske grunde ikke mulighed for at deltage, men har dog fået stillet i udsigt, at et enkelt af mine 5 udvalgte numre vil blive spillet.
Da jeg som nævnt ikke har mulighed for at være til stede, vil jeg i stedet lade det være op til andre at afgøre, hvilket nummer de helst vil lægge ører til på lørdag. Der er således lagt op til endnu en afstemning, hvor Frekvens’s læsere har mulighed for at påvirke indholdet af lørdagens playlist. Så download og/eller lyt til numrene og afgiv din stemme i poll’en til højre.
For ikke at forsøge at påvirke afgørelsen med mine kommentarer, har jeg besluttet, ikke at give en nærmere præsentation af hver enkelt sang, men blot lade dem stå alene. Dog kan der hentes yderligere informationer, høres flere sange osv. på de respektive bands myspace profiler. Kvaliteten af indspilningerne svinger (som det sig vel hør og bør, når der er tale om demoversioner), men afslutningsvis skal det dog fremhæves, at alle 5 numre, efter min smag, er blandt de absolut bedste, som jeg har haft fornøjelsen af at præsentere på Hits In The Car.
Spion – Tynd Is
Download som mp3: Tynd Is
Northern Portrait – Crazy
Download som mp3: Crazy
Days – Simple Thing
Download som mp3: Simple Thing
Kind of girl – Poetry Boy
Download som mp3: Poetry Boy
Demons Are Real – Planet of Dreams
Download som mp3: Planet of Dreams
Port Largo – Another State Of Mind
Ugens dårligste nyhed var uden tvivl beskeden om, at århusianske Port Largo er gået i opløsning. Men musikken lever videre og dette nummer produceret af Carsten Heller lyder som en herlig elektronisk og poppet udgave af Mew.
Download som mp3: Another State Of Mind
Us With Millions – Rosebud
Jeg indrømmer gerne, at jeg har en stor kærlighed for mange af de bands, som Gaffa har valgt til månedens demo, og Us With Millions er endnu et af slagsen. Bandet er sikkert træt af, at jeg sammenligner dem med Band of Horses, men det er altså svært at lade være!
Download som mp3: Rosebud
Siberian – Belgian Beer and Catholic Girls
Amerikansk band der, som så mange andre, lyder som en blanding af Editors og Interpol. Så, bortset fra titlen, er det hverken specielt originalt eller innovativt, men alligevel utroligt fængende!
Download som mp3: Belgian Beer and Catholic Girls
The William Blakes – Violent God
Første udspil fra The William Blakes’ debut album “Wayne Coyne”, der vil blive udsendt på det nye danske pladeselskab Speed Of Sound. Lyt og forestil dig at Arcade Fire møder Talking Heads og The Flaming Lips.
Download som mp3: Violent God
Ether Aura – Twist
Fundet frem fra arkivet på grund af Anders’ indlæg om årslister. Albummet “Before We Could Sing” fra det shoegaze inspirerede Detroit band Ether Aura ender med sikkerhed højt på min personlige årsliste og energiudladningen Twist fra albummet er for mig et af årets absolutte højdepunkter.
Download som mp3: Twist
Alle ovennævnte numre har tidligere været præsenteret på bloggen Hits In The Car.