Forside Det bedste Anmeldelser Favoritter Støj på frekvensen Skribenter

Nyheder

Arcadefirefuneral

Årtiet lakker så småt mod enden, og i den anledning har Frekvens kigget tilbage på de bedste plader fra perioden 2000 – 2009. Alle redaktionens medlemmer har således indleveret deres top 25 lister over årtiets plader, og de er nu blevet regnet sammen til Frekvens” definitive top 60 over årtiets bedste albums.
Ikke mindre end 145 albums har været med i overvejelserne, men Arcade Fires debut endte med at blive den suveræne vinder, af et i øvrigt utroligt stærkt felt. Death Cab For Cutie forsangeren Ben Gibbards hyggeprojekt The Postal Service rendte med 2. pladsen, blandt andet foran to Death Cab plader, mens bronzevinderne fra The Shins tilgengæld kan glæde sig over at have to albums i top 10. Endelig kan det meddeles at evigt produktive Ryan Adams er repræsenteret på listen ikke mindre end 4 gange, og det endda uden at tælle Demolition som endte på en skuffende 144. plads.
Som altid inviteres i til at give jeres besyv med i kommentarerne

1.Arcade Fire – Funeral
2.The Postal Service – Give Up
3.The Shins – Oh, Inverted World
4.Sufjan Stevens – Come on Feel the Illinoise
5.Death Cab for Cutie – Plans
6.The Shins – Chutes Too Narrow
7.Modest Mouse – Good News for People Who Love Bad News
8.Elliott Smith – Figure 8
9.Interpol – Turn on the Bright Lights
10.Pete Yorn – Musicforthemorningafter

Se top 11-60 efter springet…
Læs mere…

sunset-rubdown

I weekenden er det atter blev tid til en af Århus’ helt store musiske oplevelser, nemlig den årligt tilbagevendende Pop Revo festival. Det er 6. gang festivalen finder sted og lissom sidste år er Frekvens klar til at raporterer fra festivalen, der i år har banket et fremragende program sammen med bl.a. Gang Gang Dance, Slaraffenland, Television Personalities, The Bear Quartet og Sunset Rubdown på plakaten.

Som en lille optakt har Frekvens snakket med en af hovedmændene bag festivalen, Björn Lydén som fortæller lidt om den særlige stemning der hersker omkring Pop Revo, men først har han fået lov til at bevise sin viden om historiens store revolutioner.

Björns gæt er markeret med et kryds.

1 – På Coldplays seneste album ser man billedet Liberty Leading the People, men hvilken revolution er billedet fra?
A – Den Franske Revolution (1789)
B – Cummunardopstanden (1871)
C – Julirevolutionen (1830) – X – korrekt svar

2 – I hvilket af disse lande forsøgte Che Guevara ikke at starte en revolution?
A – Congo-Kinshasa – X
B – Venezuela – korrekt svar
C – Bolivia

3 – Hvem af disse 3 personer har ikke været med til at udforme USAs uafhængighedserklæring?
A – John Adams
B – Thomas Jefferson – X
C – George Washington – korrekt svar

Således blev det til 1 korrekt svar ud af 3 mulige, og det er i grunden vel ganske hæderligt sådan på stående fod.

Læs videre for resten af interviewet.
Læs mere…

“Det er et rigtig shitty mixtape!”

På opfording fra vores læsere, har vi i løbet af eftermiddagen kreeret en liste over de 20 mest forfærdelige, ubehagelige og irriterende danske sange. Det er faktisk ikke så svært, når man først kommer i gang, for udvalget er ret stort.
Vi har for lethedens skyld valgt ikke at prioritere dem ud fra niveau af elendighed, men kan konkludere at de tilsammen ville udgøre et mixtape der vil kunne give selv den gladeste musikentusiast selvmordstanker.

Læs mere…

Interview med I Am Bones

I Am Bones er for tiden på tour med Beta Satan i det ganske land. Vi fangede primus motor Johannes Gammelby, på en internetforbindelse i Vordingborg, til en mail-korrespondance om blandt andet madforgiftning, behagesyge og opturs-nederen. Og så er der i øvrigt mulighed for at lytte til sangen The Good Son, fra pladen “The Greater Good”.

Læs mere…

Interview: Yoav

I onsdags spillede den ukendte sydafrikanske singer-songwriter Yoav i De Sorte Spejdere, en optræden der fik billetsalget til hans koncert i Lille Vega om torsdagen til at eksplodere. På 24 timer blev 130 solgte billetter til udsolgt, og interessen for Yoav skærpet. Frekvens har, selvfølgelig, kendt til Yoav i længere tid, hvor han takket være Stytzer har været at finde i Frekvens playeren.
Inden koncerten i torsdag fik Frekvens en snak med den meget sympatiske kommende stjerne, der kan få ufattelig meget lyd ud af en akustisk guitar.
Læs mere…

Interview: The Kissaway Trail

The Kissaway Trail (MySpace) drager snart ud på en længere turné, der bl.a. tager dem forbi København, London og Oslo. Det hele kickstartes dog i Århus i morgen aften (torsdag), hvor de succesfulde odenseanere nok skal trække folk til Pakhuset nede på havnen.

I den forbindelse fik vi os en snak med bandets bassist, Rune Pedersen, og spurgte ham bl.a. om, hvordan bandet har oplevet anmelderroserne, prisnomineringerne og opvarmningstjansen for Editors.

Klik ‘Læs mere’ for hele interviewet, tourplan og et download af Smother + Evil = Hurt fra debutalbummet.

Læs mere…

Interview: Alter Me

Du har muligvis hørt den meget iørefaldende You Can”t på P3, og med albumdebuten lige om hjørnet er Alter Me klar til at indtage de danske hitlister. Vi fangede forsanger Hans Mortensen til en snak om karriere, inspirationskilder og Grønland.

Læs mere…

Anmeldelse: P3 Guld

4/11
Vi har allerede været inde på det, men måske var det på sin plads med en lidt grundigere analyse af dette års P3 Guld, som det tog sig ud på DR2 fredag aften. Plusserne og minusserne er blevet talt sammen, og en samlet – men ikke videre flatterende – karakter er fundet.

Fik du ikke set showet, eller har du af uransagelige årsager lyst til at se det igen, så kan hele molevitten lige nu streames på P3 Gulds hjemmeside.

Læs mere…


I det forgangne år er staben bag Frekvens blevet udvidet til syv skribenter, der alle den sidste uges tid er kommet med deres bud på de bedste udgivelser i musikåret 2007.

Stemmerne er nu blevet talt sammen, og endnu engang er det blevet eftertrykkeligt understreget, at vi her på Frekvens ikke kan få nok af The Shins. Da Frekvens blev lanceret i 2003, blev der lavet en lignende gennemgang af året, der gik, og også her toppede bandet listen. Fire år senere kom gruppens tredje album, der landede på fem ud af syv skribenters liste, og sammenlagt fik point nok til at slå anmelderfavoritterne Arcade Fire.
Læs mere…

De Sørgeligste Sange

Det er koldt og vådt udenfor. Solen er tilsyneladende forsvundet til et sted, hvor solen ikke skinner. Julen står for døren. Du kommer helt sikkert til at tage på i løbet af december. Du har ikke nået de ting i år, som du havde håbet. Din mand tabte valget. Danmark kom ikke med til EM, og 2008 bliver sandsynligvis endnu en uoverskuelig række af skuffelser…
Jo, der er masser af gode grunde til at dyrke en vinterdepression. Den gode nyhed er, at depressioner kommer med et fantastisk soundtrack, og her på Frekvens giver vi dig hermed en guide til 20 af de bedste, sørgeligste og mest deprimerende vinterdepressionssange.

Læs mere…

Frekvens vælger Morrisseys bedste

Den 4. februar udsender Frekvens’ yndlings (måske)racist et greatest hits album. Pladen kommer, udover det nye nummer That’s How People Grow Up, til at indeholde 14 numre. I løbet af næste uge bliver det offentliggjort, hvilke 14 numre fra The Moz’ karriere, der er tale om, men Frekvens har et par forslag. Faktisk har vi sammensat en liste over de 14 numre, som vi mener er de bedste. Den kan ses ved et tryk på “læs mere”. Vi vil selvfølgelig gerne mindes om, hvis vi har glemt åbenlyse numre. Der var forøvrigt bred enighed om størstedelen af numrene, omend denne skribent ikke helt kan forstå folks fascination af The Youngest Was the Most Loved og dens forfærdelige børnekor, men ikke rater Interesting Drug, med duetfavoritten Kirsty MacColl, højere.

Det er for øvrigt langt fra første gang Morrissey udsender sine bedste numre samlet. En hurtigt kig i cdreolen afslører både Suedehead: The Best of Morrissey fra 1997 og The Best of Morrissey fra 2001.
Læs mere…

Interview: Shout Wellington Air Force

Vi anmeldte i fredags Shout Wellington Air Forces fine debut EP “Carry Yourself”. Siden da har bandet også modtaget en rigtig flot anmeldelse fra Soundvenue.

I vores anmeldelse lykkedes det en kort overgang undertegnede, at identificere det forkerte medlem af bandet som forsanger. Ikke videre heldigt, men den slags der sker, når man har for travlt med at lytte til den gode musik, og derfor ikke bruger nok tid på at læse pressematerialet grundigt igennem. Brøleren affødte en venlig rettelse fra Shout Wellington Air Force. Heldigvis var der ingen sure miner fra gutterne i bandet, og de viste sig ovenikøbet at være friske på, at svare på et par hurtige spørgsmål fra Frekvens.

Læs interviewet og download eller lyt til Forgive Us, Please!
Læs mere…

Hvor blev de af? KLF

Hvem var de?
Bill Drummond (aka King Boy D) og Jimmy Cauty (aka Rockman Rock)

Hvad skete der?
I slutningen af firserne startede Drummond og Cauty med at udgive plader under navnet JAM og i et enkelt tilfælde The Timelords. Jimmy Cauty havde, uden særlig succes, været guitarist i bandet Brilliant. Bill Drummond havde tidligere startet pladeselskabet Zoo Records, og været aktiv i den engelske musikverden som manager og producer. Hvilket sikkert var medvirkende til, at han havde modet, selvtilliden og – lad os bare sige det – arrogancen til at udgive en bog med titlen “The Manual (How to Have a Number One the Easy Way)

Den slags overmod ville selvfølgelig hurtigt være gået i glemmebogen, hvis det ikke lige var fordi Drummond og Cauty efterfølgende bestemte sig for, at følge manualen med overvældende succes som KLF.

Læs mere…


Engelske Art Brut og amerikanske The Hold Steady står begge i høj kurs her på stedet, så da det kom frem, at de to band ville turnere sammen, ville begejstringen næsten ingen ende tage. Det eneste problem var, at de kun ville turnere sammen i USA, men den slags er der jo heldigvis råd for.

Så nogle måneder senere står Frekvens repræsenteret på spillestedet The Music Box på Hollywood Boulevard i Los Angeles og lader sig endnu engang imponere over Art Brut-frontmand Eddie Argos’ evne til at ændre sine i forvejen sjove tekster, så de passer til det sted de spiller koncert og stadig er sjove.

Efter at være gået glip af The Hold Steadys eneste danske koncert nogensinde tidligere på året var forventningerne til dem særdeles høje. Bandet levede dog til fulde op til deres ry som et forrygende liveband, og selv sange som Barfruit Blues og specielt Positive Jam fra deres debutplade (der er den svageste af de tre) fungerede fremragende. Og det var specielt sjovt at se nørderne blandt publikum, der kunne synge med på de lange og komplicerede tekster uden problemer.

Efterfølgende lovede Art Brut-guitaristen Jasper Future at besvare en række spørgsmål, og hans svar kan du læse her, dagen inden de to bands afslutter deres fælles amerikanske turné.
Læs mere…

Next Big Thing: Vampire Weekend

De har ikke nogen CD på gaden før januar næste år, men er allerede blevet profileret i selveste NY Times. De er netop rejst tilbage tilbage til USA, efter at have varmet op for The Shins i Europa. Diverse musikblogs har glødet med omtaler i løbet af det seneste års tid, og bandet har tilsyneladende venskabelige forbindelser til Pitchfork.

Vampire Weekend (MySpace) bliver kaldt for preppie afro-pop, og der er helt sikkert både noget studentikost og Paul-Simon-cirka-Graceland over dem. De ligner af til noget der lige er trådt ud af et Abercrombie & Fitch katalog, og der er masser af funky world music rytmer over deres musik.

Det er set før, at der har været masser af hype omkring et band, blot for at det fiser ud til det rene ingenting. Du kan selv bedømme nedenfor, tror du Vampire Weekend bliver de nye Strokes eller Ox.Eagle.Lion.Man?

Læs mere…

Hvor blev de af? Catatonia

Hvem var de? Cerys Matthews, Mark Roberts, Paul Jones, Owen Powell og Aled Richards, frontløbere I 90’ernes walisiske Britpop invasion.

Hvad kunne de? Første gang jeg hørte Mulder and Scully, beskrev studieværten Cerys Matthews stemme som ”en man enten elsker eller hader”, og det er nok ret præcist beskrevet. For Catatonias lyd var i den grad drevet frem af Matthews markante hæse stemme og walisiske accent, og så en række virkelig catchy melodier, specielt på albummet ”International Velvet” fra 1998. Bandets første album udkom dog tre år tidligere, og deres første succes kom med ”Way Beyond Blue”, der i bedste “Hatful of Hollow”-stil var en samling af tidligere numre fra EP’er, singler og b-sider, blandt andet de to glimrende popnumre Sweet Catatonia og You Got a Lot to Answer For. Inden da havde bandet skiftet ud i medlemmerne, og Catatonia har blandt andet haft flere medlemmer fra Super Furry Animals. Det var dog ikke noget i forhold til den succes Catatonia fik med ”International Velvet”, der solgte 900.000 eksemplarer, og gjorde Matthews til en stjerne i de engelske musikblade. Udover numre som Mulder and Scully, Road Rage og Game On, bør titelnummeret også nævnes, da det blev sunget på walisisk og handlede om hvor rædselsfuldt det er at bo i Wales.

Hvad skete der? Matthews blev hurtigt opslugt af sin nye stjernestatus, og frem for musikken handlede historierne om Catatonia mere om hvor pløkstiv Matthews var aften efter aften på Londons trendy Met Bar. Derfor mente en del fans og anmeldere også at det klingede lidt hult, da anden single på bandets fjerde album ”Equally Blessed and Cursed” handlede om hvor falsk et sted London var. Albummet gik nummer 1 i England, solgte 300.000 eksemplarer, men er når alt kommer til alt, et skuffende album. Værre gik det med ”Paper Scissor Stone” (2001), som både kritikere og fans ignorerede, hvorefter Catatonia gik i opløsning.

Hvor er de nu? Cerys Matthews har siden bandets opløsning udgivet to albums ”Cockahoop” (2003) og ”Never Said Goodbye” (2006) og er netop nu i Australien som deltager i realityprogrammet ”I’m a Celebrity, Get Me Out of Here!”. Mark Roberts og Paul Jones spiller nu sammen i bandet Y Ffyrc, hvis debutalbum udkom sidste år – et par numre på walisisk kan findes på deres myspaceside.

Anbefalede downloads:
You Got a Lot to Answer For (fra “Way Beyond Blue”) Mulder and Scully, Goldfish And Paracetamol og Strange Glue (fra “International Velvet”)

Konkurrence: Vind Mono og Mimas

Der er lagt op til en sjælden lækkerbisken, når de japanske post-rockere Mono gæster Loppen d. 23. november. De ligesindede århusianere Mimas har fået supporttjansen, og de har været så flinke at udlodde lidt tidlige julegodter til to heldige Frekvens-læsere.

Det drejer sig om 2 pakker bestående af 2 billetter til koncerten på Loppen samt Mimas-udgivelserne “Hands Will Carry” og en ny albumdemo, som vil give et fingerpeg om, hvordan bandets debutalbum kommer til at lyde, når det efter planen ser dagens lys til sommer.

Alt, du skal gøre for at vinde disse herligheder, er at besvare følgende spørgsmål:

I kølvandet på EP’en “Hands Will Carry” spillede Mimas på Roskilde. Hvilket år gjorde de det?

Send dit svar + adresse til frekvens@frekvens.dk senest tirsdag d. 20/11 klokken 12.00 og vær med i lodtrækningen.

Har du lyst til at høre mere til Mimas, eller savner du hjælp til besvarelsen, så kan det anbefales at kigge forbi bandets officielle hjemmeside eller side på MySpace.

Endelig kan du lytte til Cats On Fire og Why in the World Not lige her:


Download: Mimas – Cats On Fire


Download: Mimas – Why in the World Not


Hvem var de? Dan Wilson, John Munson og Jacob Slichter, popsnedkere fra Minneapolis med flair for det ultra radiovenlige.

Hvad kunne de? Munson og Wilson spillede i slutningen af 80′erne sammen i bandet Trip Shakespeare, som blandt andet nåede at udsende albummet med den glimrende titel “Are You Shakespearienced?” Da det band gik i opløsning, slog de sig sammen med trommeslager Slichter og udsendte i 1996 debutten “Great Divide”. Der skete dog ikke det helt store for Semisonic før to år senere, da de udsendte albummet “Feeling Strangely Fine”. Pladen skabte to store hits med singlerne Closing Time og Secret Smile, der var hits på begge sider at Atlanten.

Hvad skete der? I 2001 udsendte bandet pladen “All About Chemistry”, og fik rimelig stor succes i Europa med nummeret Chemistry. Albummet nåede dog på ingen måder forgængerens kommercielle højder, og selvom bandet ikke er gået officielt i opløsning, har der været stille om Semisonic siden 2001.

Hvor er de nu? Munson slog i 2001 pjalterne sammen med Matt Wilson, Dan Wilsons bror der også var med i Kip Shakespeare, og dannede The Flops, der vist endte som deres navn, sidenhen har han været en del af The New Standards. Slichter udgav i 2005 bogen “So You Wanna Be a Rock & Roll Star”, om sine oplevelser i Semisonic (Frekvens går ikke ud fra at den er fyldt med coke og blødende groupies på smadrede hotelværelser, men man kan aldrig vide). I sidste måned udsendte forsanger Dan Wilson sit debut soloalbum “Free Life”, og på hans myspaceside kan man tjekke fire af numrene fra plade. Den næste månedstid kan han i USA også opleves som opvarmning for ingen ringere end…. Sondre Lerche.

Anbefalede downloads: Chemistry (fra “All About Chemistry”)

Frekvens vs Frekvens: Arcade Fire

I aften spiller canadiske Arcade Fire i KB Hallen, en koncert der har været udsolgt længe og set frem til siden bandet i marts måtte aflyse på grund af stemme problemer hos forsanger Win Butler. I den anledning stiller Peter, der når du læser dette er på vej til koncert, op til et forsvar af sine favoritter overfor Kristian, der brøler “de har jo ikke noget på!” om de populære indiehelte.
Som sædvanlig vil vi også meget gerne høre jeres mening.
Læs mere…

Hvor blev de af? JJ72

Hvem var de? Mark Greaney, Fergal Matthews og Hillary Woods – et af second wave of britpops største håb.

Hvad kunne de? I 1999 var England igen klar til britpop, og frem fra generationen, der også fostrede Coldplay, dukkede irske JJ72 op. Greaney var velsignet med en fantastisk stemme, og kunne synge højere end de fleste piger og kastratsangere. Hans vokal fik hurtigt stemplet ”fallen angel/choirboy” i medierne, der stemte godt overnes med hans let spinkle kropsbygning. Omkring sig havde han den muskuløse trommeslager Fergal og den yndige bassist Hillary. Sammen fik de stor succes med deres selvbetitlede debut, der gjorde dem til NME/Melody Maker darlings og toppede som nummer 16 på den engelske albumhitliste, med hits som Snow, Oxygen og October Swimmer.

Hvad skete der? Bandet turnerede England og Europa tyndt, og kom blandt andet forbi Voxhall og Vega i 2001, og ikke mindst Roskilde Festivalen samme år. Her gjorde Greaney sig bemærket ved at optræde i en Det Elektriske Barometer STILLE! T-shirt. Herefter blev der stille om bandet et års tid, hvorefter de udsendte “I To Sky”, der ikke rigtig levede op til forgængeren, hverken hos anmelderne eller pladekøberne. Året efter forlod Woods bandet, og blev erstattet af den mindst lige så yndige, om end lidt mere goth’e Sarah Fox. Hun nåede dog ikke at være på mere en to singler, hvis ringe succes (bedste placering var #52 på singlehitlisten) gjorde at bandet blev droppet af deres pladeselskab. Det var mere end bandet kunne klare, og i 2006 gik bandet i opløsning, et fact få medier lagde mærke til, altså udover Frekvens selvfølgelig.

Hvor er de nu? Hillary Woods går på universitetet, Sarah Fox spiller bas i industrial bandet Lluther og Mark Greaney dannede bandet Concerto For Constantine, der først på året var på deres første turné i Irland.

Anbefalede downloads: October Swimmer, Oxygen og Snow (fra ”JJ72”), Fomulae (fra ”I To Sky”) og Desertion (b-side på Oxygen)

 

Aktivitet

alfaiztech.com: Its not my first time to visit this site, i am...
solitaire: Hi to all, it’s actually a fastidious for me to...
20 cy Dumpster: Hey there, You’ve done a fantastic job....
impossible quiz: Thank you, I’ve just been looking for info...
Canfield Solitaire: It’s in point of fact a nice and useful...
bonk io: wonderful issues altogether, you simply gained a new...

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/frekvens.dk/wp-content/themes/frekvens/sidebar.php on line 19

Støj

Links

Arkiv

Det med småt

RSS