Ratboys’ nye album udforsker terapiens svære mellemfase

Et stemningsfuldt, kunstnerisk headerbillede til en dansk musikanmeldelse af Ratboys-albummet “Singin’ to an Empty Chair”. En tom stol står alene i et dunkelt, intimt rum med antydninger af en øvelokale- eller livescene; blødt dramatisk lys, afdæmpede blå, grå og varme ravfarver, visuel følelse af følelsesmæssig afstand, terapiens svære mellemfase og uforløst konflikt. Indie-rock æstetik, poetisk og moderne, filmisk komposition med god negativ plads til overskrift. Ingen tekst, ingen logoer, ingen genkendelige personer eller kopiering af bandmedlemmer.

Chicago-bandet Ratboys er aktuelle med deres sjette album, Singin’ to an Empty Chair, som er en nuanceret og moden udgivelse. Pladen tager udgangspunkt i den terapeutiske “tomme stol”-teknik, hvor sanger og sangskriver Julia Steiner sender uforløste tanker afsted mod en fremmedgjort elsket. I stedet for at lede efter nemme løsninger eller uforbeholden katarsis, befinder albummet sig i det ukomfortable ingenmandsland mellem konflikt og afslutning.

Musikalsk balancerer kvartetten mesterligt mellem følsom melodisk sødme og hård, ilter rockenergi. Sange som “Open Up” og den ildevarslende “Light Night Mountains All That” indfanger præcist den mavepine, det er at elske en, der ikke vil mødes på midten, mens andre numre tilføjer en lethed med elementer af alt-country og folk. Singin’ to an Empty Chairer ikke en genopfindelse af bandet, men snarere en forfining, der viser, at modenhed kan have tænder.

Læs den fulde anmeldelse hos Paste Magazine.